Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - symbolsk Teologi ell. Symbolik - symbolsk Injurie - Symboltvang - Symbolum Quicunque - Sümeg - Symfoni - symfonisk Digtning - Symfyse - Symfyseotomi - Symi - Symmachus, Quintus Aurelius - Symmaki - Symmeli - Symmetri (mat.) - Symmetri (Ligevægt)
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Stof ind under sin Bearbejdelse. I nyeste Tid
er der Tendens til det sidste. Den s. T.
opbygges nu sædvanlig ved Hjælp af hele den
officielle Kirkelære, Kirkens Ritus o. s. v.
Derigennem opnaas et tydeligere og fyldigere
Billede af hvert Kirkesamfunds aandelige
Fysiognomi. (Litt.: Hahn, »Bibliothek der Symbole
und Glaubensregeln der alten Kirche«, 3. Udg.
[1897]; Karl Müller, »Symbolik« [1896]; F.
Loofs, »Symbolik« [1902]; C. A. Briggs,
Theological Symbolics [1914]).
A. Th. J.
symbolsk Injurie, se
Ærefornærmelser.
Symboltvang, en aandløs Forpligtelse paa
Symbolernes Bogstav. Den blomstrede i de
protestantiske Kirkeafdelinger i Slutn. af 16.
og 17. Aarh. og fremtraadte som det positive
Sidestykke til Intolerance over for anderledes
troende. S. ytrer sig sædvanlig som edelig
Forpligtelse paa Symbolerne for Præster, Lærere
og teologiske Professorer, undertiden ogsaa
andre kirkelige Embedsmænd. Grunden til den
er en Overvurdering af Symbolerne, en
Symbololatri (Symboldyrkelse), som stiller
Symbolerne ved Siden af, ja over Skriften, i St f.
at de bør betragtes som afledede af Skriften.
Hvor S. har raadet, er Følgen altid bleven
Stagnation i Teologien, idet denne forsigtig har
holdt sig inden for de en Gang vedtagne
Formler og Udtryk. For det praktiske Kirkeliv har
S. ogsaa været uheldig, fordi Troslivet ikke
faar fuld Frihed til at udfolde sig, og fordi det
dogmatiske kommer til at spille for stor en
Rolle. S. i den lutherske Kirke førte derfor
ogsaa i det lange Løb til Lede ved Symbolerne
og til Undervurdering af dem. Den
symbololatriske Periode afløstes af en pietistisk og
rationalistisk, som begge trods alle øvrige
indbyrdes Forskelle miskendte Symbolernes Bet.
Først i 19. Aarh. har det rette Syn paa
Symbolerne arbejdet sig op i den lutherske Kirke,
men man forpligter dog Gejstligheden paa
Symbolerne efter deres Aand, fordi
Forstaaelsen af den hellige Skrift lettes under Studiet af
Symbolerne, og fordi Menigheden derigennem
sikres mod subjektivistisk Vilkaarlighed fra
den enkelte Prædikants Side. Se i øvrigt
Symboler. (Litt.: H. Mulert, »Die
Lehrverpflichtung in der evang. Kirche Deutschlands«
[1906]; Joh. Jacobsen, »Om Symboler og
Symbolforpligtelse« [1906]).
A. Th. J.
Symbolum Quicunque, se
athanasianske Symbol.
Sümeg, se Somogy.
Symfoni (gr. συμφωνία, »Samklang«, ital.
sinfonia) er i den gl. gr. Musik Udtrykket for,
hvad vi nu kalder konsonerende Intervaller. —
Da Operaen kom op i det 17. Aarh., benyttedes
Betegnelsen S. om den instrumentale
Indledning, det vi nu kalder Ouverture (s. d.),
og da denne efterhaanden sondrede sig fra
Forbindelsen med Operaen og dannede en
instrumental Form for sig, bygget i Analogi med
Sonaten (s. d.), fulgte Benævnelsen S. med,
og sluttelig fastsloges dens endelige Form, da
Haydn til de tre forhaandenværende Satser
føjede Menuetten, der yderligere udvikledes af
Mozart og senere af Beethoven erstattedes
med den indholdsvægtigere Scherzo. Dermed
er den udviklingsmulige Form givet, som
senere fyldtes med det rige og dybe, skarpt
personlighedsprægede Musikindhold af de store
Symfonikere som Schubert, Schumann,
Mendelssohn, Gade, Brahms, Raff, Rubinstein,
Bruchner, Tschaikovsky, Svendsen. (Litt.: S.
Bagge, »Die S. in ihrer historischen
Entwickelung« [1884]; M. Brenet, Histoire de la
S. [1882]; H. Kretsehmar, »Führer durch
den Koncertsaal I, Sinfonie und Suite«
[Leipzig 1887]; Weingartner, »Die Symphonie
nach Beethoven« [Berlin 1898]).
S. L.
symfonisk Digtning, se Programmusik.
Symfyse (gr.). Naar to Knogler skal være
i en fast Forbindelse med hinanden, dog saa
ledes, at en ganske ringe Grad af
Bevægelighed bliver mulig, sker dette ofte ved Hjælp af
en S., der bestaar i en med fibrøse Traade
isprængt Bruskmasse, der sammenkitter de to
mod hinanden vendende, noget ru
Knogleflader. Den mest bekendte S. er S. pubis,
Skambensfugen, Forbindelsen mellem de to
Skamben, i Midtlinien lige oven for
Kønsorganerne. Bruskmassen i denne S. er mere
udviklet hos Kvinden end hos Manden og synes
under Svangerskabet at blive noget fyldigere og
blødere end normalt; hvorvidt denne
Omstændighed kan have Betydning for Barnehovedets
Passage gennem Bækkenet er tvivlsomt. Se
videre Symfyseotomi.
S. B.
Symfyseotomi er en Operation, hvorved
man under Fødslen gennemskærer Bækkenet i
Symfysen (Forbindelsen mellem de to Isben).
Den tilsigter at gøre Bækkenet rummeligere.
J. P. H.
Symi, Oldtidens Syme, tyrk. Symbegi,
Ø ved Lilleasiens Sydvestkyst Nord for Rhodos,
69 km2 med 9000 græsktalende Indb., betydeligt
Svampefiskeri. S. hører til de af Italien besatte
dodekanesiske Øer.
M. V.
Symmachus [-kus], Quintus Aurelius,
rom. Taler, levede i sidste Halvdel af 4. Aarh.
e. Kr.; han var Konsul 391 og beklædte ogsaa
andre ansete Stillinger. Vi har af ham forsk.
Taler, deriblandt nogle Lovtaler over Kejserne
Valentinianus II og Gratianus, og desuden en
Samling Breve i 10 Bøger. Større Interesse
har hans Indberetninger (Relationes) til
Kejseren, som han gav i Egenskab af Bypræfekt i
Rom. Han optræder overalt som en begejstret
Beundrer af Roms gamle Storhed og som en
Modstander af den sejrrig fremtrængende
Kristendom. Karakteristisk er især hans Kamp
for, at Gudinden Victoria’s Alter maatte blive
rejst paa ny i Senatets Forsamlingssal i Rom.
Hans Skrifter er udgivne af Seeck (i
Monumenta Germaniæ historica, Berlin 1883).
H. H. R.
Symmaki (gr.), Forbund (mellem Stater).
Symmeli, d. s. s. Sympodi, se
Sirenedannelse.
Symmetri (mat.), Symmetriakse,
-centrum, -plan, se symmetrisk.
Symmetri (gr.), Ligevægt. Overensstemmelse
mellem et Heles enkelte Dele, gerne i en saa
bundet Ordning, at Helheden kan deles i
Partier, der efter Gruppering o. l. ganske svarer
til hinanden; ogsaa: ydre Overensstemmelse
mellem ulige Dele.
K. H.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
