Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Syrer - Syreradikaler - Syresalt - Syrianos fra Alexandria - Syrien
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
at Lægerne med Iver har kastet sig over
Studiet af pH og derved faaet bedre Forstaaelse
og mere Herredømme over en Mængde
Forhold vedrørende Fordøjelsen, Aandedrættet,
Blodet, Antisera, Bakterier o. s. v. Ogsaa
Industrien har draget megen Nytte af Kendskabet til
pH, særlig fordi Kolloidernes Tilstand
forandres i høj Grad dermed. Det gælder f. Eks.
Fremstillingen af Øl, Vin, Brød, Sukker og
Porcelæn. I den senere Tid har ogsaa Land-
og Skovbruget taget fat i meget stor Stil, bl. a.
fordi de forskellige Planter trives ved ret
forskellige pH. Det er S. P. L. Sørensen’s
Undersøgelser (1909 og senere), der har givet Stødet
til det mægtige Arbejde, der udføres og er
udført paa disse Omraader. Clark’s Monografi
Hydrogen Ion Concentration fra 1922 indeholdt
allerede Henvisninger til mere end 2000
Afhandlinger.
S. P.
Syreradikaler, se Syrer.
Syresalt (Kløversalt) er
Kaliumtetraoxalat, C2HKO4+C2H2O4+2H2O. I
Almindelighed bestaar det af en Blanding af surt
oxalsurt Kali, C2HKO4, og af det nævnte
oversure Salt. Det danner farveløse, temmelig
tungtopløselige Krystaller, og det benyttes til at
borttage Rustpletter af Tøj og af Papir.
(O. C.). S. P.
Syrianos fra Alexandria, gr. nyplatonisk
Filosof, levede i 1. Halvdel af 5. Aarh. e. Kr.
Han forfattede talrige Kommentarer til ældre
gr. Skr, navnlig filosofiske, f. Eks. Platon’s og
Aristoteles’. Vi har endnu af ham en
Kommentar til Aristoteles’ Metafysik (udg. af Kroll,
Berlin 1902) og til Hermogenes’ retoriske
Skrifter (udgivet af Rabe, 2 Bd, Leipzig 1892—93).
H. H. R.
Syrien, Landskab i Forasien, N. f.
Palæstina, begrænses mod V. af Middelhavet, medens
Landet mod Ø. gaar over i de arabiske og
mesopotamiske Slettelande. Landet langs
Middelhavet er et Plateauland, dannet af
Bjergarter fra Kridt- og Tertiærtiden. Mod V. og Ø.
sænker det syr. Plateau sig mod Middelhavet
og den arab. Ørken i fl. Terrasser, dannede
ved Sænkning langs Brudlinier, der gaar fra
N. til S. Midt gennem Plateauet gaar en
mægtig Gravsænkning, som deler det i to Dele,
der snart er saa brede, at deres Karakter af
Højslette træder tydelig frem, snart saa smalle,
at de faar Karakter af Bjergkæder. Endelig
har det rindende Vand gravet sine Dale og
udmodeleret Overfladen. Langs Brudspalterne
har flere Steder betydelige vulkanske Udbrud
fundet Sted og dækket store Arealer med
Basalt. Den sydlige Del af den syr.
Gravsænkning er dækket af Havet og danner Bugten
ved Akaba og fortsætter sig herfra op gennem
Palæstina og videre ned i Syrien som Dalen
mellem Libanon og Antilibanon,
gennemstrømmet af Nahr el Kebir og længere
N. paa af Nahr el Asi, V. f. hvilken
Plateauet fører Navnet Djebel Ansarije.
Det højeste Punkt i S. er Dor el Chodib
(c. 3100 m) i Libanon. Landet Ø. f. de høje
Plateauer er overvejende Slette, over hvilken
der dog fl. St. hæver sig mindre Bjergpartier.
Den sydligere Del af S. er rig paa Vidnesbyrd
om Fortidens vulkanske Virksomhed. Ved
Gennesaret Sø findes Basaltklipper, og 800 km
længere mod Ø. hæver det basaltiske
Bjergland Hauran sig til en Højde af 1802 m,
omgivet af lavere liggende Lavamarker: El
Ledja mod V., Diret et Tulul mod N.
og El Harra mod Ø. Længst mod NØ.
regnes endnu Landet paa begge Sider af Eufrat
med til S. Med Hensyn til Klima slutter S.
sig til de øvrige Middelhavslande. Beirut har
i Middeltemp. for Jan. 13,0°, Damaskus 7,2°,
medens Middeltemp. for Juli i Beirut er 27,5°,
i Damaskus 26,7°. Frost forekommer ikke ved
Kysten. Sommeren er overalt saa godt som
regnløs. Vinterregnen er rigelig ved Kysten og
paa de vestlige Skraaninger af Højlandet. Ø. f.
Bjergene bliver den meget sparsom. Den
aarlige Regnmængde er i Beirut 90,4 cm, hvoraf
kun 3,3 cm i Maanederne Maj—Septbr.
Længere mod Syd bliver Klimaet mere tørt.
Plantevæksten ligner de øvrige
Middelhavslandes. Skov findes kun paa de højere Bjerge,
ellers findes paa udyrket Jord Krat og
Græsgang. Den østlige Del af Landet hører i
Henseende til Plantevækst til Arabiens Steppe- og
Ørkenomraade, og Landbrug findes her kun,
hvor der kan skaffes kunstig Vanding.
Daddelpalmen modner dog ikke sin Frugt saa langt
mod N. Sproget er Arabisk. Hovedmassen af
Indbyggerne er Muhammedanere, 1,5 Millioner,
hvoraf 100000 Shiiter. Desuden findes
Kristne, Jøder og Tilhængere af forskellige
halvmuhammedanske Sekter: Druser (110000) og
Nosajrier. De Kristne er dels Græsk-ortodokse,
dels armeniske Kristne og Maronitter. Tillige
findes mange Tilhængere af de evangeliske og
rom.-kat. Missioner. Hovedmassen af
Befolkningen lever af Landbrug og dyrker Hvede,
Oliven, Sesam o. s. v. En Del af Befolkningen
er Nomader, der drager om med deres
Hjorder af Faar og Dromedarer. Haandværket er
ret ubetydeligt. Der udføres Korn, Olie, Silke
og Uld. Efter Verdenskrigen oprettedes af det
tidligere tyrk. S. to Stater, Libanon og S., med
150000 km2 tilsammen. Begge stilledes under
fransk Mandat. 1925 deltes S. i 4 Territorier.
Libanon med (1925) 628863 Indbyggere omfatter
Landet Syd for Nahr el Kebirs Gennembrud fra
Kysten til Ryggen af Antilibanon med
Hovedstaden Beirut. Nord for Libanon ligger Alaouite
med 261062 Indbyggere. Mod SØ. ligger Djebel
Druze med 60528 Indbyggere. Resten af Landet
danner Territoriet S. med 1198829
Indbyggere. S. er ret godt forsynet med
Jernbaner. Gennem den nordlige Del af Landet
gaar Bagdad-Banen, medens Hidjas-Banen
gennemskærer Landet fra N. til S., og endelig gaar
der en Bane fra Beirut til Damaskus. 1922
indførtes Varer for 501 Mill. frc., medens
Indførselens Værdi var 88 Mill. frc. Den syr. Stats
Indtægter 1922 var 136 Mill. frc., Udgifterne
133 Mill. frc. (Litt.: Handbook to Syria
[London 1921]; Gontaut Biron, Comment la
France s’est installée en S. [Paris 1922];
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
