Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Syvsovere (Gnaverfamilie) - Syvstjernen - Syv Søstre (Fos) - Syv Søstre (Fjeld) - syv Underværker - syv Vise - Syvøerne - Syzran - Syzygier - Szaboit - Szabolcs - Szabo-Ngyatád, Stefan - Szajnocha, Karol
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Æg og Fugleunger. I tempererede Egne ligger
de i den kolde Aarstid i Dvale.
Syvsoveren (Myoxus glis. Schreb.) er
med en Kroplængde af 16 cm og en Halelængde
af 13 cm paa Størrelse som en Rotte. Den
bløde, tætte Pels er paa Oversiden askegraa,
undertiden med brunligt Anstrøg, paa Bugen
lysere. Lemmernes Indersider er hvidlige,
silkeglinsende. Hagepartiet er hvidligt. Omkring
Øjet findes en brunlig Ring. — Den er et
meget graadigt Dyr, der æder alt, hvad den kan
overkomme, og bliver da meget fed. Romerne
betragtede den som en særlig Delikatesse og
fedede den i særlige Bure, Glirarier. Skindet
anvendes til Pelsværk. S. findes i Mellem-, Syd-
og Østeuropa. — Træ-S. (Dryomys nitedula
Pall.) har en Kroplængde af 10 cm og en
Halelængde af 8 cm. Den er paa Ryggen rødbrun
ell. brungraa og paa Bugen hvid. En skarp
Grænse findes mellem Ryg- og Bugside. Træ-S. har
hjemme i Sydrusland, men gaar mod Vest over
Ungarn til Tyrol og Schlesien. — Have-S.
(Eliomys quercinus h.) adskiller sig fra de
øvrige ved, at Halen er korthaaret ved Grunden,
og først ude i Spidsen bliver mere langhaaret.
Kroplængden er 13 cm, Halen 9 cm. Den er
paa Oversiden rødliggraa, paa Undersiden hvid.
Omkring Øjet findes en mørk Ring, der sender
en Udløber under Øret og ned paa Halsens
Side. I Haver med finere Træfrugt kan den
gøre en Del Skade; gaar ogsaa ind i Husene.
Den findes i Vest- og Mellemeuropa. Til S.
hører ogsaa Hasselmusene (s. d.).
M. D.
Syvstjernen, d. s. s. Pleiaderne (s. d.).
Syv Søstre, smuk Fos paa Nordsiden af
Geirangerfjorden i Søndmør. Fossens
oprindelige Navn var Knivsflaafossene; men i
de senere Aar er S. S. blevet alm. benyttet
Navnet skriver sig derfra, at Fossen som
Regel styrter ud over Fjeldsiden i 7 Løb; Løbenes
Antal er dog noget afhængigt af Vandstanden.
(P. N.). M. H.
Syv Søstre, kendt Fjeld med 7 temmelig
markerede Toppe paa Øen Alsten uden for
Indløbet til Vefsnfjorden i Nordland Fylke.
Den nordligste Top, Stortind (1066 m), er
Fjeldets højeste Punkt. Særlig naar de ses ude
fra Skærgaarden (NV. ell. V.) og med
Eftermiddagsbelysning, kan de S. S. frembyde et
meget ejendommeligt og malerisk Skue.
(P. N.). M. H.
syv Underværker kaldtes i Oldtiden (i den
alexandrinske Tid og senere) 7 mærkelige
Bygningsværker og Kunstværker i den
græsk-orientalske Verden. Man nævner sædvanlig
Feidias’ Zeus-Statue i Olympia, Artemis-Templet
i Efesos, Mausoleet i Halikarnas, Kolossen paa
Rhodos, Babylons Mure, de hængende Haver
i Babylon og Pyramiderne ved Memfis; ved
Siden af disse Værker nævnes dog ogsaa
Fyrtaarnet paa Faros ved Alexandria. Af den gr.
Forfatter Filon fra Byzans haves en Del af et
Skrift om de s. U.
H. H. R.
syv Vise kaldte Grækerne 7 Mænd, der
levede i 6. Aarh. f. Kr. og især udmærkede sig
som Statsmænd, men ogsaa i andre Henseender
ansaas for dygtige Mænd. Deres Navne er
Thales fra Milet, Bias fra Priene, Pittakos fra
Mytilene, Kleobulos fra Lindos, Chilon fra
Sparta, Solon fra Athen og Periandros fra
Korinth; i St f. den sidstnævnte nævnes dog
ogsaa Myson fra Chenai.
H. H. R.
Syvøerne, se Sept Iles, Les.
Syzran [’sizran], Sysram, By i storruss.
Guv. Simbirsk, ligger 133 km Syd f. Simbirsk
paa den højre og høje Bred af Syzranskaja
Volojka, en mindre Gren af Volga, der i
Nærheden af S. optager den Vest fra kommende,
123 km lange Flod S. (1920) 51507 Indb. S.
har Jernstøberier, Teglværker, Garverier,
Baadebyggerier samt Brændevinsbrænderier og
driver Flodfiskeri samt stor Handel med Korn.
S., hvis fornemste Bygninger er et Kloster, der
er opført af Peter den Store, og en Kirke fra
1753, er anlagt 1683 som et Grænsefort mod
Tatarerne.
(H. P. S.). N. H. J.
Syzygier (gr.), Fællesbetegnelse for Ny- og
Fuldmaane i Modsætning til Kvadraturerne.
J. Fr. S.
Szaboit [sa-] er en i smaa veludviklede
Krystaller forekommende Varietet af Mineralet
Hypersten (se Pyroxen) fra Aranyerberg i
Ungarn.
(N. V. U.). O. B. B.
Szabolcs [’såbolt∫], Komitat i det
nordøstlige Ungarn ved venstre Bred af Theiss, 4900
km2 med 250000 hovedsagelig evangeliske
magyariske Indb. S. danner mod Ø. en skovklædt
Slette. Mod V. og NV. langs Theiss findes
Moradser og Sodasøer. Jordbunden er dog
næsten overalt frugtbar og rig paa gode
Græsgange. Der findes Agerbrug og Kvægavl samt
Dyrkning af Frugt, Tobak og Meloner.
Hovedstaden er Nyiregyháza.
(Joh. F.). N. H. J.
Szabo-Ngyatád [’såbo-’njdjåta.d], Stefan,
ungarsk Politiker (1863—1924), var først
Landarbejder, senere Gaardejer, fra 1910
Rigsdagsmand som Deputeret for Kredsen Ngyatád, fra
1918 Landbrugsminister i skiftende Kabinetter,
indtil han kort før sin Død 1924 maatte gaa af
som Følge af personlige Angreb fra
Socialdemokratiet. S. fik en banebrydende Betydning som
Bondefører og Landbrugspolitiker. Han
organiserede den ungarske Bondestand politisk og
gennemførte 1920 en meget vigtig Reformlov om
Storgodsets Udstykning.
H. J-n.
Szajnocha [∫aj’nåka], Karol, polsk
Historiker (1818—1868). Som Skoledreng i en
galizisk Skole blev S. for et revolutionært
patriotisk Digt dømt til 1 1/2 Aars Fængsel. Da
efter Fængselsopholdet, under hvilket hans
Helbred var blevet nedbrudt, den akademiske
Bane var lukket for ham, søgte han sit
Levebrød i litterær Virksomhed. Han begyndte
med en Del Digte, Noveller og Dramaer, men
blev snart staaende ved hist. Forfatterskab og
introducerede i saa Henseende i polsk Litt. det
hist. Essay efter vesterlandsk Mønster. Hans
Hovedværker inden for denne Genre er
»Jadwiga i Jagiello« (1855—56) og »Dwalata
drziejów naszych« (»To Aar af vor Historie«
[1865—69]); han gav i disse Arbejder
anskuelige og malende Billeder dels af det
middelalderlige Liv paa Jagello’s Tid, dels af et
Afsnit af Kosakkrigenes Tid, Aarene 1846—48,
Billeder, hvori han med stor Dygtighed har
fanget disse Epokers Aand, og som, skønt de i
Henseende til den hist. Fakticitet nu er
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
