Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Szajnocha, Karol - Szalay, Ladisiaus - Szamos - Szamosújvár - Szápáry, Julius - Szász - Szász-Sebes - Szász-Város - Szatmár-Némety - Szatmáry, Joseph - Szczebrzeszyn - Szczekociny - Szczepanski, Paul von - Szczuczyn - Széchenyi, Stefan
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
forældede, dog som hist. Genrebilleder bevarer
deres Værd. S.’s ved Fængselsopholdet
svækkede Syn ødelagdes yderligere under hans
ihærdige Haandskriftstudier; den sidste Tid af
sit Liv blind, fortsatte han ikke desto mindre
sit Forfatterskab lige til sin Død.
A. K.
Szalay [’sålåj], Ladisiaus, ung. Politiker
og Historiker, (1813—64), blev 1833 Sagfører og
var 1841 Sekretær under Deák i Udvalget for
en ny Straffelovbog; han valgtes 1843 til
Landdagen og var senere Medarbejder af Kossuth’s
Blad samt virkede særlig for Omdannelse af
Koniitaternes Forvaltning og derved Styrkelse
af Statens Enhed. 1848 drog han som Diplomat
til Frankfurt, men maatte n. A. tage Ophold i
Schweiz; vendte hjem 1856 og valgtes 1861 til
Rigsdagen, hvor han understøttede Deák. Han
skrev 1852—63 Ungarns Historie (indtil 1700, 6
Bd), særlig dets Forfatnings Udvikling, samt
udgav flere historiske Kildeskrifter.
E. E.
Szamos [’såmo∫], Biflod til Theiss i Ungarn,
udspringer i Rumænien paa de nordlige
Randbjerge af Transsylvanien samt i Bihar- og
Aranyos-Bjergene med 2 Kildefloder, Store og Lille
S., der forener sig ved Deés. S. strømmer i
nordvestlig Hovedretning, optager i venstre
Bred Kraszna og udmunder i den nordvestlige
Del af Komitatet Szatmar.
(Joh. F.). N. H. J.
Szamosújvár [’såmo∫u.jva.r], rum. Gherla,
By i rum. Landskab Transsylvanien. (1920)
6561 Indb. Vigtigste By for Armenierne i
Transsylvanien. Sæde for en gr.-kat. Biskop,
Gymnasium, Lærerseminarium. Armenisk Mus.
Læderindustri. Handel med Korn og Kvæg.
N. H. J.
Szápáry [’sa.pa.rj], Julius, Greve. ung.
Statsmand (1832—1905), var af gammel Adelsæt;
overtog 1859 Slægtens Gods og viste sig som
en dygtig Landmand. Han valgtes 1861 til
Underhuset og tog 1865—67 virksom Del i
Forhandlingerne om Udsoning med Østerrig; blev
1871 Understatssekretær for
Samfærdselsvæsenet og var Marts 1873—Febr 1875
Indenrigsminister. Decbr 1878 overtog han
Finansministeriet indtil Febr 1887, blev Apr. 1889
Handels- og Landbrugsminister og endelig Marts
1890—Novbr 1892 Førsteminister; men maatte
gaa af, da han var Modstander af de ny
Kirkelove.
E. E.
Szász [sa.s], ɔ: Sachsere ell. sachsisk, en
Betegnelse, som indgaar i mange ung. Stednavne.
N. H. J.
Szász-Sebes [’sa.s-’∫æbæ], se Mühlbach.
Szász-Város [’sa.s-va.ro∫], se Broos.
Szatmár-Némety |’såtma.r-’ne.mætj]
(Satmare), Dept (Judet) i den nordvestligste Del
af Rumænien, paa Grænsen til Ungarn og
Tschekkoslovakiet. Hovedstaden S., tidl. kgl.
Fristad i Ungarn, ligger paa begge Bredder af
Szamos og har (1920) 37376 Indb. S. er Sæde
for en rom.-kat. Biskop og har en statelig
Katedral, to Gymnasier, en Lærer- og en
Lærerindeuddannelsesanstalt, en teologisk
Læreanstalt samt Fabrikation af Lærred, Lervarer og
Tobak. S. er grundlagt i Beg. af 11. Aarh. som
en tysk Koloni.
N. H. J.
Szatmáry, Joseph, se Szigligety, E.
Szczebrzeszyn [∫t∫æ’brзæ∫yn],
Schtschebrsheschin, By i polsk Wojewodi Lublin,
ligger 21 km VSV. f. Zamosč paa venstre Bred
af Wieprz. (1921) 6350 Indb., hvoraf henimod
Halvdelen er Jøder. S. har et Gymnasium og
driver Klædeindustri.
N. H. J.
Szczekociny [∫∫Sækå’tsiny],
Schtschekoziny, By i Polen, ligger 27 km SSV. for
Wloschtschowa ved Piliza. (1921) 5604 Indb.,
hvoraf Flertallet er Jøder. S. har en smuk gl
Domkirke og driver Kornhandel samt
Tilvirkning af Sæbe og Vokslys. 1794 blev Polakkerne
under Kosciuszko slaaede ved S.
(H. P. S.). N. H. J.
Szczepanski [∫t∫e’panski], Paul von, tysk
Forf., f. i Naugard 27. Oktbr 1855, blev preuss.
Officer, tog Afsked som Kaptajn og har senere
gennem sin Redaktørvirksomhed ved »Daheim«,
»Velhagen und Klasings Monatshefte«, »Über
Land und Meer« og »Vom Felz zum Meer«
udfoldet en betydelig Virksomhed. Desuden har S., der
lever i Berlin, udg. en Række Romaner — bl. a.
»Moderne Raubritter«, »Der Narr des Glücks«
og »Moskau in Blut und Schnee«, endvidere
Fortællingen »Spartanerjünglinge«, Novellerne
»Sie emancipiert sich«, »Die Hofdame« og
»August Starks Abenteuer im Orient«, Bøger, der
har sikret ham en anselig Læsekreds.
C. B-s.
Szczuczyn [’∫t∫ut∫yn], Schtschutschin, By
i polsk Wojewodi Bialystok, ligger 45 km NNØ. f.
Lomsha ved Wysa og i Nærheden af den tyske
Grænse. (1921) 5604 Indb., hvoriblandt mange
Jøder. S. har et gl. Slot, Kloster og Synagoge
og driver Tilvirkning af Tæpper, Lærred, Hatte
og Kamme samt betydelig Grænsehandel.
(H. P. S.). N. H. J.
Széchenyi [’se.t∫ænji], Stefan, Greve, ung.
Statsmand og Fædrelandsven, f. 21. Septbr
1791, d. 8. Apr. 1860. Han var af gl Adelsslægt
og opr. Officer, udmærkede sig i Krigen 1813
ved at bringe et vigtigt Budskab til Blücher og
foretog senere store Rejser i Udlandet. Han
vakte 1825 stor Opsigt ved sin Jomfrutale i
Lahddagen, da han gav Tilsagn om et Aars
Indtægt (60000 fl.) til Grundlæggelse af det ung.
Akademi (var dettes Næstformand 1830—48) og
stod i over 20 Aar i Spidsen for alle
Bestræbelser til at fremme Landets aandelige og
materielle Udvikling. Han fremkaldte 1832
Stiftelsen af Nationalteateret og Musikkonservatoriet
i Pest (hans Fader havde i sin Tid grundlagt
Nationalmus.), 1833 Dampskibsfarten paa
Donau, 1839—42 Kædebroen over Donau mellem
Buda og Pest, hvorved gjordes det første Skaar
i Adelens Skattefrihed, da der afkrævedes
Bropenge af alle; endvidere 1834
Reguleringsarbejder ved »Jernporten« og 1845 ved Theiss,
hvorved en stor Landstrækning med Sumpe
tørlagdes, o. s. v. I en Række nationaløkonomiske og
politiske Skrifter 1830—41 ivrede han for
væsentlige Ændringer i Samfundsforholdene, for
Opgivelse af Adelens Særrettigheder og for
Bondestandens Frigørelse, idet hans Valgsprog
var: »Ungarn har ikke været, men skal først
blive«. S. advarede stadig mod voldsomme
Spring og henviste til Englands Forbillede,
kæmpede derfor ogsaa mod Kossuth, særlig
hans patriotiske Forening til Værn for ung.
Industri, og holdt afgjort fast ved Forbindelsen
med Østerrig. Marts 1848 indtraadte han dog i
det særlige ung. Ministerium som Minister for
Samfærdselen; men da det i Septbr truede med
et Brud med Østerrig, formørkedes hans
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
