- Project Runeberg -  Salmonsens konversationsleksikon / Anden Udgave / Bind XXII: Spekulation—Søøre /
969

(1915-1930)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Søanemoner

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

Afsondrede Skeletdannelser mangler, højst kan
Mellemlaget være inkrusteret med optagne
Fremmedlegemer. Hovedmassen sidder fæstede til
Underlaget med en Sugeskive, nogle Former
har dog afrundet Bagende og lever mere ell.
mindre nedgravede i Dyndet. Tidligere
stilledes samtlige S. over for de med fast Skelet
forsynede mangearmede Koraldyr; det har dog
nu vist sig, at S. ikke danner nogen sluttet
Afdeling, men de egl. S. (Actiniaria) er nær
beslægtede med de egl. Stjernekoraller
(Madreporarid), medens Ceriantharia slutter sig til
Sortkorallerne (Antipatharia) (s. d.). Det er
Maveskillevæggenes Anlæggelsesorden og
Polypens Symmetriforhold, der adskiller de
enkelte Afdelinger; disse Forhold skal derfor
noget nærmere omtales, medens der for den
indre Bygning i øvrigt henvises til Koraller;
som her nævnt opstaar under Udviklingen et
Antal Skillevægge ell. Mesenterier; et Antal,
hyppigst 8 ell. 12, er fuldstændige og gaar
foroven lige ind til Svælgrøret; de kaldes
Hovedmesenterier; Svælgrøret aabner sig paa
Mundskiven gennem en aflang Spalte,
Mundaabningen; i dens ene eller i begge Ender
findes fimreklædte Svælgrender, der leder
Vand ind og ud, ogsaa naar Mundspalten er
lukket. Snittet paa langs gennem Mundspalten
kaldes Hovedsnittet, om hvilket alle Koraldyr
er symmetriske, og Skillevæggene opstaar
parvis paa en saadan Maade, at denne Symmetri
bevares under hele Udviklingen; tidligere
antog man derimod en straaleformet Udvikling
med 6 primære, 6 sekundære Skillevægge,
dernæst 12, 24 o. s. v. Hos de egl. S. (Actiniaria),
saavel som hos Stjernekorallerne, deles først
det udelte Maverum ved et Par Skillevægge
(1) i 2 ulige store Dele; derpaa dannes hos
nogle (Fig. 1,1) de 2 Par Skillevægge, der
staar nærmest Svælgfurerne, de saakaldte
Retningsmetamerer (2, 3) og endelig endnu et
Par (4); hos andre (Fig. 1, 2 og 3) anlægges
derimod Retningsmetamererne som Nr 3 og 4.
Paa to forsk. Maader opstaar saaledes et
Stadium med 8 Skillevægge; dette Stadium er
endnu enkelt symmetrisk, idet Længdemusklerne
(Muskelfanerne) vender i samme Retning med
Undtagelse af dem, der sidder paa det ene Par
Retningsmetamerer; det minder om
Octactinierne, hvor dog alle Muskelfanerne vender i
samme Retning, men især om Edwardsia (Fig.
2), der som voksen har netop dette Tal og denne
Ordning; det kaldes derfor Edwardsia-Stadiet,
og det maa formodes, at alle disse Koraldyr
nedstammer fra en Form, der har staaet
Edwardsia nær og vist ogsaa har været nær
beslægtet med den Form, hvorfra Octactinia
nedstammer. Skillevægsparrene 5 og 6 kan nu
opstaa enten paa hver Side af (1) (Fig. 1, 1 og
2) ell. begge i Mellemrummene mellem 1 og 2
(Fig. 1, 3); disse 12 Skillevægge slutter sig nu
sammen to og to til 6 Par, saa der dannes 6
mindre Rum (Inderrum) og 6 større
(Mellemrum); i Retningsmetamererne vender
Muskelfanerne udad mod Mellemrummene, medens de
ved de øvrige 4 Par Skillevægge vender indad
mod Inderrummene; herved bliver Legemet
ogsaa symmetrisk efter et Snit vinkelret paa
Hovedsnittet. Disse Koraldyr er altsaa strengt
2-straalede, medens de ved en mere flygtig
Undersøgelse synes at være 6-straalede. Samtidig
skyder Fangearmene frem, en Tid er der 8,
derpaa kommer de 4 øvrige; de er ordnede
saaledes, at de 6 er længere, de 6 kortere.
Den flg. Vækst sker i radiærstraalet og ikke i
symmetrisk Orden;
Inderrummene er
stadig sterile, men
i Mellemrummene
opstaar ny
Skillevægge, der ikke
naar Svælgrøret,
stadig to og to med
Muskelfanerne mod
hinanden (se
Koraller, Fig. 2);
samtidig finder en
tilsvarende
Forøgelse Sted af
Fangearmenes Antal.

Actiniaria kan deles
i to Familier. Af
disse er Actiniidæ væsentlig store Former, der ofte
har pragtfulde Farver; de kan naa et Tværsnit
af 15 cm ell. mere; de er cylindriske, glatte ell.
forsynede med Knuder, der kan være
regelmæssigt ordnede i Rækker; de kraftige
Længdemuskler kan trække Legemet sammen
næsten til en flad Skive, idet Legemets øvre Del
tillige snøres sammen om de indtrukne
Fangearme; disse er hos de ældre talrige, slanke,
kegle- ell. fingerformede, ofte med en Pore i
Spidsen, sjældnere er de grenede. Med
Neldekapslerne bedøves selv større Fisk, Krebsdyr
o. a., hvis ufordøjelige Dele atter kastes ud
af det udvidelige Svælgrør; desuden kan lange

Fig. 1. Skematiske Tværsnit, visende Rækkefølgen i Maveskillevæggenes Optræden hos forsk. Aktinieformer.
Fig. 1. Skematiske Tværsnit, visende Rækkefølgen i Maveskillevæggenes Optræden hos forsk. Aktinieformer.


Fig. 2. Tværsnit gennem<bSvælgregionen af en<bEdwardsia, visende<bRetraktormusklernes Ordning,<bs og sl Sifonoglyfferne.
Fig. 2. Tværsnit gennem

Svælgregionen af en

Edwardsia, visende

Retraktormusklernes Ordning,

s og sl Sifonoglyfferne.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Mon May 5 23:51:23 2025 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/salmonsen/2/22/0991.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free