Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Søborg - Søborre - Søbygaard - Søceremoniel - søde Kartofler - Söderberg, Edvard Hakon Charles - Söderberg, Hjalmar Emil Fredrik
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
efter et Salg af de nærmest omgivende Jorder
1858, hvorved kun selve Ruinerne forbeholdtes.
Paa de 3 Sider har været brede, vaade Grave,
i Vest gik Søen helt til Murene. Ved
Undersøgelserne fremkom en Del Brugsgenstande fra
forskellig Tid, nu bevarede i Nationalmuseet.
Fund af profilerede Tegl, Søjleskafter, Baser,
Kapitæler og Hvælvingsribber giver en Anelse
om Borgens Udstyrelse. Løffler’s for
Nationalmuseet udførte Undersøgelser har væsentlig
tjent til Oplysning af Forholdene i nordre Fløj
og mod Øst.
Ruinen (fredlyst) er efter de senere Aars
Arbejder ganske anselig. Muren staar delvis i
ret betydelig Højde og gør navnlig ved de
svære Kampestensmure et betydeligt Indtryk. Paa
Præstegaardens Mark (»Justitspladsen«) er
fundet Rester af en Bygning, mulig det gamle
Raadhus. Byens Kirke staar endnu som
Sognekirke for Søborg Sogn. (Litt.: V. Boye,
»Fund af Genstande fra Oldtid og Middelalder
i og ved Søborg Sø«, 1882; største Delen af de
ved Søens Udtørring fundne talrige Genstande
er af Baronesse Clara Blixen-Finecke efter
Ejendommens Salg 1915 skænkede til
Nationalmuseet, hvor ogsaa en Del Sager fra Frederik
VII’s Udgravning bevares.
H. A. K.
Søborre, se Søpindsvin.
Søbygaard, Hovedgaard i Gjern Herred, N.
f. Aarhus, ejedes 1401 af Thomas Vertem, hvis
Enke blev fornærmet af Provsten i Tvilum, i
hvilken Anledning hendes Søn, Laurids V.,
overfaldt Provsten, blev bandlyst og landsforvist
i 7 Aar, hvorefter han kom tilbage, tvang
Aarhusbispen til at hæve Bandlysningen og jog de
Nonner af Gaarden, som Moderen havde givet
Underhold paa S. Efter mange skiftende Ejere
købtes S. 1778 for 110000 Rdl. af Grev Erhard
Wedel Frijs til Frijsenborg, og 1802 lagdes
Gaarden ind under Grevskabet. Den nuv.
Hovedbygning er opført 1810, Avlsbygningerne
efter en Brand 1886.
B. L.
Søceremoniel, Regler om Udveksling af
Høflighedsbeviser mellem Krigsskibe af
forskellig Nationalitet, saasom Salutering med Skud
eller Flag, Visitter under Flaadebesøg, og
lignende. Medens f. Eks. Reglerne om
Diplomaters Særstilling oprindelig kun var Udslag af
international Courtoisie, har S. omvendt
udviklet sig fra at være egentlige Retsregler til blotte
Høflighedsbeviser, hvis Overholdelse dog stadig
har en vis Betydning som Udtryk for
Grundsætningen om Staternes Ligeberettigelse og
gensidige Agtelse for hinanden. S. repræsenterer
saaledes stadig en Idé, hvis ydre Udslag, eller
Mangel paa Udslag, tidligere har ført til
internationale Konflikter, der undertiden er endt
med langvarige Krige. Saaledes forlangte
England paa Jakob I’s Tid, for at understrege det
Herredømme, de engelske Konger tillagde sig
over de saakaldte britiske Have, at alle
fremmede Krigsskibe skulde salutere først for de
engelske, de mødte, uden at disse var
forpligtede til at hilse igen. Til Gengæld forbød Filip
II udtrykkelig spanske Skibe at salutere med
Flaget for engelske og paalagde dem at
forsvare sig og endog at lade sig løbe i Sænk
hellere end at bøje sig for Englands ydmygende
Forlangende. Hertil sluttede sig Frankrig, der
senere (1689) ogsaa krævede, at alle fremmede
Krigsskibe skulde salutere først, hvilket
medvirkede til den Krig, der samme Aar udbrød
med England. Som Tegn paa Underkastelse
maatte Nederlandene ved Freden 1674 forpligte
sig til at salutere først for alle britiske
Krigsskibe paa Havet fra Spanien til Norge, en
Bestemmelse, der opretholdtes ved en Traktat fra
1784. Imidlertid havde Sverige og Rusland ved
Freden i Nystedt 1721 aftalt mere ligelige
Regler, som blev Grundlaget for talrige andre
Traktater herom. De forskellige Landes
Saluteringsreglementer er nu i det væsentlige
ensartede, idet de i Hovedsagen stemmer med den
britiske Flaades S.
Ifølge det danske Flag-, Honnør-, Salut- og
Ceremonielreglement for Flaaden af 24. Septbr
1925 skal ved Besøg om Bord i et dansk
Krigsskib Kronprinsen, Rigsforstanderen, kgl.
Højheder, fremmede Monarker og Præsidenter og
fremmede kgl. Højheder saluteres med 21 Skud,
en Ambassadør med 19, Stats- og
Forsvarsministeren, Admiraler og fremmede Ministre med
17, en Gesandt og Viceadmiral med 15, en
Ministerresident og Kontreadmiral med 13, en
Chargé d’Affaires med 11, en Generalkonsul,
Konsul og Vicekonsul med henholdsvis 9, 7 og 5
Skud. Andre Lande følger tilsvarende Regler.
Medens Salutten for Statsoverhovedet
andetsteds i Almindelighed er 21 Skud, har det
danske Reglement derimod bevaret en fra Aar 1700
stammende Kongesalut paa 27 Skud, der
afgives for Kongen og Dronningen,
Kronprinsregenten og Enkedronningen. — (Litt.: Calvo,
Le droit international [Paris 1896] I, 367-381,
med Henvisninger til den meget omfattende
ældre Litt.; Th. Boye, »Haandbok i Folkeret«
[Oslo 1918], S. 58-60]).
G. R.
søde Kartofler, se Ipomæa.
Söderberg, Edvard Hakon
Charles, dansk Forfatter, f. 3. Marts 1870, d. 5.
Januar 1906, fødtes i Kjøbenhavn og var
en Tid Skolelærer i Vestjylland. Han
debuterede 1897 med Fortællingen »Ægtemandens
Dagbog« og har skrevet en Række sociale
Tendensromaner, mest med Emner fra københavnsk
Borgerligheds nederste Lag (bl. a. »Det daglige
Brød« [1901], »En klog lille Pige« [1904]; men
størst Popularitet vandt hans Digtsamling
»Gadens Digte« (1900), der følsomt og muntert
tegner Gadens fri Fugle.
V. V.
Söderberg [’sø.dərbærj], Hjalmar Emil
Fredrik, svensk Forfatter, født 2. Juni
1869 i Stockholm, Student 1888, var
Journalist og skrev forskellige Kronikker om
litterære Emner, altid ærlige, spidse og
vittige, f. Eks. om Fröding, Ibsen, J. P.
Jacobsen og H. Bang, ligesom han til forskellig
Tid oversatte Noveller og Romaner af Anatole
France. 1895 offentliggjorde han »Förvillelser«,
der aabenbarede et Syn paa Mennesker og
Forhold, som staar i grel Modsætning til
1890’ernes, hvorfor den ogsaa blev skarpt dadlet
af Molander, hvilket gav Anledning til, at den
ikke blev dysset ned i Stilhed. Det Livssyn,
man dadlede, blev ikke mindre fremtrædende i
»Historietter« (1898) og blev det for øvrigt
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
