- Project Runeberg -  Salmonsens konversationsleksikon / Anden Udgave / Bind XXII: Spekulation—Søøre /
973

(1915-1930)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Söderberg, Hjalmar Emil Fredrik - Söderblom, Lars Olaf Jonathan - Söderfors - Söderhamn

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

heller ikke senere i S.’s Produktion. I »Martin
Birks ungdom« (1901) sloges det fast som en
hel desillusioneret Generations Tænkemaade, og
i »Doktor Glas« (1905), som udgaves efter
Novellesamlingen »Främlingarna« (1903), slaar
Livssynet ud som en udfordrende Samfundskritik,
skrevet i et Sprog saa spidst og klart, at det
virker velgørende. I Skuespillet »Gertrud«
(1906), som opførtes i hele Skandinavien, er
Kvinden set under Erotikkens Udvikling i
hendes Liv, og Fremstillingen er paa engang dyb
alvorlig og fornøjelig. 1907 og 1908 fik han
Lejlighed til at udgive Novellesamlingen »Det
mörknar över vägen« og »Valda sidor«, hvori
findes Udvalg af hans Lyrik; 1909 udkom
Novellesamlingen »Hjärtats oro« med aktuelle og
friske Betragtninger over Politik og Samfund,
indvævet i Billeder fra Dragør paa Amager.
Den paafulgtes 1912 af den store Kvinderoman
»Den alvarsamma leken« og Enakteren
»Aftonstjärnan« samt Aaret efter Novellesamlingen
»Den talangfulla draken«. Senere har han udg.
den interessante gammeltestamentlige Studie
fra Moses’ Liv, »Jahves eld« (1918) og
Skuespillet »Ödestimmen« (1922); S. har kommenteret
alle sine Værker og udg. dem i 10 Bd
1916—21. 1919 udkom »Vängåvan till H. S.’s
50-årsdag«.

S. staar i Emnevalg og Synsmaade Strindberg
nærmere end 90’ernes Mænd: men han har fra
dem faaet Stilen og Kunstnertroen, skønt
Refleksion hos ham gælder mere end Følelse. Mest
har han maaske lært af Anatole France, og han
har ikke blot oversat ham, men visselig indført
hans Skepsis i svensk Litteratur, og har selv
faaet adskillige Disciple, der som han har
kastet sig ud i Studiet af Livets tilsyneladende
foruroligende Meningsløshed. Selv har han ved
sin skarpe Ironi og sin Alvor givet saa mange
Bidrag til Forstaaelse baade af svensk Levevis
og af vor Tid, at man maa beklage, at han nu
skriver saa sjældent. (Litt.: O. Levertin,
»Saml. Skrifter«, XIII; Fr. Böök, »Essayer
och kritiker«, I—II).
O. Th.

Söderblom [sø.dər-], Lars Olaf
Jonathan
, kaldet Nathan, svensk Ærkebiskop,
født 15. Januar 1866 i Trönö i Gefleborgs Län,
blev filosofisk Kandidat i Uppsala 1886 og
teologisk Kandidat 1892, kom 1894 til Paris som Præst
for den svenske Menighed der, blev Dr. theol.
1901 og samme Aar Prof. i Uppsala i teologiske
Prenotioner og Encyklopædi, fungerede 1912—14
med Orlov som Professor i Leipzig i
Religionshistorie og blev 1914 Sveriges
Ærkebiskop. S. er en betydelig Videnskabsmand og
har skrevet en Række religionshistoriske
Værker, der i flere Henseender har været
banebrydende, saaledes La vie future d’après le
Mazdéisme
(1901), »Die Religionen der Erde«
(1905), »Gudstrons uppkomst« (1914, overs. paa
Dansk: »Gudstroens Oprindelse« af Helge Haar
1920), »Naturlig religion och religionshistoria«
(1914) og »Svenska Kyrkans kropp och själ«
(1916). Han har medvirket ved Udgivelsen af
»Främmande Religionsurkunder«, I—III (1908)
og har fremdeles skrevet »Humor och
Melankoli och andra Lutherstudier« (1919), »När
Stunderna växla och skrida«, I—IV (1921),
»Christian Fellowship« (1923) og »Kyrkan i
Sverige« (1923) samt »Från Upsala til Rock
Island« (1924), Erindringer fra en
»predikofärd« i Nordamerika, som han foretog sammen
med sin begavede Hustru, Anna S. Men har S.
Bet. som Videnskabsmand, er hans Bet. paa et
andet Felt langt større. Han staar i vore Dage
som Inkarnationen af Ideen om de kristne
Kirkers Enhed. Med Lærdom, med uimodstaaelig
personlig Charme, med enestaaende kirkelig og
psykologisk Forstaaelse, med utrættelig Energi
og med uslukkelig Optimisme har S. arbejdet
for at bringe de forsk. kristne Konfessioner og
Landskirker i indbyrdes Kontakt. Over for
Rom er alle Forsøg prellede af, men saa at
sige alle andre Konfessioner, den
græsk-katolske, den anglikanske, den reformerte og den
lutherske, har han faaet i Tale og bragt i
indbyrdes Forbindelse gennem den kirkelige
Aandsstrømning, som han har benævnt Life and
Work
, og hvis Opgave er med Forbigaaelse af
alle dogmatiske Spørgsmaal at skabe
Samarbejde mellem de forsk. Konfessioner i
praktiske, navnlig sociale, Opgaver. Højdepunktet
af S.’s Kirkesamling naaedes i Aug. 1925, da
en straalende Repræsentation for alle
Konfessioner, undtagen den rom.-kat., og for de fleste
Landskirker i et Antal af flere Hundrede
samledes til et »økumenisk« Kirkemøde i Sthlm,
hvor Kongehuset, de offentlige Myndigheder,
Pressen og den jævne svenske Borger udfoldede
en stor slaaet Gæstfrihed, og hvor det virkelig
lykkedes at skabe personlig Forbindelse mellem
de mange kirkelige og politiske Modsætninger,
rigtignok kun ved omhyggelig Forbigaaelse af
alle konfessionelle og politiske Divergenser. S.’s
Styrke og Svaghed traadte klart frem ved dette
Møde. Hans Styrke er den store aandelige
Forstaaelse og Smidighed, hans Svaghed er
Tilbøjeligheden til at mediere og
Utilbøjeligheden til at indtage faste og klare
Standpunkter. Fra positiv teol. Side blev Mødet skarpt
angrebet, men eet Resultat vil aldrig kunne
frakendes det, nemlig Tilvejebringelsen af
personlig Forbindelse og dermed af en
begyndende indbyrdes Forstaaelse mellem de hidtil
indbyrdes stridende Konfessioner og Nationer, og
Æren herfor tilkommer ubestridt i første
Række S. Endnu maa nævnes S.’s varme Interesse
for nordisk kirkeligt og aandeligt Samarbejde;
S. har gjort ikke blot Sveriges, men hele
Nordens Folk og Kirke kendt og afholdt.
A. Th. J.

Söderfors, et af Sveriges ældste Jernbrug i
S. Sogn, Uppsala Län, ved Dalälven. Forbindes
ved en 9 km lang Jernbane med Orrskogs
Station paa Uppsala-Gävle Jernbanen. Det
omfatter flere Smelteovne, Støberi, Valseværker,
Martinværk, Staalværk, Smedjer, mekanisk
Værksted og elektrisk Kraftstation. Det tilhører S.
bruks aktiebolag, som ogsaa ejer det ved
Älvkarleby beliggende Älvkarleö bruk.
M. H-n.

Söderhamn, By i Mellemsverige,
Landskabet Hälsingland i Gefleborgs Län, ligger 70 km
Nord for Gefle ved Söderhamnsfjärden og ved
Bane til Kilafors paa den nordsvenske
Stambane. (1925) 11602 Indb. S. har en ganske
malerisk Beliggenhed. De gamle Kvarterer af
Byen er særdeles fordringsløse, men uden om

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Mon May 5 23:51:23 2025 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/salmonsen/2/22/0995.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free