- Project Runeberg -  Salmonsens konversationsleksikon / Anden Udgave / Bind XXII: Spekulation—Søøre /
998

(1915-1930)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Søkrigsret

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

som historiske Mindesmærker, Hospitaler og
Samlingssteder for syge og saarede, dog paa
Betingelse af, at de ikke samtidig benyttes i
militært Øjemed, og at de gøres kendelige paa
en i Konventionen nærmere angiven Maade.
Ligeledes skal Myndighederne saa vidt muligt
forud underrettes om Bombardementet, og hvis
dette finder Sted for at fremtvinge
Efterkommeisen af Rekvisitioner, er en saadan
Underretning obligatorisk. Endelig er det ligesom i
Landkrigsreglementet bestemt, at en erobret By
i intet Tilfælde maa overgives til Plyndring.

Medens der ikke er givet positive Regler om
Behandlingen af de Fanger, som gøres under
en Søkrig (Landkrigsreglerne maa her være
analogisk anvendelige, se Krigsfanger),
giver den 10. Haag-Konvention paa Grundlag
af Genf-Konventionen Forskrifter om
Behandlingen af syge og Saarede
under Krig til Søs (se Genf-Konventionen).

Hvad der i lange Tider mere end noget
andet har sat Skel imellem Landkrigsretten og
S., er sidstnævntes Regel om, at fjendtlig
Privatejendom kan gøres til
Bytte
. Denne Regel gælder fremdeles, idet de
Forsøg paa at faa den ophævet, som baade paa
den første og anden Haag-Konference gjordes
fra forskellig Side, navnlig af Nordamerika,
ikke førte til noget Resultat (se
Haag-Konferencer). Dog har Konferencen 1907 paa
flere Maader begrænset Reglen, til Dels dog
kun i Overensstemmelse med, hvad der alt
tidligere ansaas for gældende. Det er saaledes
positivt slaaet fast, at Handelsskibe, som
befinder sig i en fjendtlig Havn
ved Krigens Udbrud
, eller som har
forladt deres sidste Afgangshavn efter det nævnte
Tidspunkt og derpaa uvidende om
Fjendtlighederne løber ind i en fjendtlig Havn eller
antræffes til Søs af et fjendtligt Krigsskib, ikke
uden videre kan konfiskeres. Hvis den
fjendtlige Magt ikke tillader dem at sejle bort, hvad
der, for saa vidt Skibe i Havn angaar,
forudsættes som det normale og ønskelige, kan de
kun beslaglægges mod Forpligtelse til
Tilbagegiveise efter Krigen eller overtages mod
Erstatning. Skibe, som under de ovenfor nævnte
Forhold antræffes til Søs, kan dog efter
Omstændighederne ogsaa ødelægges, men der skal
da ligeledes gives Erstatning. Hvad der gælder
om Skibene, gælder ogsaa om de
ombordværende Varer, men Reglerne finder ingen
Anvendelse, hvor Skibenes Bygning angiver, at de
er bestemte til at forandres til Krigsbrug. Af
Tyskland og Rusland er der taget Forbehold
over for de af Bestemmelserne, der angaar
Skibe, som træffes til Søs. Dernæst har
Konferencen 1907 helt fritaget visse
Fartøjer for Opbringeise
, nemlig dels
Skibe, som har en religiøs, videnskabelig eller
filantropisk Mission, dels Fartøjer, der
udelukkende anvendes til Kystfiskeri eller mindre,
lokal Sejlads, dog paa Betingelse af, at de ikke
paa nogen som helst Maade tager Del i
Fjendtlighederne. At det samme gælder om
Hospitalsskibe, er allerede ovenfor bemærket.
Postdampere er derimod underkastet de
almindelige Regler, kun at den ombordværende
Postkorrespondance uden Hensyn til, fra
hvem den stammer, eller for hvem den er
bestemt, altid er ukrænkelig og med mindst
muligt Ophold skal besørges videre af
Opbringeren. En Undtagelse gælder kun m. H. t. den
Korrespondance, som er bestemt til eller
stammer fra en blokeret Havn, og som findes om
Bord paa et Skib, der har gjort sig skyldig i
Blokadebrud. Medens det tidligere var Reglen,
at Personer, der hørte til Mandskabet
paa Handelsskibe, som opbragtes
af Fjenden
, kunde gøres til Krigsfanger, i
hvert Fald for saa vidt de ikke var neutrale
Undersaatter, er det nu ikke blot bestemt, at
de i sidstnævnte Tilfælde er fri, Kaptajnerne og
Officererne dog kun, naar de afgiver Løfte om
ikke at gøre Tjeneste paa fjendtligt Skib, saa
længe Krigen varer, men det samme skal
fremtidig ogsaa gælde, hvor Talen er om fjendtlige
Undersaatter, dog at der her saavel af Officerer
som af Mandskab kan fordres afgivet et Løfte
om, at de ikke under Krigen vil tage nogen
Tjeneste, som staar i Forbindelse med
Krigsoperationerne.

Et Spørgsmaal, som spillede en stor Rolle
under den spansk-amerikanske Krig 1898, men
endnu ikke har fundet nogen almindelig
konvenitionsmæssig Løsning, er Spørgsmaalet om
Retten for de krigsførende Magter til at
beslaglægge, overskære og eventuelt i videre Omfang
ødelægge undersøiske
Telegrafkabler
. En saadan Ret antages i Almindelighed
at være hjemlet med Hensyn til Kabler, der,
uden at berøre neutral Grund, forbinder de
krigsførende Lande indbyrdes eller de enkelte
Dele af hvert af dem, og det uden Hensyn til,
at de er neutral Ejendom, og at Overskæringen
foregaar uden for de krigsførende Magters
Søterritorium. Meget omtvistet har derimod
været, om der eksisterer en Ret til at beslaglægge
eller afbryde Kabler, som forbinder et af de
krigsførende Lande med et neutralt. Ved Art.
54 i Landkrigsreglementet af 1907 er dette
Spørgsmaal nu besvaret bekræftende m. H. t.
undersøiske Kabler, som forbinder et besat
Omraade med et neutralt, dog at det er tilføjet,
at Konfiskation og Ødelæggelse kun maa ske i
absolutte Nødstilfælde, og at Tilbagegiveise skal
finde Sted ved Fredsslutningen, ved hvilken der
tillige skal fastsættes en Erstatning.
Bestemmelsen angaar vel ikke direkte ethvert Tilfælde,
hvor Spørgsmaalet opstaar, men maa dog
anses som Udtryk for den Grundsætning, at
Kabler mellem krigsførende og neutrale Lande
under de angivne Betingelser er Genstand for
Beslaglæggelse og Ødelæggelse, ogsaa hvor
Kablerne er neutral Ejendom, og hvor
Overskæringen maa foregaa paa det aabne Hav. Under
Verdenskrigen blev Kabler i stort Omfang
ødelagt ogsaa paa det aabne Hav. Derimod kan et
Kabel selvfølgelig ikke overskæres inden for
neutralt Søterritorium, og Kabler, som
forbinder neutrale Lande, maa i det hele anses for
ukrænkelige, uanset hvor Overskæringen finder
Sted, og uden Hensyn til Kabelets mulige
Betydning for Korrespondancen med de
krigsførende Lande.

Reglerne om de krigsførende

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Mon May 5 23:51:23 2025 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/salmonsen/2/22/1020.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free