Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Søkrigsret
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Magters Rettigheder over for
neutrale Handelsskibe blev i det væsentlige
samlet i Paris- og London-Deklarationerne.
(Om denne Del af Søkrigsrettens Historie, se
Neutralitet, S. 861 ff.). M. H. t.det fra
gammel Tid diskuterede Spørgsmaal, under
hvilke Betingelser Skibe og
Varer bliver at anse som
henholdsvis fjendtlige eller neutrale,
bestemmer sidstnævnte Deklaration, at det
afgørende for Skibenes Vedkommende er det Flag,
de har Ret til at føre, og for Varerne Ejerens
fjendtlige eller neutrale Karakter. Hvis et
tidligere fjendtligt Skib er blevet overført under
neutralt Flag inden Krigens Udbrud, skal
Overførelsen ubetinget respekteres, hvis den er
foregaaet mere end 30 Dage før det nævnte
Tidspunkt og er objektivt umistænkelig, medens
Opbringeren ellers ved at bevise, at den er sket
med Krigen for Øje, kan bevirke, at Skibet
behandles som fjendtligt. I visse
Tilfælde væltes Bevisbyrden for, at Overførelsen
ikke er foregaaet med Krigen for Øje, endog
over paa Skibets Ejer. Er Overførelsen sket
efter Krigens Udbrud, er der altid en
Præsumtion for, at den har fundet Sted med Henblik
paa Krigen, hvilken Præsumtion maa afkræftes
af den, der paastaar det modsatte, og i
enkelte Tilfælde, f. Eks. hvor den først er sket,
medens Skibet befandt sig undervejs eller i en
blokeret Havn, eller hvor der er forbeholdt
Genkøbsret eller lignende, er endog al Adgang
til Modbevis udelukket. Hvad Varer angaar,
formodes de altid at være fjendtlige, hvis de
findes om Bord paa fjendtligt Skib, men der
er Adgang til at bevise det modsatte. Var de
ved Indladningen fjendtlig Ejendom, er det dog
ikke tilstrækkeligt hertil, at de oplyses at være
solgt til en neutral Person, naar Salget er
foregaaet undervejs, og efter at Krigen var
udbrudt.
Medens Hovedreglen nu er den, at den
neutrale Skibsfart paa de krigsførende Lande kan
fortsættes uafhængigt af Krigen, saaledes at
hverken selve Skibene eller de ombordværende
Varer, være sig fjendtlige eller neutrale, kan
gøres til Genstand for Opbringeise, blot fordi
de er bestemt til eller kommer fra det
fjendtlige Land, gælder der dog visse Undtagelser
herfra. Den første af disse vedrører det
Tilfælde, at alle eller nogle af de ombordværende
Varer er Kontrabande (s. d.). Dernæst
kan et Skib forskertse sine Rettigheder som
neutralt Skib ved paa anden Maade at
yde nogen af de krigsførende
Magter Bistand (se
neutralitetsstridige Tjenester). Den tredie Undtagelse
fra Reglen om neutrale Skibes Sejladsfrihed
har Hensyn til det Tilfælde, at der af en af de
krigsførende Magter er etableret en Blokade
(s. d.).
For at sætte de krigsførende Magter i Stand
til at kontrolere, at de neutrale Skibe ikke
overskrider Grænserne for deres Handels- og
Sejladsfrihed, tilkommer der dem en Ret til at
standse og visitere neutrale Skibe, som
antræffes uden for neutralt Søterritorium (se
Visitationsret).
Medens det utvivlsomt er den almindelige
Regel, at et neutralt Handelsskib, som opbringes
paa Grund af neutralitetsstridig Adfærd
(Transport af Kontrabande, Blokadebrud eller Bistand
til den anden krigsførende Part), forinden
Opbringeren endelig kan disponere over det, skal
føres i Havn for der at stilles for en
Prisedomstol, har det været omtvistet, om der dog ikke
gælder en Undtagelse herfra, naar det er
umuligt eller dog forbundet med særlige Ulemper
eller Vanskeligheder at efterkomme Reglen. Fra
visse Sider har man hævdet, at det i saadanne
Tilfælde maa være tilladeligt at ødelægge
Skibet paa Stedet, naturligvis mod at
erstatte dets Værdi, hvis det ikke bagefter
under den Proces, som ogsaa i saa Fald er
nødvendig, lader sig oplyse, at det var hjemfaldet
til Konfiskation. Denne Teori, mod hvilken der
har været rejst mange Indvendinger, blev
godkendt af London-Deklarationen, der vel stadig
opstiller det som Hovedreglen, at opbragt Skib
skal føres i Havn og stilles for en
Prisedomstol, men gør en Undtagelse herfra for det
Tilfælde, at Reglens Iagttagelse vil udsætte
Krigsskibet selv eller det heldige Udfald af dets
Operationer for Fare. Særlig den sidste
Undtagelse er meget vidt gaaende og vil ofte
næsten kunne opsluge Hovedreglen, men til
Betryggelse for den neutrale Skibsfart er det dog
bestemt, at naar et Skib i Medfør af den nævnte
Undtagelse er blevet ødelagt, skal det under
den efterfølgende Procedure for Priseretten
altid først godtgøres, at det under de
foreliggende Omstændigheder var berettiget at skride
til en øjeblikkelig Ødelæggelse, saaledes at der,
hvis Beviset herfor brister, ubetinget skal
betales Erstatning, uanset at Skibet i øvrigt
kunde være prisedømt. Ligeledes skal i alle
Tilfælde de ombordværende ikke konfiskable
Varer erstattes Ejerne. Hvis selve det neutrale
Skib ikke kan opbringes, men der findes Varer
om Bord, som er hjemfaldne til Konfiskation,
f. Eks. Kontrabande, der kun udgør en mindre
Del af Ladningen, er det aldrig tilladt at
ødelægge Skibet, fordi det er umuligt eller
vanskeligt at føre det i Havn, men under de ovenfor
angivne Forudsætninger, under hvilke
Ødelæggelse af et Skib har Hjemmel i Deklarationen,
kan Opbringeren forlange de konfiskable Varer
udleveret og ødelægge dem paa Stedet. At
fjendtlige Handelsskibe som Regel kan
ødelægges, siges ikke i London-Deklarationen, der kun
har den neutrale Skibsfart for Øje, men er
vistnok forudsat baade der og i en af
Haag-Konventionerne. Saadan Ødelæggelse maa kunne
finde Sted, selv om der er neutrale Varer om
Bord, og uanset, at disse ikke er konfiskable,
men saavel her som ved Ødelæggelsen af
neutrale Skibe er det en Pligt at sørge for de
ombordværende Personers Sikkerhed, ligesom
Opbringeren selvfølgelig bagefter maa kunne
bevise, at det opbragte Skib virkelig var et
fjendtligt Skib.
Under Verdenskrigen foretog de krigsførende
Magter vidtgaaende Indgreb i de ovenfor
nævnte ved Haag-Konventionen og
London-Deklarationen fastsatte Regler, navnlig om de
neutrale Magters Søhandel, idet de søgte formelt
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
