Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Sønderjylland
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
1867 blev der valgt to danske Rigsdagsmænd,
og den danske Afstemningslinie gik Syd om
Flensborg, ved de preuss. Sessioner mødte i
Nordslesvig næsten kun utjenstdygtigt
Mandskab, og i Haab om Landets snarlige
Genforening med Danmark forlod Optanterne i
Tusindvis deres gamle Hjem. Men efter den
fr.-tyske Krig optraadte Regeringen med stor
Skarphed over for enhver dansk Livsytring, de
Rettigheder, som den preuss. Forfatning
indrømmede Befolkningen, gjordes delvis
illusoriske ved Administrationens Optræden, og en
ny Sprog- og Kulturtvang indlededes. 1871
indførtes Tysk som Undervisningsfag i alle
nordslesvigske Landsbyskoler, og 1878 blev det
Undervisningssprog ved Siden af Dansk i alle disse
Skoler. 11. Oktbr 1878 ophævedes Prag-Fredens
Art. 5 ved Traktaten i Wien, og det
Nordslesvigerne givne Løfte sattes for de to
kontraherende Magters Vedk. ud af Kraft. 1889 indførtes
udelukkende tysk Undervisning i
Landsbyskolerne, kun hist og her bevaredes en ringe
Religionsundervisning paa Modersmaalet, og selv denne
ringe Rest søgte man efterhaanden at
tilintetgøre. Ved S.’s Indlemmelse i Preussen lovede
Kong Wilhelm at bevare alle »berettigede
Ejendommeligheder«. Danskhed er den ældste af
S.’s Ejendommeligheder; men ikke des mindre
har den preuss. Regering ved alle Midler
prøvet paa at tilintetgøre den. Imod al denne Uret
rejste de danske Slesvigere en maalbevidst
Modstand, og de saa klart, at idet de kæmpede
for deres eget, for fri aandelig Udvikling og
Selvbestemmelsesret, kæmpede de tillige for de
almenmenneskelige Idealer, imod det moderne
Statstyranni, for Folkefrihed og Folkelykke.
Ved det Slægtskifte, der foregik i
Nordslesvig omkr. 1880, kom Ungdommen, født i og
omkring de bevægede Krigsaar, til Magten i
Gaarde og Huse, og overalt sporedes et
aandeligt Opsving, et friere Syn og en større
Hengivelse til den Dannelsesretning, som hidtil kun
havde tilhørt enkelte Mænd ell. mindre Kredse
i Landet. Prof. Flor’s og P. C. Koch’s Idealer
og Tanker fra 1840’erne, der for største Delen
af den ældre Slægt havde staaet som fantastiske
og sære, blev mere og mere de unges Eje, og
medens de gamle, uden stor aandelig
Svingkraft, havde holdt fast ved deres nedarvede
Folkepræg og ved trofast Arbejde bevaret
Befolkningens økonomiske Uafhængighed, stod de
unge nu rede til at løfte Arven i tættere
Fylking, paa dybere Grund og med kraftigere
Haandelag. Det preuss. Tryk, hvis Maal havde
været denne Ungdoms Forkuelse, tryllede frem
et Foreningsliv, som i det flg. Slægtled
omspændte hele Nordslesvig og netop blev
Udstraalingspunktet for den Dannelse og
Selvudvikling paa egen Grund, der havde været de
ældre Føreres Maal og nu som et livligt
Ferment gennemsyrede Befolkningen i frugtbar
Samvirken med en tilsvarende Udvikling i
Moderlandet.
Som Svar paa den preuss. Skoleinstruks af
9. Marts 1878 oprettedes 1880 »Foreningen til
det danske Sprogs Bevarelse i Nordslesvig«, ell.
som den sædvanlig kaldes:
Sprogforeningen. Dens Hovedopgave blev at oprette en
Række danske Bogsamlinger (c. 170) omkring i
Sognene, ligesom den senere støttede den livlige
Foredragsvirksomhed fra Kongeaa til
Flensborg og medvirkede ved Rejsningen af de
talrige Forsamlingshuse, som blev en
Nødvendighed, da de preuss. Myndigheder gjorde det
umuligt at benytte lejede, offentlige Lokaler.
Dens bærende Tanke skyldtes opr. P. C. Koch,
og dens Forbillede var den første »slesvigske
Bogforening« fra 1839. Medlemstallet var 1914:
6354. — Den næste Sammenslutning, den rent
politiske Vælgerforening fra 1888, blev
stiftet for at modvirke den dræbende Nedgang
i det danske Vælgertal som Følge af Sløjhed
ell. Option og Udvandring til Danmark eller
oversøiske Lande. De ældre politiske
Foreninger med lgn. Maal fra 1843 og 1849 var sygnede
hen; men nu viste den yngre Slægt, kyndigt og
kraftigt ledet, at den var i Stand til under langt
vanskeligere Forhold at føre P. C. Koch’s og
P. Hiort Lorenzen’s Tanker til Liv og Magt.
Med denne Forening begyndte en vedvarende
Opgang i det danske Stemmetal, og den faste
Organisation formaaede at samle selv stærkt
afvigende Meninger til fælles Handling.
Medlemstallet var 1914: 8214.
Paa samme Vis fremkaldte Skoleinstruksen af
18. Decbr 1888 den tredje store Forening: Den
nordslesvigske Skoleforening af
1892, der havde til Hovedformaal at værne om
Folkeskolens faa danske Religionstimer, at
fremme Undervisningen i Hjemmene ved
Vandrelærere og at hjælpe nordslesvigske Børn og
unge paa danske Efter-, Høj- og
Landbrugsskoler. Det sidste Punkt blev snart
Hovedformaalet, og de flg. Aar steg Antallet af
sønderjydske Elever paa danske Skoler. Fra
1894—1913 understøttede den 5673 Elever, og den stod
ved Krigens Udbrud med 11431 Medlemmer. —
Fra Vælgerforeningen udgik 1909 Stødet til
Oprettelsen af Nordslesvigsk
Kreditforening (indbetalt Aktiekapital 830000 Mk.), til
Værn mod de tyske Angreb paa den danske
Jord, og hertil sluttede sig 1913
Landeværnet til Afværgelse af de Følger, den saakaldte
»Bindelov« (se ndf.) kunde fremkalde.
Landeværnet deltes i »Sogneværn«, af hvilke der 1914
var oprettet 84, omfattende 93 Sogne og med et
Medlemstal af 6713. — Disse Foreninger
omfattede alle Egne af Nordslesvig og støttedes
fra 1902 af det store Aarsmøde, af
Jernfondet, der ydede Understøttelse til
Retshjælp og Valgarbejde, til Bygning af
Forsamlingshuse og til videre Uddannelse af begavede
Mænd og Kvinder — samt af talrige
Ungdomsforeninger, der i fl. Egne skabte en
livlig, fremadstræbende Ungdom.
Dette store Kulturarbejde gennemførtes
ogsaa, om end i ringere Grad, paa Kirkens
Omraade. Den kirkelige Styrelse, Konsistoriet i
Kiel, søgte, navnlig siden 1890, Haand i Haand
med Skoleordningen at indføre det tyske Sprog
i Kirkerne, om end med nogen Varsomhed. Ved
Civilkommissærernes Anordn. af 19. Febr 1864
fordreves det danske Kirkesprog fra 41 Sogne
med hidtil blandet og 6 med hidtil dansk Sprog.
Der var efter dette 102 Sogne med dansk, 19
med blandet og 41 med rent tysk Kirkesprog.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
