Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Sønderjylland
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
sekundært om 2. Zones Internationalisering.
Ministeriet udtalte sin Sympati over for
Delegationens Arbejde og erklærede, at det med
Taknemmelighed vilde modtage en
Internationalisering af det omstridte Omraade. Delegationen
afrejste 9. Maj, og samtidig tog Prof. Vinding
Kruse til Paris som den danske Regerings
Delegerede for at staa de udsendte
Mellemslesvigere juridisk bi og være Bindeled mellem
dem og Gesandtskabet. Hertil ankom han 12.
Maj; men allerede ved Ambassadørraadets
Møde 8. Maj var den af Kommissionsmedlemmerne
Marling og Sydow foreslaaede Grænselinie
blevet godkendt, og de flg. Forhandlinger kunde
ikke rokke dette. 14. Maj fastsloges Ordningen
yderligere ved et nyt Møde i
Ambassadørraadet, og først samme Dags Aften ankom den
mellemslesvigske Delegation til Paris.
Ethvert Haab om en Forskydning af
Grænselinien var dermed bortfaldet, og
Anstrengelserne maatte i første Række samle sig om en
Gennemførelse af Internationaliseringsplanen.
Den mødtes med kølig Forstaaelse af
Frankrig, med større Interesse af England; men den
faldt uden for Fredstraktatens Rammer og
maatte derfor opgives. Samtidig arbejdede
imidlertid Delegationen og Vinding Kruse paa
at faa visse Ændringer indført i den Traktat,
som efter Planen skulde fuldbyrde
Overdragelsen af Suveræniteten i Nordslesvig til
Danmark, og som skulde afsluttes mellem de
Allierede, Tyskland og Danmark. Det lykkedes
virkelig at opnaa enkelte af de ønskede
Ændringer, f. Eks. en Bestemmelse vedrørende
Optionsret i 2. Zone; men til dette indskrænkedes
Virkningerne af Delegationens Rejse. Endnu
ind i Juni Maaned arbejdede Vinding Kruse for
Internationaliseringen, dels i London, dels i
Paris, og han søgte ved Telegrammer af 3.
Juni og 9. Juni at formaa den danske
Regering til selvstændigt at gøre Kravet gældende;
men dette fraraadedes af Gesandten i London,
og 11. Juni kaldtes Vinding Kruse hjem.
Den endelige Overdragelsestraktat (»den
tresidige Traktat«) blev færdigredigeret i
Ambassadørraadets Møde 26. Maj og overrakt den
danske og den tyske Gesandt 31. Maj.
Undertegnelsen skulde finde Sted inden 15. Juni; men
Ministerkrise i Tyskland traadte hindrende i
Vejen for dette Lands Overholdelse af Fristen.
Alligevel notificeredes 15. Juni 1920 den ny
Grænse til den danske og den tyske Regering, og fra
denne Dato var Danmark i faktisk Besiddelse
af Nordslesvig. Efter Aftale med den
internationale Kommission var Administrationen
allerede i Forvejen delvis overtaget af
Danmark. 5. Maj var danske Tropper rykket ind i
Landet, og samtidig var Styrelsen paa
Kommissionens Vegne lagt i Hænderne paa en kgl.
Administrator. 20. Maj var dansk Mønt og
Postvæsen indført, og lidt efter lidt overtog ogsaa
andre danske Myndigheder forsk.
Administrationsgrene. 16. Juni ophørte den internationale
Kommissions Styrelse, danske Dommere traadte
i Virksomhed, og Toldgrænsen flyttedes. Men
da Ministerkrisen i Tyskland fortsat hindrede
Undertegnelsen af den tresidige Traktat, og da
Danmark maatte ønske at faa
Suverænitetsoverdragelsen i endelig Orden, rettedes der 18.
og 19. Juni Henvendelser til de Allierede om
dette Punkt, og der udarbejdedes en tosidig
Traktat mellem dem og Danmark, vedtaget i
Ambassadørraadet 30. Juni og undertegnet 5.
Juli. Ved den overdroges Suveræniteten til
Danmark, regnet fra Notificeringen af Grænsen 15.
Juni, og det fastsloges i Art. 2, at de til
Danmark overdragne Omraader fremtidig skulde
forblive uafhændelige, medmindre der fra
Folkeforbundet forelaa Samtykke til
Ændringer. Denne Traktat ratificeredes 9. Juli af
Christian X, og Dagen efter red Danmarks Konge
over den gamle Grænse ned i Sønderjylland,
hvor den store Genforeningsfest fejredes paa
Dybbøl 11. Juli.
Efter Genforeningen er de nationale
Brydninger fortsat, baade Nord og Syd for Grænsen,
maaske med mindre Heftighed, men med
samme naturlige Kraft som før.
I Nordslesvig organiserede de
Tysksindede sig politisk ved Oprettelsen af
»Schleswigscher Wählerverein« (15. Aug. 1920). Ved
Folketingsvalget 1920 lykkedes det dem at
opnaa 7505 Stemmer (9,9 % af det samlede
Vælgertal), og ved Valget 1926 steg Tallet til 10422
Stemmer (15,e % af det samlede Vælgertal,
66843). Begge Gange valgtes Pastor Johannes
Schmidt til Repræsentant for »det slesvigske
Parti«; men i Folketinget har hans Opgave
været ret uløselig: han har skullet vedligeholde
den tyske Agitation, skønt han har savnet et
brugeligt Grundlag, fordi de danske Love og
Myndigheder ingen Anledning gav til
berettigede Klager. Han har da maattet nøjes med at
kræve Grænsen revideret og forlange
Indførelsen af »kulturelt Selvstyre«, et Slagord, hvis
nærmere Definition aldrig er givet; dog hører
hertil, at Skolekommissionerne deles, saa
danske og tyske Skoleafdelinger faar hver deres
Tilsyn. At Skolen trods de Anstrengelser, der
har været udfoldet af »Deutscher Schulverein
für Nordschleswig«, har kunnet arbejde i
nogenlunde Ro saa at sige overalt, skyldes de
gældende Lovregler. 1923 fandtes der 26 tyske
Skoleafdelinger med tilsammen 2774 Elever,
medens 7 tyske Privatskoler (1926 12) havde
340 Elever, og der var oprettet i alt 16 tyske
»Vandreskoler«. Hvad Kirkelivet angaar, var
ligeledes Mulighederne for en virksom tysk
Agitation paa Forhaand meget smaa. Først 1922
oprettedes en tysk Frimenighed (Tinglev), og
siden er to andre fulgt efter (Løgumkloster og
Sønder Vilstrup). I kommunal-politisk
Henseende har Valgene fra 1919—25 vist en jævn tysk
Tilbagegang i Købstæderne; kun i Flækker som
Højer og Løgumkloster har Tyskerne kunnet
notere en ubetydelig Fremgang, og i
hjemmetyske Sogne som Tinglev og Rabsted har de
kunnet holde Stand over for den danske
»Opsugning«, som ellers overalt har gjort sig
gældende. Mod denne frivillige og sikre
Omdannelsesproces har de Tysksindede gjort Brug af
en Række Vaaben: en stærkt agiterende og
provocerende Presse, en Folkehøjskole i
Tinglev (oprettet allerede 1904), talrige
»Jugendbünde«, Foreninger af tidligere tyske Soldater
med mere. Hertil kommer aarlige
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
