Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Søpunge
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Lapper og Tentakler ved Legemets Aabninger, og
som Øjne smaa Pigmentpletter, der findes
mellem disse Lapper. Et mere kompliceret Øje,
liggende ved Gangliet, findes hos Ildpølserne.
S. er tvekønnede; Kønsorganerne er parrede
ell. uparrede, forgrenede ell. lappede.
Udførselsgangene følger Endetarmen og munder i
Kloakrummet lige ved Siden af Gataabningen.
Æggene kan tømmes i Vandet gennem
Kloakaabningen; de er da mærkelige ved at være
omgivne af et stort Lag Follikelceller; Laget gaar
ud i Totter og har maaske Bet. for, at Æggene
kan holde sig svævende. I andre Tilfælde kan
Embryonaludviklingen gennemløbes i
Kloakrummet. Udviklingen hos S. har særlig
Interesse; der dannes en dobbeltvægget Blære
(Gastrula), hvis Aabning, Urmunden, indsnævres
forfra bagtil, saa den til sidst danner en lille
Aabning bagtil paa Rygsiden; fra Yderlaget
(Ektodermen) opstaar nu to Volde langs
Rygsiden, saa der dannes en Fure, i hvis Bagende
Aabningen ligger; Furen lukker sig og bliver
til et Rør, der danner Centralnervesystemet og
fortil aabner sig udad; bagtil danner i Beg.
Urmunden en Kanal (Canalis neurentericus),
der forbinder Rygmarvens Centralkanal med
Tarmhulen. Inderlagets (Entodermens) forreste
Del danner Svælgsækken, hvorfra Tarmkanalen
atter udgaar som en Blindsæk; den bageste
Del danner bl. a. Rygstrengen (Chorda
dorsalis), der ligesom hos Hvirveldyrene bestaar
af store, klare Celler; efterhaanden vokser
Bagenden med Chorda-Anlægget ud til den lange
Larvehale, Chorda strækker sig et Stykke ind
i Kroppen. Nervesystemets forreste Del
svulmer op til en Sanseblære, hvori findes et
veludviklet uparret Øje og et Ligevægtsorgan.
Mundaabningen dannes ved Gennembrydning
udefra; der dannes først to Kloakaabninger,
der senere forener sig til en enkelt, dens
Gennembrydninger ind til Svælgsækken bliver til
de første Gællespalter. De fleste af de her
nævnte Udviklingstræk svarer høje til
Udviklingen hos Hvirveldyrene. Larverne, der ikke
har den Drejning af Halen, som er
ejendommelig for Appendicularierne (se Sækdyr),
minder meget om smaa Haletudser; i Forenden
dannes 3 Hæftepapiller, hvormed de efter
nogen Omsværmen sætter sig fast, og nu
gennemgaar de en tilbageskridendfe Forvandling,
hvorved Halen med Chorda samt Sanseblæren
reduceres fuldstændigt, saa den udvoksede S.
kun svarer til Larvens Forkrop; desuden
dannes nu Peribranchialrummet, og
Mundaabningen, der jo opr. sad ved Fasthæftningsstedet,
kommer til at sidde i den modsatte Ende. En
stor Mængde S. formerer sig ad ukønnet Vej;
de sammenfattedes tidligere til en
Hovedgruppe, Koloni-S., men Begrænsningen mellem dem
og de enlige er ikke til at drage. Den
simpleste Kolonidannelse findes f. Eks. hos
Clavelina, hvor der udvendigt fra Basis udgaar
grenede Udløbere, hvorfra de ny Dyr vokser op;
i andre Tilfælde kan Kolonien have en opret
Akse gennemsat af Kanaler, og hvorpaa
Individerne sidder, men udvendigt helt adskilte.
De fleste Koloni-S. danner dog klumpformede
Masser ell. Overtræk paa Stene og Tang, de
er dannede af de sammenvoksede Skalklapper,
og heri sidder de enkelte Individer
nedsænkede; disse kan sidde spredte over Kolonien,
i hvilket Tilfælde hvert Individ har sin egen
Kloakaabning paa Koloniens Overflade; men
hyppigere er de samlede i »Systemer«, idet en
Kreds af Individer er samlede om en fælles
Kloakaabning (Stjerne-S.). Den indre Bygning
er som hos de enlige, dog er Organerne som
nævnt hyppigt stillede i 2—3 Afsnit. Hos
enkelte Former kan allerede Larven begynde at
danne Knopper; men i Reglen finder
Kolonidannelsen først Sted efter Fasthæftningen. Hos
Botryllus gaar Individerne til Grunde,
efterhaanden som de opammer de ny, og de derpaa
dannede Individer samler sig til det første
»System«. De første Individer kan da kun
forene sig ved Knopskydning, først de senere
bliver kønsmodne; Hunkønsorganerne modnes
 |
| Fig. 3. Længdesnit gennem 2 Individer af et »System«, a Gataabning, at Kloak, Br Gælleaabning, brs Gællesæk, cl fælles Kloakaabning, ec Ektoderm, en Bugfure, gln Nervekirtel, h Hjerte, i Tarm, igl Lever l Ryglistens Tunger, m Kappe, ng Nerveganglie, æ Spiserør, ov Æggestok, pp Fimrering, r Endetarm, st Mave, t Skalkappe, tn Tentakel, tv Sædstokblære, vap blodfyldte Forlængelser ud i Skalkappen, vd Sædleder. |
 |
| Fig. 4. Skitse af en Ascidia-Larve. p Hæftevorter, s Indførselsaabning, s’ den ene Udførselsaabning, n Nerverøret, n Hjerneblære med o’ Øje og o Øre, u Rygstreng, g, v Gælle og Tarmrør. (Stærkt forstørret). |
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
