Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Søvind - Søvn - Søvnbevægelser - Søvngængeri - Søvnløshed
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Søvind, se Landvind.
Søvn er en periodisk indtrædende, for
mange levende Væsener nødvendig Hviletilstand,
hvorunder Træthedsfaktorer modarbejdes, og
Skader udbedres; hvis et Menneske i længere
Tid forhindres i at sove, indtræder der
alvorlige legemlige og sjælelige Forstyrrelser.
Forhindres Hundehvalpe i at sove, dør de efter
faa Døgns Forløb. Under S. er en Del
Livsvirksomheder nedsatte. Fordøjelsen synes ikke at
hemmes under S. Ved S.’s Indtræden slappes
Musklerne, saa at Legemet synker sammen,
hvis det ikke befinder sig i en liggende Stilling
(man nikker med Hovedet); dog kan f. Eks.
Heste sove staaende, og Kuske kan sidde og
sove. Soldater kan marchere sovende. Hjertet
slaar i Almindelighed noget langsommere, og
Aandedrættet bliver ligeledes langsommere og
dybere. I Overensstemmelse hermed er
Stofskiftet formindsket; der udaandes i en given
Tid under S. omtrent kun 2/3 af den
Kulsyremængde, der i samme Tid produceres i vaagen
Tilstand. Centralnervesystemets Virksomhed er
stærkt nedsat. De ydre Sansepaavirkninger
betinger ikke de sædvanlige Oplevelser; dette
Forhold medfører, at, om end Paavirkningen kan
have en vis Indflydelse paa vore Drømme, synes
vi under S. at være uden bevidst Forbindelse med
Omverdenen. Naar Paavirkningen under Søvnen
naar en vis Styrke, der kan ligge væsentlig højere
end den, der skal til for i vaagen Tilstand at
betinge Oplevelser af en sanselig Karakter, da
medfører den, at Individet vaagner. Dette
Forhold har man benyttet til at bestemme S.’s
Dybde i Nattens Løb, idet man f. Eks.
betragter Dybden af S. som proportional med
Styrken af den Lydpaavirkning, der kræves til at
vække den Sovende. Det har herved vist sig,
at S. hos kraftige, fuldt normale Individer
naar sin største Dybde omtrent 5 Kvarter efter
Indsovningen; derefter aftager den først
temmelig brat, senere noget langsommere indtil
Opvaagningen. Hos nervøse og overanstrengte
Individer indtræder Søvnmaksimet senere og
naar kun en ringere Dybde; derimod bliver S.
dybere hen paa Morgenstunden end hos
normale Mennesker. Om de øvrige psykiske
Funktioners Forhold, se Drømme.
Sikkert alt for stor Vægt har man lagt paa
de Forandringer i Blodcirkulationen, som
indtræder ved Indsovningen, idet man har anset
disse Forandringer som Aarsag til S. Karrene
i Huden slappes under S., og Huden bliver
blodfyldt, derfor stiger Hudtemperaturen, og
Varmeafgivelsen kan derved naa en skadelig
Højde, hvilket søges modarbejdet ved Dyner
og lignende. Under S. har Legemstemperaturen
et Minimum. Det lader sig vise, at dette
Minimum ikke skyldes selve den foreliggende
Søvntilstand, da Minimet bl. a. viser sig hos
Sygeplejersker, der gaar over fra Dagtjeneste til
Nattevagt. Man har opstillet de mest
forskelligartede og lige utilfredsstillende Teorier om S.’s
Natur (Sjælen forlader Legemet. Nerveenderne
gaar fra hverandre. Mælkesyre-,
Kulsyreforgiftning. For meget, for lidt Blod i Hjernen). (Litt.:
»Handbuch d. norm. und path. Physiologie«,
Bd 17, S. 563-713 [1926]).
Edg. R.
Søvnbevægelser, se Bevægelser,
Planters, S. 157.
Søvngængeri. Medens man i Almindelighed
ved Drømme, selv om man oplever at
foretage sig alt muligt, faktisk forholder sig
forholdsvis roligt, hænder det undertiden, at
Drømmens Handlinger udføres. Man taler højt,
staar op af Sengen og bevæger sig rundt i
Stuerne etc. Saadanne Bevægelser, der udføres i
Søvne, kaldes S. S. forekommer kun sjældent
hos voksne og da næsten altid som Følge af
Sygdomme, især i Nervesystemet. Hos Børn er
enkelte Tilfælde af S. derimod ikke
ualmindelige; af en lille, rigtignok meget ufuldkommen
Statistik, der kun omfatter lidt over 100
mandlige Individer, fremgaar det, at omtrent 1/6 af
disse inden deres 16. Aar havde haft enkelte
Anfald af S. Om Søvngængernes Bedrifter er
der anført mange forunderlige Beretninger,
men i de ikke ganske faa Tilfælde, hvor S. er
blevet nærmere undersøgt, har der aldrig vist
sig noget mærkeligt. Alt hvad Søvngængeren
yder, lader sig forstaa ud fra den
Forudsætning, at han drømmer, og at han udfører de
Handlinger, som han drømmer om; han driver
det næppe nogen Sinde videre end til at udføre
de Arbejder, som er ham tilvante fra det
daglige Liv. (Litt.: Binz, »Über den Traum«
[Bonn 1878]).
(Alfr. L.). Edg. R.
Søvnløshed (Insómnia, agrýpnia). Hos
sunde voksne Mennesker vil Nattesøvnen
sædvanligt vare uden Afbrydelser 7—9 Timer, hos
Børn en Del mere, hos Ældre noget kortere;
ved en Række Sygdomme findes Forstyrrelser
heri, disse betegnes som S. Denne kan vise sig
paa forskellig Maade. I nogle Tilfælde ligger
Patienten flere Timer, inden han falder i Søvn;
i andre vaagner han abnormt tidligt om
Morgenen og kan ikke sove mere. Undertiden falder
han straks i Søvn, naar han er gaaet i Seng,
men vaagner kort efter og ligger da længe
lysvaagen, inden han igen kan sove. En meget
hyppig Form for S. er den afbrudte Søvn.
Patienten vaagner mange Gange i Nattens Løb, men
falder i Søvn igen, begge Dele saa umærkeligt,
at han ikke selv ved af, at han har sovet.
Navnlig er det hyppigt, at saadanne Patienter vaagner,
hver Gang et Ur slaar, og derfor mener, at de
overhovedet ikke har sovet. Man kan derfor
sondre mellem en subjektiv og en objektiv S.;
ved den første kan Sygeplejersken konstatere,
at Patienten har sovet største Delen af Natten,
men Patienten har paa Grund af de talrige
Afbrydelser, der som Følge af Mørket og
Trætheden forekommer ham uendelig lange, ingen
Fornemmelse af at have sovet. Han vil derfor
hævde, at Natten har været ganske uden Søvn,
og denne subjektive S. er ofte lige saa
generende som den objektive. En fuldstændig
Mangel paa Søvn ud over nogle faa Nætter hører
til de største Sjældenheder. I de søvnløse Timer
om Natten befinder nogle Patienter sig ganske
vel, medens andre lider meget paa Grund af
Depression, Kedsomhed eller Urofølelse; i de
søvnløse Timer antager ofte Patientens
Forestillinger, navnlig Spørgsmaal han tænker over,
langt større Dimensioner end om Dagen.
S. optræder ved mange forskellige
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
