Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Søvnløshed - Søværnet - Søøre
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Sygdomme, f. Eks. Febersygdomme, Sindslidelser og
ved Sygdomme, der giver Smerter. Særlig
hyppig er S. ved Neurasteni (s. d.) og Depression,
og navnlig ved disse Lidelser forekommer den
afbrudte, urolige Søvn, hvor Patienten om
Morgenen, naar han vaagner, mangler den
Fornemmelse af Udsovethed, som man normalt har
ved Opvaagningen om Morgenen. I nogle
Tilfælde er S. og den deraf følgende Træthed det
eneste Symptom ved en Neurasteni. Hos nogle
Mennesker kan man tale om en konstitutionel
S. Uden egentlig Sygdom har Vedkommende
hele Livet igennem Tilbøjelighed til at sove
forholdsvis kort Tid, navnlig med Tendens til at
falde sent i Søvn.
Angaaende S.’s Mekanisme kan man kun ad
teoretisk Vej danne sig Begreb om
Sammenhængen. Man antager nu i Almindelighed, at den
normale Søvn udløses og reguleres fra de
saakaldte overordnede sympatiske Centra omkring
aquæductus Sylvii i Hjernestammen, muligvis
gennem en Virkning paa Blodkarrene i
Hjernebarken. S. skulde da skyldes Forstyrrelser i den
regulerende Virksomhed fra disse Centra.
Behandlingen af S. maa først og fremmest
rettes mod den Sygdom, der ligger til Grund
for S. Dernæst maa der skaffes de bedst mulige
ydre Betingelser for Søvn. Patienten skal ligge
i en ikke for haard Seng, i et Værelse hvor den
mindst mulige Larm trænger ind, hvor der er
mørkt Rullegardin og kan skaffes en moderat
Temperatur, hverken for varmt eller for koldt,
og hvor Luften holdes frisk. Han maa gaa i
Seng paa regelmæssig Tid og ikke for sent,
ikke arbejde de sidste Timer, før han skal sove;
han maa ikke spise umiddelbart før Søvnen,
men paa den anden Side ikke gaa sulten i Seng.
Han maa undgaa Alkohol, Tobak, Kaffe og The,
navnlig om Aftenen. Bade eller Spadsereture
om Aftenen virker i nogle Tilfælde gunstigt, i
andre uheldigt.
Behandling med Sovemidler er ofte
nødvendig, men maa foregaa under Lægens stadige
Kontrol. I lettere Tilfælde vil Brompræparater
være tilstrækkelige, i sværere Tilfælde er de
bedste Midler dem, der hører til
Barbitursyregruppen (Medinal, Veronal, Luminal o. s. v.).
Hvis Søvnløsheden skyldes Smerter, er det ofte
nødvendigt at kombinere Sovemidlet med et
smertestillende Middel som Antipyrin eller
Acetylsalicylsyre. (Litt.: L. E. Bregman, »Die
Schlafstörungen und ihre Behandlung« [Berlin
1920]; R. Traugott, »Die nervöse
Schlaflosigkeit« [Leipzig 1923]).
K. H. K.
Søværnet. I Danmark den officielle
Betegnelse for, hvad der hører under Forsvaret
tilsøs. Andre Betegnelser for det samme er:
Flaaden, Marinen, Søetaten. Se
iøvrigt under Beskrivelsen af de forskellige
Landes Søværn.
C. B-h.
Søøre (Haliötis), en Havsnegl, som
udmærker sig ved sin ovale, indvendig smukt
perlemorglinsende Konkylie, der i Hovedsagen har
Form som en flad Skaal; den dannes nemlig
væsentlig af en enkelt, meget stor Vinding,
medens det lille, uanselige Spir kun indtager
en ringe Plads ved dens ene Ende. Skallens
ene Side danner en skarp Kant og svarer til
Mundingsranden i et alm. Sneglehus, den
anden bærer derimod en indadbøjet Kant og
repræsenterer Skalsøjlen (Columella). Nær op til
den sidstnævnte ses paa Oversiden en Række
Huller, af hvilke de ældste lidt efter lidt
lukkes til, alt som nye dannes ved Skallens
Tilvækst. Den store Munding optages for største
Delen af en anselig Fod, som kranses af en
med talrige Frynser og Føletraade besat
Kapperand; et Laag mangler. Snuden er kort og
bred, Følehornene sylformede, Øjestilkene
meget korte. Paa venstre Side og under
Gennemboringerne i Skallen er der i Kappen en dyb
Spalte, hvis Siderande ligger tæt op til
hinanden undtagen ud for Hullerne; gennem disse
forlader det Vand, der for Aandedrættets Skyld
optages i Kappehulen, atter denne, og under
det bageste har fremdeles Gattet sin Plads. I
Kappehulen findes to Gæller, af hvilke ganske
vist den ene staar betydelig tilbage i
Udvikling; dette og andre Bygningsforhold anviser
S. Plads bl. de mere primitive Former
(Zygobranchia) af de prosobranche Havsnegle. Med
omtr. 75 Arter er Slægten udbredt i de varme
og tempererede Have; visse Arter naar en ret
anselig Størrelse og finder derfor (i Frankrig
og Japan) Anvendelse som Fødemiddel, af
andre benyttes Skallen som Perlemor. (Litt.: P.
Fischer, Manuel de Conchyliologie [Paris
1887]; Martini-Chemnitz, »Conchylien
Cabinet«, VI, 1 B [Nürnberg 1883]).
(R. H. S.). C. M. S.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
