Salmonsens konversationsleksikon / Anden Udgave / Bind XXIII: T—Tysk frisindede Parti / 22 (1915-1930) Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
	Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Tagryg - Tagrytter - Tagrør - Tagskifer - Tagskæg - Tagspaan - Tagspær - Tagsten - Tagstensprøvning - Tagsvale - Tagtjære - Taguan - Tagua-Nødder - Taguima - Tagvindue

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>

Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

Tagryg eller Tagrygning (Kippen) er
den øvers|e Kant af Taget, hvor Fladerne
mødes. T. er det samme som Tagmønning (se
Møn).
(E. S.). C. B-r.

Tagrytter, 1) et lille Tag oven over selve
Bygningens Tag, anbragt i en saadan Højde,
at der fremkommer lodrette Sidevægge, hvori
kan indsættes Vinduer eller Luger for at give
Lys og Luft til det indre Lokale. 2) et lille Taarn
af Træ eller Metal, som hviler paa Tagværket
og ikke føres ned til Bygningens Grund; T.
anvendes til Pryd eller til Anbringelse af en
Klokke eller et Ur og findes i Reglen ved de
middelalderlige Kirkebygninger anbragt over
Korsskæringen af Midterskibet og Tværskibene.
Ved mindre Kirker anbringes T. over den
vestre Gavl, ligesom den spiller en arkitektonisk
Hovedrolle ved de norske Stavkirker.
(E. S.). C. B-r.

Tagrør (Phragmites Trin.), Græsslægt af
Svingelgruppen. Høje, stærkt voksende Græsser
med vidtkrybende Udløbere; Blomsterne i en
stor, noget sammenkneben Top; flerblomstrede
Smaaaks; den nederste Blomst i hvert Smaaaks
hankønnet, de øvrige oftest tvekønnede,
forsynede med lange, silkeglinsende Haar. 3
Arter, hvoraf den ene fra det tropiske Asien, den
anden (tvebo) fra Argentina. Størst Betydning
har Alm. T. (P. communis Trin.), der bl. a.
er udbredt over hele Europa. Det er den
største af alle i Nordeuropa voksende Græsser og
naar en Højde af indtil 3 m og derover.
Straaene (»Rør«) indtil 1 cm i Tværmaal, hule og
meget haarde. Vokser overalt ved Søbredder
o. l. lavvandede Steder, fortrinsvis paa sandet
eller lidt leret Bund. T. finder vidtstrakt
Anvendelse som Tækkemateriale paa
Landbygninger, idet det afgiver meget varige Tage.
Endvidere er det en vigtig Artikel i Bygningsfaget
til Underlag for Kalk- og Gipspuds paa Lofter
og Vægge. Desuden bruges de til Fletning af
Maatter, til Væverspoler m. m. T. bærer
sjælden Frø og formeres ved Udløbere.
K. H-n.

Tagskifer er en haard, mørkegraa
Lerskifer, som lader sig kløve i meget tynde og
meget jævne Plader, og som er saa vejrfast,
at den kan anvendes som Tagmateriale. I
Reglen danner Spaltningsretningen en Vinkel med
Skiferens Lagdeling. T. forekommer især som
Lag i Silur- og Devonformationerne (f. Eks. i
Wales, Bretagne, Thüringer Wald og
Fichtelgebirge), sjældnere i yngre Formationer (f.
Eks. i Tertiærformationen i Glarus).
J. P. R.

Tagskæg kaldes den Del af Taget, den
nederste, som rager ud over Bygningens Mur
og skærmer denne mod Vejrliget. T. er
forskelligt efter Tagets Form og Tækkematerialets Art.
(E. S.). C. B-r.

Tagspaan, et Tagdækningsmateriale, der
fremstilles af Fyr ell. Gran, sjældnere af Eg.
T. kan enten være savskaarne ell. høvlede og
imprægneres ofte med Karbolineum, Jern- ell.
Kobbervitriol o. a.
K. M.

Tagspær kaldes de skraatstillede
Tømmerstykker, som ligger i Tagets Hældningsretning
og bærer Tagdækningen. To modstaaende T.
danner et Spærfag.
(E. S.). C. B-r.

Tagsten fremstilles dels af Ler, dels af
Cement. T. af Ler er sædvanlig bølgeformede,
forsynede ved den ene Side med en Næse, ved
Hjælp af hvilken de lægges paa Tagspærene.
De fremstilles dels uglaserede, røde og sorte,
dels glaserede, sorte. I øvrigt benyttes ogsaa
flade T. af Ler, de saakaldte Bæverhaler,
sædvanlig retlinede paa de lange Sidekanter og
den øverste Kant og forneden afsluttede med
en Spids ell. Bue. De saakaldte
Falstagsten fremstilles undertiden af Ler, oftere af
Cement, og er saaledes indrettede, at hver T.
med False griber ind over Naboen og den
nedenunder liggende Sten, medens dens to andre
Kanter dækkes paa samme Maade af to andre
Sten. De fremstilles i mangfoldige
Konstruktioner, sædvanlig forsynede med Mønstre paa
Overfladen og med forsk. Anordninger ved
Falsen, tilsigtende at give Regnvandet frit Afløb.
K. M.

Tagstensprøvning omfatter navnlig
Bestemmelse af Bøjningsstyrke, Vandtæthed og
Frostfasthed. Ved Bøjningsforsøg støbes
der paa Stenens Underside to Lister af Gips
ell. Cement, 20 ell. 30 cm fra hinanden, og en
lgn. Liste støbes midt mellem dem paa
Oversiden. Paa denne Liste udøves Trykket,
medens Stenen hviler paa de to andre, og
Brudlasten opgives i kg. Af stor Bet. for
Anvendelsen er Stenenes Gennemtrængelighed
for Vand. Den bestemmes ved af 6 Sten at
udtage Prøvestykker af en saadan Størrelse
(c. 10 cm i Kvadrat), at de hver kan optage
20—25 cm³ Vand. Midt paa disse Stykkers
Overflade paakittes et Glas- eller Messingrør,
20 cm højt, 10 cm² i Tværsnit, og samtidig
parafineres Stykkets Brudflader, saa der ikke
kan trænge Vand ud den Vej. Derpaa fyldes
10 cm³ Vand i Røret, og man iagttager den
Tid, der medgaar, indtil de er indsugede, saa
fyldes der atter Vand i Røret (10—15 cm³), og
man ser, hvor længe det varer, inden Stenens
Underside bliver vaad, og inden der viser sig
Draaber. Hvis der i Løbet af 6 Timer finder
Gennemdrypning Sted, er Stenen ikke egnet til
Brug. Om Frostfastheden se
Frostsprængning. Porøsiteten bestemmes som
angivet under Teglstensprøvning.
E. Su.

Tagsvale, d. s. s. Bysvale, se Svaler.

Tagtjære til Strygning af Pap-, Jern- og
Zinktage er Beg opløst i tung Tjæreolie.
Undertiden iblandes Magniumsilikat,
Fyrreharpiks, fede Olier m. m., og Varen sælges da
under Navne som Taglak, Tagpixtjære,
Linoleumstjære o. s. v.; disse Stoffer
tørrer hurtigt, men bevarer i lang Tid en vis
Blødhed; naar Begen erstattes med
Engelskrødt ell. andre Farvestoffer, fremkommer
Tagpixmaling o. l.
E. Su.

Taguan (Ptéromys), se Flyveegern.

Tagua-Nødder, se Elfenbensnødder.

Taguima, se Basilan.

Tagvindue. Til Belysning af Rummet under
Taget kan enten bruges Vinduer, som ligger
i Tagfladen, eller Kviste med lodretstaaende
Forside, hvor Vinduet anbringes. Vinduer i
Tagfladen kan enten være faste eller til at

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>