Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Tagvindue - Tagværk - Tahaa - Taharet - Tahea - Tahi, Antal' - Tâhirider, - Tahiti
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
aabne; de almindelige er til at aabne og bestaar af
en Karm og Ramme af Metal (Jern, Zink,
Kobber), hvor Glasset indsættes. De faste T.
anvendes, hvor man ønsker Glasflader til
Belysning af større Rum, og kaldes da Glastag,
Ovenlys eller Ateliervinduer. Kviste kan være af
forskellige Materialer: Mur, Sten, Metal, Træ, og
varieres i Formen efter de forskellige Stilarter.
(E. S.). C. B-r.
Tagværk er et Fællesnavn for alt, hvad der
hører til Tagets indre Opbygning, altsaa selve
Tagkonstruktionen.
T.’s Hovedanordning bestemmes dels af
Tagets ydre Form, dels af den Anvendelse, der
skal gøres af det overdækkede Rum. I
førstnævnte Henseende kan man skelne mellem flg.
Former: 1) plane Tagflader efter en af
Bygningens Hovedretninger, hvorunder hører
Sadeltage, Halvtage (fritbærende, som
f. Eks. Perrontage, ell. understøttede baade
foroven og forneden), Mansardtage med
brudte Tagflader, Shedtage, hvor Tagfladen
er opløst i en Række parallelle usymmetriske
Sadeltage, hvis stejleste Tagflade i Alm.
dækkes omtr. helt med Glas (ved at vende denne
Flade omtr. mod N. opnaar man at faa et
meget roligt, jævnt Lys i det overdækkede
Rum, hvilket ofte er temmelig nødvendigt i
Fabrikslokaler o. l.); 2) bueformede
Tagflader (cylindriske) og 3)
dobbeltkrumme Tagflader (Kuppeltage o. l.). Efter
Anvendelsen af det overdækkede Rum kan der
være Tale om at inddele det i flere Afdelinger
paa langs ell. tværs ved Mure ell. Søjlerækker,
i hvilket Tilfælde T. kan opløses i flere mindre,
ell. det kan forlanges, at hele det indvendige
Rum skal være frit, saa der maa anvendes en
bærende Konstruktion, der spænder over hele
Rummet; i sidste Tilfælde hænder det ofte, at
T.’s bærende Konstruktion fortsættes helt ned
til Jorden, saa Tag og Ydermure gaar i eet,
f. Eks. store Banegaardshaller o. l. — Ved
større T. skelner man mellem selve den
bærende Konstruktion, Hovedspærfagene med de
nødvendige Tværafstivninger, og de sekundære
Konstruktioner, der tjener til direkte
Understøtning for Tagbeklædningen. Ved T. med
plane Tagflader fungerer Hovedspærfagene saa
godt som altid som Bjælker, der i Hovedsagen
kun giver lodrette Tryk paa Murene, ved
bueformede Tage kan Hovedspærfagene ligeledes
være Bjælker (med krummet Overdel,
Halvmaanedragere o. l.), ell. der kan anvendes
Buekonstruktioner, der giver Sidetryk paa deres
Understøtninger; da Murene i Alm. ikke er i
Stand til at modstaa dette Sidetryk, maa det
i Reglen optages ved Trækstænger, ell. hvor
saadanne er utilstedelige, fordi det indvendige
Rum skal være frit, ved at føre
Buekonstruktionen helt ned til Jorden. Ogsaa ved
Kuppelkonstruktioner kan der være Tale om at
anvende Bjælker, radialt stillede og krydsende
hinanden i Midten, ell. radialt stillede Buer,
der f. Eks. støtter mod et fælles Charnier i
Toppen, ell. egl. fritbærende
Kuppelkonstruktioner (s. d.), hvor alle Konstruktionsdele
ligger i selve Kuppelfladen, saa det indvendige
Rum bliver frit. Ang. de nærmere Enkeltheder,
se Tagkonstruktioner.
A. O-d.
Tahaa, se Selskabsøerne.
Taharet (arabisk: Renselse) betegner de
Afvaskninger, som ifølge den muhammedanske
Ritus skal foretages før Bønnen. Smlg.
Abdest.
J. Ø.
Tahea (Tahaa, Otaha), se Raiatea.
Tahi [’tåhi], Antal’ (Anton), ungarsk
Maler, f. 2. Septbr 1855 i Budapest, d. 31. Aug.
1902 smst. Han blev uddannet i sin Fødeby
(under Lotz, Székely m. fl.) og i Paris (under
Munkácsy). Bl. m. a. har han malet »Fra
Pirano« (Fiume-Museet), »Episode fra 1848« og
»I Maskinfabrikken«, der skaffede ham
Guldmedaille paa Udstillingen i Budapest. Han
malede baade i Olie og Vandfarve og var især en
stor Virtuos i sidstnævnte Teknik.
A. Hk.
Tâhirider, persisk Fyrsteslægt, se
Persien, S. 22.
Tahiti (Otaheiti). Hovedøen af de franske
Tahiti-Øer ell. Selskabs-Øer, ligger i det stille
Ocean og har et Areal af 1042 km2 med (1924)
7145 Indb. T. bestaar af to Dele, den større,
vestlige, Store T. (Tahiti-nui, Porionuu),
og den mindre, østlige, Lille T. (Tahiti-iti,
Taiarabu), forbundne ved den 2 km brede,
14 m høje Taravao-Tange. Store T.
bestaar af en mægtig Bjergkrans uden om en stor
Kedeldal, der afvandes af Tapeno-Floden.
Rundt om Dalen ligger vældige Bjergtoppe,
hvoriblandt Oroheno hæver sig til 2237 m.
Fra den centrale Bjergring skraaner Landet til
alle Sider ned mod Kysten, gennemfuret af
dybe Kløfter og bredere Dale, hvis Floder ofte
afbrydes af storartede Vandfald. Paa de smaa
Sletter ved Flodmundingerne bor næsten hele
Befolkningen. Der ligger Hus ved Hus og
Landsby ved Landsby i en Krans rundt om hele
Kysten. I det indre findes kun enkelte spredte
Plantager. Lille T. er bygget ligesom Store T.
Ved Randen af den centrale Kedeldal hæver
Ronui sig til en Højde af 1324 m. T. er
dannet af to Vulkaner. Kedeldalene er opstaaede
ved Indstyrtning eller Udvaskning af de
centrale Tufmasser. Langs Kysterne ligger
Koralrev, bag hvilke der findes mange gode
Havne. Klimaet er tropisk. I Papiti har Juli
en Middeltemperatur af 23,1°, Marts 25,8°. De
gennemsnitlige Ekstremer er 16,8° og 33,1°.
Sydøstpassaten er overvejende hele Aaret. I
Papiti paa Nordvestkysten (Læsiden) af T. er
den aarlige Regnmængde 123,6 cm. Tørtiden
varer fra Juni til Oktbr, men er ingenlunde
regnløs. Vindsiden og Bjergene har større
Regnmængde og endnu mindre udpræget
Tørtid. Bjergskraaningerne er dækkede af tætte
Skove, der i Kløfterne er af vidunderlig
Yppighed. Indbyggere. Foruden nogle Kinesere,
Franskmænd og enkelte andre Europæere er
Øen beboet af Polynesiere. Deres Tal ansloges
af Cook til 120000, men som overalt er
Polynesiernes Fødselshyppighed overordentlig ringe,
saa deres Antal gaar tilbage med rivende
Hastighed. Af Religion er de Protestanter, skønt
Franskmændene stadig har gjort alt for at
lægge de evangeliske Missionsselskaber Hindringer
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
