Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Tahiti - Tahmâsp - Tahoe - Tahta - Tahure - Taï - Taif - Taifun - Taiga - Taihoka - Taihu - Taijuen - Taikun - Tailhade, Laurent
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
i Vejen og begunstige Jesuitterne. Der dyrkes
Kokos, Sukker, Oranger, Bomuld, Vanille, Kaffe,
Majs. Handelen er i Hænderne paa
Amerikanere og Englændere. Hovedstad er Papiti.
Historie. T. opdagedes 1606 af Quiros, som
kaldte Øen Sagittaria. Wallis, der 1767
besøgte T., gav den Navnet Georg III’s Ø,
medens Bougainville p. Gr. a. de
indfødte Kvinders Usædelighed kaldte den
Nouvelle Cythère (1768). Senere besøgtes T.
af Cook (1769). Paa T. fandtes fra gl Tid flere
Smaastater. 1797 kom eng. Missionærer til Øen
og blev vel modtagne af Kong Pomare I.
Hans Efterfølger Pomare II antog
Kristendommen, samlede hele Øen til eet Rige og gav
(1819) den første skrevne Lovbog. Han
efterfulgtes af sin Søn Pomare III (1821—27).
Imidlertid vandt Kristendommen og europ.
Sæder mere og mere Indgang, dog ikke uden
Stridigheder. Efter den mindreaarige Pomare III’s
Død havde dennes Søster Vahine under
Navnet Pomare IV besteget Tronen. 1835 havde
hun ifølge Landets Lov udvist to franske
Jesuitter, der uden Tilladelse var landede. Louis
Philippe sendte derfor et Krigsskib til T., og
1838 blev fransk Protektorat paatvunget Øen.
Efter nogen Strid med England blev det
franske Protektorat (1843) anerkendt. De indfødte
søgte at gøre Modstand, men maatte til sidst
(1846) underkaste sig. Pomare IV regerede som
Skyggeherskerinde endnu til 1877. Hendes
Efterfølger Pomare V afstod (1880) Landet til
Frankrig. Under fransk Herredømme har
almindelig Stilstand og Tilbagegang hersket.
M. V.
Tahmâsp, persiske Konger, se Persien.
Tahoe [tä’hou]. Sø i de vestlige U. S. A.,
ligger paa Grænsen af Staterne California og
Nevada, 1897 m over Havet i
Sierra-Nevada-Bjergene. T., der er 600 km2 stor og indtil 500
m dyb, udfylder en aflang Bjergdal og omgives
paa alle Sider af Bjerge, hvorfor dens rene,
krystalklare Vand er saa roligt, at man skal
kunne skimte en Fisk i 25 m’s Dybde. T. har
Nord paa gennem den rivende Truckee River
Afløb til Pyramid Lake. Bredderne af Søen er
oversaaede med smukke Landsteder, tilhørende
rige Kaliforniere.
(H. P. S.). G. Ht.
Tahta, By i Øvreægypten, 58 km NV. f.
Girgheh, ligger 3 km fra Nilens venstre Bred, hvor
den har en lille Havneplads Sahel. (1917)
19000 Indb., hvoraf mange Koptere. I Nærheden
ligger Ruiner af et gammelt Tempel.
C. A.
Tahure [ta’y.r], fransk By i Champagne, 45
km Ø. f. Reims. Byen ligger ved et vigtigt
Vejknudepunkt. Under Verdenskrigen fandt der
talrige Kampe Sted ved T., idet Byen indgik i
den Stilling, som Tyskerne indtog efter
Tilbagetoget fra Marne i 1914, og kom til at ligge
i et af Brændpunkterne for Stillingskrigens
mange Kampe.
O. F.
Taï (ell. Thai) er de indfødtes Benævnelse
paa det siamesiske Sprog (s. d.).
D. A.
Taif, By i den arabiske Provins Hedschas. Den
eksisterede allerede paa Profeten Muhammed’s
Tid og blev belejret af ham. Nu er den
ubetydelig. I T. døde som forvist den tyrkiske
Statsmand Midnat Pasha 1884.
J. Ø.
Taifun, Teifun, Tyfon, Typhon (tai
= en heftig Vind paa Formosa, fung = Vind)
er heftige Hvirvelstorme i Kina-Søen, der især
optræder i September og Oktober, men
forekommer i alle Maaneder fra Juni til Novbr.
Se for øvrigt Orkan.
(W. J-n.). H.-P.
Taiga, det sibiriske Urskovsomraade,
bevokset med Gran, Fyr og Lærk med indblandet
Birk og Asp.
M. V.
Taihoka (Taipe), Hovedstad paa den jap.
Ø Formosa, 15 km ovf. Mundingen af
Tamsui-Floden, har (1922) 180362 Indb. T. er en ny
By, grundlagt i Begyndelsen af 1880’erne af den
kinesiske Guvernør Liu Ming Chuang, har brede
Gader, er forbunden ved Jernbane med sin
Havnestad Tamsui og med Kulminebyen
Kelung
M. V.
Taihu (Tahu), Sø i det østlige Kina paa
Grænsen mellem Prov. Kiangsu og Tshekiang,
S. f. Jangtsekiangs Munding, 2500 km2 stor,
fladvandet og rig paa lave Øer, ligger i et tæt
befolket Lavland og staar ved Floder og
Kanaler paa fl. St. i Forbindelse med Jangtsekiang
og med Havet. T. er meget rig paa Fisk.
M. V.
Taijuen, By i Nordkina, Hovedstad i Prov.
Shansi, ligger ved Floden Fönho paa en af
Bjerge omgiven Slette, bestaar af Kineserbyen
og Mantshubyen, har 50—250000 Indb.,
Kanonstøberi og Krudtfabrik. T. er en af Kinas
ældste Byer.
M. V.
Taikun, japansk Regenttitel, ɔ: »store
Fyrste« (Konge), oprindelig tai-ko, ɔ: store
Raadgiver. Titlen tai-ko gaves i Slutningen af
Middelalderen til Mikadoens Militærregent,
majordomus, naar denne trak sig officielt tilbage.
Mest berømt som tai-ko var Hidejoshi (s. d.),
Japans virkelige Hersker 1585—98, der af ældre
Forfattere, som Kaempfer, næsten kun betegnes
Taiko eller Taiko-Sama; denne opfattedes som
Japans verdslige Styrer i Modsætning til den
religiøse Hersker Mikadoen. Ogsaa
Tokugawashogunerne anvendte Titlen, under Formen T.
mest i Samkvem med fremmede Stater, først
Korea i 17. Aarhundrede, derefter de
europæiske Magter omkring Midten af det 19.
Aarhundrede, da Japan begyndte at aabnes. T.
opfattedes derved som virkelig Suveræn, og
fejlagtig antoges i Europa, at der i Japan var to
Kejsere: en verdslig, T. eller Shogun, og en
gejstlig, Mikadoen. 1868 forsvandt T.-Titlen med
Shogunatet. (Litt.: E. Papinot,
Dictionnaire hist. et géogr. du Japon [1906]).
F. de F.
Tailhade [ta’jad], Laurent, fransk
Forfatter, f. 16. Apr. 1854 i Passagès-San Juan
i Spanien, stammende fra en Embedsfamilie i
Tarbes, besøgte først et Præsteseminarium, men
bosatte sig i Paris for alene at leve for
Litteraturen. Som Digter sluttede han sig til
Symbolisterne i Le jardin des rêves (1879) og
Vitraux (1891 og 94). Især hans djærvt satiriske
Vers Au pays du mufle (1891 og 94) og senere.
A travers les groins (1899) samt Poèmes
aristophanesques skaffede ham et Navn. Han sluttede
sig til Anarkismen. 1894 blev han ved et
Tilfælde haardt saaret ved Attentatet paa
Restaurant Foyot. 1901 dømtes han til et Aars
Fængsel for i en Avisartikel at have ægget til Mord
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
