Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Tandregulering
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
mange Tilfælde vil derfor Fjernelsen af en
enkelt, og da helst en svag, Tand være den
heldigste Terapi. Et meget vigtigt Moment i
Behandlingen er de paarørendes Forstaaelse og
Medvirkning, ikke mindst ved Kontrol med, at
der gennemføres en endnu omhyggeligere
Renholdelse af Tænderne under Behandlingen end
den, der er nødvendig under sædvanlige
Forhold.
For at kunne vælge den rette
Behandlingsmaade i et givet Tilfælde har man inddelt
Malokklusionerne i Grupper, første Gang
angivet af E. H. Angle (St Louis). Angle’s
Inddeling er baseret paa Iagttagelsen af visse faste
Punkter i det normale Tandsæt.
Hovedtrækkene i det normale voksne
Tandsæt (Fig. 1) er flg.: Overmundens
Tandbue er formet omtr. som Halvdelen af en
Ellipse og griber ud over Undertandbuen, der
er formet omtr. som en Parabel,
Overfortænderne hænger ved sluttet Tandrække ned over
Underfortænderne omtr. med 1/3 af deres
Kronelængde (de mødes altsaa ikke som
Kæberne af en Knibtang, men snarere som Benene
af en Saks; Afbidning er altsaa egl. Afklipning).
Overhjørnetanden griber ned foran
Mellemrummet mellem Underhjørnetanden og den
første lille Kindtand i Undermunden. De smaa
Kindtænder mødes i Siksaklinie, og de store
Kindtænder i Overmunden mødes med de store
Kindtænder i Undermunden paa en saadan
Maade, at den forreste udvendige Tyggehøj
bider ned mellem og ud for de store
Undermundskindtænders udvendige Tyggehøje.
Altsaa er det normale Sammenbid saa
fuldkomment, at hver enkelt Tand mødes med to
andre Tænder (herfra dog undtaget den første
Fortand i Undermunden og den sidste
Kindtand i Overmunden). Hovedhjørnestenen i
Tandsættet er efter Angle den første store
Kindtand, Seksaarsmolaren, og hans Inddeling
af Malokklusionerne hviler først og fremmest
paa Stillingsforholdet mellem Over- og
Undermundens Seksaarskindtand.
Senere Forfattere har ikke været
tilfredsstillede ved den af Angle angivne Gruppering, og
der er opstillet forsk. andre Systemer, af
hvilke navnlig det af van Loon
(Amsterdam) først opfundne og senere af Simon
(Berlin) udviklede, gaaende ud fra
Tandrækkernes Stilling til visse faste Punkter i Kraniet,
har vundet Hævd.
Det er dog stadig Angle, der dominerer, og
Behandlingsmetoderne i Hovedsagen de af ham
angivne, ligesom Angle’s T.-Apparater er
de mest benyttede. Det vigtigste af disse er
den saakaldte Bue, en buet, let fjedrende
Metaltraad af c. 1,25 mm Tykkelse, der
anbringes rundt omkr. vedk. Tandbue, fæstet i
 |
| Fig. 1. |
 |
| Fig. 2. |
 |
| Fig. 3. |
 |
| Fig. 4. |
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
