Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Tandlægekunsten - Tandnæbbede - Tandon, Alfred Moquin- - Tandoperation - Tandpasta - Tandpleje i Skolerne - Tandpine - Tandpodning - Tandprotese - Tandpulver - Tandregulering
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
I Kbhvn findes (1927) 3 kommunale
Skoletandklinikker, desuden gratis Behandling for Børn
fra Statens Institut for Talelidende, Hjemmet
for Vanføre, Det kgl. Døvstummeinstitut og Det
kgl. Vajsenhus. I Provinsen findes henved 30
Skoletandklinikker. (Litt: G. P.
Geist-Jakobi, Geschichte der Zahnheilkunde 1896; V.
Guerini, A History of Dentistry 1919; K.
Sudhoff, Geschichte der Zahnheilkunde 1921;
J. A. Taylor, History of Dentistry 1922; G.
Dagen, Le Dentiste d’autrefois 1923; H.
Lidforss Strömgren, Tandläkekonstens
Historia 1927).
H. L. S.
Tandnæbbede (Lamelliróstres), et Navn
givet 1817 af Cuvier til Andefuglene
(Anatidæ).
O. H.
Tandon [tã’dõ], Alfred Moquin-, fransk
Naturhistoriker, f. 7. Maj 1804 i Montpellier, d. 15.
Apr. 1863 i Paris, viste allerede tidligt udprægede
Anlæg for Naturvidenskab, tog 1828 Lægeeksamen
og nedsatte sig derpaa i Marseille, hvor han fra
1829 holdt Forelæsninger i Fysiologi. 1833
forflyttedes han til Toulouse som Professor i
Botanik, og udgav her en Række Arbejder, der
vakte saa stor Opsigt, at han 1853 fik
Ansættelse i Paris som Professor i Naturhistorie
under det medicinske Fakultet. Blandt hans
botaniske Værker kan nævnes Monografien over
Salturterne (Chenopodiaceerne), Undersøgelser
over Kapersplanten og over de korsblomstrede
samt forskellige Arbejder over Misdannelser,
blandt de zoologiske Monografien over Iglerne
samt den smukt illustrerede Histoire naturelle
des mollusques terrestres et fluviatiles de France
(1855); i øvrigt spændte hans litterære
Produktion ogsaa over historiske og skønlitterære
Emner.
R. H. S.
Tandoperation, se Tænder.
Tandpasta, et Middel til Hjælp ved
Tandbørstning, i Reglen indeholdende syremættende,
anticeptiske og forfriskende Elementer (saasom
henholdsvis Kridt, Thymol, Menthol). T.
forekommer sædvanlig i Handelen i Tuber; Følgen
bliver, at Pastaen fra Fabrikken maa gøres
rigeligt flydende, for at den ikke skal tørre og
Tuben revne ved Brugen, derfor vil en
supplerende Anvendelse af et syremættende og
polerende Pulver (f. Eks. fældet Kridt) gøre T. af
nævnte Indhold mere effektiv.
E. H-p.
Tandpleje i Skolerne, se
Skolesygdomme.
Tandpine, se Tænder.
Tandpodning, se Tænder.
Tandprotese kaldes populært »Tandsæt« ell.
»Tandstykke«, derved forstaas en Plade, der er
tilpasset til Gummen, og hvortil en ell. flere
kunstige Tænder er fæstede. Pladen kan enten
være af Metal (f. Eks. Aluminium, Guld, Platin
ell. Staal) ell. af Kautsjuk, der er det
almindeligst anvendte, eller af andet hærdet plastisk
Materiale som Celluloid. (Se kunstige
Tænder).
E. H-p.
Tandpulver, se Tænder.
Tandregulering er Betegnelsen for den Del
af Tandlægens Gerning, der gaar ud paa at
rette Uregelmæssigheder i de naturlige
Tænders Stilling. Saadan Uregelmæssighed — af
Amerikaneren Angle med et Samlingsord
benævnt »Malokklusion« — forekommer meget
alm., saa at det snarest er en Sjældenhed at
se et helt regelmæssigt naturligt Tandsæt. Der
kan forekomme 1) enkelte »skæve Tænder«
inden for Tandbuen under iøvrigt normale
Forhold, 2) Misdannelse af selve Tandbuerne,
f. Eks. Forsnævring af Overkæben (V-Form),
desuden kan 3) Tandbuerne være unormalt
stillede i Forhold til hinanden, f. Eks. de
saakaldte »Overbid«, »Underbid« og »aabent Bid«,
og endelig kan 4) hele Tandsættet være stillet
unormalt i Forhold til Kraniet, uden at der
behøver at være nogen Uregelmæssighed
inden for Tandrækkerne.
T. foretoges opr. væsentligt af kosmetiske
Hensyn, der naturligvis stadig spiller en stor
Rolle, men man er i Nutiden mere klar over,
at normal Tandstilling foruden for Udseendet
og Talen er af den allerstørste Bet. for
Tyggeevnen og derved for hele Konstitutionen.
Desuden disponerer Malokklusion til Karies og
undertiden til Pyorrhoe.
Aarsagerne til Malokklusion kan være
meget forsk., ofte er Sygdomme Skyld deri,
saaledes eng. Syge (Rakitis), adenoide
Vegetationer, hypertrofiske Mandler, i andre Tilfælde
kan Tilstanden føres tilbage til Vaner som
Fingersutten ell. Brug af Narresut. En stor
Mængde af Tilfældene maa henføres til
Forsømmelse af Mælketænderne, især af 2.
Mælkemolar. Tabet af denne Tand ell. blot
Reduktionen af den som Følge af Karies vil medføre,
at Seksaarsmolaren bryder frem foran dens
normale Plads, og heraf vil følge, at de senere
frembrydende smaa Kindtænder og
Hjørnetænder faar for lidt Plads i Buen og derfor
stiller sig skævt. Men ogsaa forsinket Udfalden
af Mælketænder, hvilket ofte skyldes, at de er
døde efter Karies og Pulpagangræn, kan
foraarsage Malokklusion ved at tvinge de
kommende Tænder til skævt Frembrud. Derfor er
den bedste Profylakse mod Malokklusion, naar
man ser bort fra eventuelt til Grund liggende
Sygdomme ell. Ernæringsfejl, der maa paaagtes
af Lægen, et regelmæssigt Tandeftersyn og
fornøden Tandpleje.
Behandling af Malokklusionerne maa
helst foregaa i Barnealderen, men kan ogsaa
undertiden foretages senere. Er en vidtgaaende,
f. Eks. en intermaxillær, Malokklusion
manifesteret i Mælketandsættet, bør den saa vidt
muligt reguleres før Tandskiftet, men i Alm. vil
man være henvist til at behandle M. efter
Tandskiftet, d. v. s. omkr. 11—12 Aars Alderen.
Imidlertid gælder som grundlæggende Princip
for enhver Behandling, at den uden at tabe i
Effektivitet gennemføres paa den hurtigste
Maade, som kan føre til et gunstigt Resultat, og
som kan taales af Tænderne. Paa den ene Side
maa man nemlig tage i Betragtning, dels at
Renholdelsen af Munden vanskeliggøres af
T.-Apparaterne, som derved i det lange Løb kan
gøre Skade, dels at disse ikke pynter paa det
lille Ansigt, og at Behandlingen kan virke
trættende og enerverende paa et svagt Barn, men
paa den anden Side vil en forceret T. kunne
virke direkte skadelig paa Tænderne ved at
fremkalde Resorption af Tandrødderne. I
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
