Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Taylor, James Bayard - Taylor, James Hudson - Taylor, Jeremy
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
derfra deltog han i Kommodore Perry’s Togt til
Japan. Nogle Aar senere foretog han en ny
Rejse til Europa med det Formaal at studere
svensk Liv, Sprog og Litteratur. Resultatet af
denne Rejse blev det fortællende Digt Lars og
Rejseskildringen Northern Travel: Summer and
Winter Pictures (1857). En Tid var han
Gesandtskabssekretær i Petrograd, og han døde
som amerikansk Gesandt i Berlin. De
forskellige Lande, han besøgte, har han skildret i en
Række livlige Bøger; foruden de ovennævnte
kan anføres: Journey to Central Africa (1854),
The Land of the Saracens (1854), Visit to
India, China and Japan (1855), Greece and Russia
(1859), At Home and Abroad (1859), By-Ways
of Europe (1869). Men disse Bøger viste kun
een Side af T.’s omfattende Forfatterskab; han
var desuden en flittig Journalist og betydelig
Foredragsholder, og han er en af de Forfattere,
der har bidraget mest til at udbrede Kendskab
til europæisk, særlig tysk Aandsliv i Amerika.
T.’s Oversættelse af Goethe’s »Faust« 1870—71
anses for ypperlig, og af hans kritiske
Arbejder hører herhen de efter hans Død udkomne
Studies in German Literature (1879) og Critical
Essays and Literary Notes (1880). Han har
desuden skrevet en Mængde lyriske og episke
Digte, hvortil hans Rejseliv forsynede ham med
maleriske og forskelligartede Emner, men de
er i høj Grad Efterklang dels af Tennyson
og dels af Shelley. Af hans herhen hørende
Værker kan nævnes: Rhymes of Travel, Ballads,
and Poems (1848), Poems of the Orient (1854),
The Masque of the Gods (1872), Prince
Deukalion (1878). Desuden skrev han flere
Romaner, som Hannah Thurston (1863), John
Godfrey’s Fortunes (1864) og The Story of Kennett
(1866), der i ikke ringe Grad er selvbiografisk.
En Samling af hans Rejsebeskrivelser udkom i
6 Bd (1881), Complete Poetical Works (1881).
(Litt: Marie Hansen-Taylor og H.
Scudder, Life and Letters of Bayard T. [2
Bd, Boston 1884]; Smyth, Life of Bayard T.
[Boston 1896]).
(T. L.). I. O.
Taylor [’tei£ə], James Hudson,
Missionær, China Inland Mission’s Grundlægger og
første Leder, f. i Barnsley (Yorkshire) 21.
Maj 1832, d. 3. Juni 1905. 14 Aar
gammel kom T. ind i en aandelig Krise,
gennem hvilken han naaede til personlig Tro.
Kaldet til at gaa ud som Missionær til Kina
fik han kort Tid efter, og med denne
Gerning for Øje uddannede han sig paa forskellig
Vis, studerede bl. a. Medicin. 1853 udsendtes
han til Kina, hvor han begyndte sin Gerning
dels i Shanghai og dels paa Rejser ind i
Landet. Efter et Par Aars Forløb afbrød han
Forbindelsen med »Kinas Evangelisationsselskab«,
som oprindelig havde udsendt ham, Selskabet
havde nemlig gjort Gæld for at kunne betale
Udgifterne ved Arbejdet, og dette betragtede T.
som stridende mod Guds Ord: Han valgte
derfor at fortsætte Arbejdet uden Støtte fra noget
Selskab, i Tro paa Guds Hjælp i alle Ting. Da
Arbejdet oversteg hans i Forvejen ret smaa
Kræfter, maatte han 1860 forlade Kina. Hans
Ophold i England fik stor Betydning derved,
at China Inland Mission blev dannet (1865).
Dette nye Missionsselskab, der fik en meget
hurtig Udvikling, saa det nu er det største, der
arbejder i Kina, satte som sit særlige Maal at
faa Evangeliet forkyndt i Kinas store Indland.
En følelig Brist viste det sig snart at være, at
mange af Missionærerne saa godt som ingen
boglig Uddannelse havde faaet. Nu sørger man
gennemgaaende for, at Missionærerne faar en
god Uddannelse. C. I. M. er et
interdenominationelt Selskab, d. v. s. et Selskab
som antager og udsender Missionærer uden
Hensyn til deres konfessionelle Standpunkt,
naar de blot har en personlig Tro paa Bibelen
som Guds inspirerede Ord; endvidere er
C. I. M. et internationalt Selskab, idet
der efterhaanden er dannet Centrer for
Selskabet i Europa (England, Skotland og Schweiz),
Nord Amerika (Kanada og U. S. A.) og
Australien, foruden at en Række Selskaber (deriblandt
flere skandinaviske) arbejder i nær Tilknytning
til C. I. M. Det urolige Præg, der var over
Arbejdet i de første Aar, og som havde aandelig
Rod i Tanken om Kristi nære
Genkomst, medførte ofte en overfladisk
Opfattelse af Missionsforpligtelsen som blot dette at
forkynde Evangeliet fra Sted til Sted. Senere
har man taget Institutions arbejdet op i
videre Udstrækning gennem Oprettelse af
Skoler, Hospitaler o. s. v. Missionærerne har ikke
nogen fast Løn, ligesom man heller ikke
henvender sig direkte til Mennesker med
Anmodning om Penge til Arbeidet, men vil udføre
dette i Tro til Gud og med de Midler, han
skænker til dets Udførelse.
Mere end nogen anden har T. præget
Arbejdet med sin aandelige Personlighed. Hans
stærke Tro blev Aarene igennem sat paa
mangen en Prøve, alt medens Arbejdet stedse
voksede sig større trods Vanskeligheder og
Modstand. Under Bokseroprøret i 1900 gik det især
ud over C. I. M.’s Missionærer og kinesiske
Kristne. Men da T. døde, var hans Livs
Bøn opfyldt: at Evangeliet maatte blive
prædiket i alle Kinas Provinser. Som Leder af
C. I. M. er han blevet efterfulgt af Dr. D. E.
Hoste. C. I. M. har (1925) c. 1100
Missionærer, c. 3900 kinesiske Medarbejdere, 263
Missionsstationer (foruden Bistationer). Samlet
Antal døbte 109540. Missionens Organ: China’s
Millions. (Litt.: Dr. and Mrs. Howard
Taylor, H. T. in early Years [London 1911];
Samme, H. T. and the China Inland Mission
[London 1918]. Forkortet dansk Oversættelse:
»H. T.’s Barndom og Ungdom« [Kbhvn 1918];
»H. T. og Kina Indlands Mission« [1922]; M.
Broomhall, The Jubilee Story of the China
Inland Mission [London 1915]; Vilh.
Sørensen, »Kina Indlands Missions Principper og
Virkemaade« [»Nord. Missionstidsskrift«, Kbhvn
1895], S. 38-69).
H. C.
Taylor [’tei£ə], Jeremy, engelsk
Prædikant, f. i Cambridge 15. Aug. 1613, d. i Lisburne
13. Aug. 1667. Ærkebiskop Laud var hans
Velynder og anbefalede ham til Karl I, som gjorde
ham til sin Kapellan. T. var udpræget
Anglikaner og Modstander af Puritanerne, men var
en Tid mistænkt for kat. Sympatier. De urolige
politiske Forhold gjorde ogsaa T.’s Liv uroligt,
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
