Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Taylor, Jeremy - Taylor, Samuel - Taylor, Tom - Taylor, Zachary - Tayloria - Taylors Formel - Taylorsystem
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
og et Par Gange var han endog i Fængsel. Han
virkede flere Steder, bl. a. i Irland, og udnævntes
til sidst 1660 til Biskop af Down, Connor og
Dromore. T. var en veltalende Prædikant, om
end hans Tale kunde være kunstlet, og en from
Kristen, men tillige en ikke ubetydelig Teolog.
Som saadan var han dog langtfra ortodoks, og
navnlig hans Svækkelse af Arvesyndsbegrebet
vakte Modstand. Han var en meget frugtbar
Forf., og to af hans Opbyggelsesskrifter The
Rule and Exercises of Holy Living (1650) og
Of Holy Dying (1651) holdt sig længe i den
eng. Kirke. Hans Værker er udgivne i London
1847-54 i 10 Bd.
A. Th. J.
Taylor [’tei£ə], Samuel, Stenografilærer og
Praktiker i London, f. 1749, d. 1811. Udgav
1786 et stenografisk System Universal System
of Stenography, fonetisk, uhyre kort og enkelt,
men mindre paalidelige da saa godt som alle
Vokaler udelodes. Taylor’s System, der indtil
Midten af forrige Aarh., da det blev fortrængt
af Pitman’s, var det mest udbredte
Stenografisystem, er bleven oversat og praktiseret paa
de fleste europæiske Sprog.
A. W.
Taylor [’tei£ə], Tom, engelsk Humorist og
dramatisk Forfatter, f. 19. Oktbr 1817, d. 12.
Juli 1880. Han studerede i Glasgow og
Cambridge og kom derefter i Statens Tjeneste, men
virkede i øvrigt for og i Litteraturen. Som
Kunstkritiker ved Times øvede han i lang Tid
stor Indflydelse paa Smagen. T. var i mange
Aar knyttet til Punch, fra 1872 til sin Død som
Redaktør, og skrev her sine lystige Humoresker
og Satirer. Størst Betydning har han dog som
meget produktiv dramatisk Forfatter. Han har
skrevet over hundrede Skuespil og
Bearbejdelser. Her kan nævnes: Still Waters Run Deep
(1855), The Victims (1857), Our American Cousin
(1858), The Contested Election (1859), The
Overland Route (1860), The Ticket-of-Leave
Man (1863) samt de historiske Dramaer: Joan
of Arc (1870), Anne Boleyn (1876). Desuden har
han udgivet Biografier af engelske Kunstnere;
af Haydon 1853, af C. R. Leslie 1859, Sir Joshua
Reynolds (sammen med Leslie) 1865, samt en
Catalogue of the Works of Sir J. Reynolds
(1869).
(T. L.). I. O.
Taylor [’tei£ə], Zachary, Præsident i
Nordamerika 1849-50, f. 24. Septbr 1784, d. 9. Juli
1850. Han var født i Staten Virginia, men
voksede op i Kentucky og blev 1808 Officer.
Allerede 1812 blev han Major for at have
udmærket sig mod Indianerne, og efter at han
ligeledes havde kæmpet imod dem 1832—37,
blev han Brigadegeneral. 1845 sendtes han til
Texas for at værge dets Selvstændighed, gik
næste Foraar over Rio Grande ind i Mexiko
og indtog Septbr 1846 Monterey; endelig vandt
han 22.-23. Febr 1847 en glimrende Sejr ved
Buena Vista med 5—6000 Mand imod 20000
under Santa Anna. Til Løn blev han 1848 af
Whig-Partiet valgt til Unionens Præsident.
Skønt Sydstatsbo og selv en stor Slaveejer
arbejdede han dog for et Kompromis mellem
Nord- og Sydstater om Slaverispørgsmaalet,
særlig for Kaliforniens Optagelse i Unionen
som fri Stat, men døde, forinden det kom i
Stand. Hans Datter ægtede Jefferson Davis
(s. d.); en Søn blev General i Sydstaternes Hær.
(Litt.: Howard, General Taylor [New
York 1892]).
E. E.
Tayloria, se Mosser, S. 347.
Taylors Formel [’tei£əs-], [’teites-] (matematisk). Idet
Funktionen f(x) og dens afledede Funktioner
f′(x), f″(x) ... f n+1 (x) antages at være endelige og
kontinuerte i Intervallet fra x til x + h, er
ifølge T. F.:
f(x + h) = f(x) + f′(x) h/1 + f″(x) h2 ... +
fn(x) hn/[n] + fn+1(x + θ h) hn+1/[n+1], hvor θ betegner
et positivt Tal, ikke større end 1. Den eng.
Matematiker Brook Taylor har angivet det
alm. Led i Udviklingen paa højre Side, medens
det afsluttende Led, Restledet, er tilføjet af
Lagrange. Formelen udvides i den moderne
Funktionslære til komplekse Værdier for x og
h. Skal T. F. anvendes til Beregning af
f(x + h), sættes denne = f(x) + f′(x) h/1 +
f″(x) h2/1.2 ... + fn(x) hn/[n], hvor man da maa give
x en Værdi, for hvilken Funktionen og dens
afledede Funktioner er bekendte; hyppigst
sættes x = 0, hvorved man kommer til
Mac Laurin’s og Stirling’s Formel. Som Grænse for den
begaaede Fejl har man den største Værdi, som
Restledet kan antage. T. F. har mangfoldige
Anvendelser i Analysen, særlig naar h er meget
lille, i hvilket Tilfælde nogle faa Led af
Udviklingen i det væsentlige giver Funktionens
Variation i Omegnen af f(x).
Chr. C.
Taylorsystem [’tei£ə-] var opr. Betegnelsen
for et særligt Akkordløn- og Arbejdssystem,
der fik Navn efter sin Ophavsmand, den
amerikanske Ingeniør F. W. Taylor (s. d.); senere
har Betegnelsen T. faaet et videre Indhold,
idet der herunder nu forstaas en særlig
Organisation af hele en industriel Bedrifts Ledelse;
samtidig med denne Ændring i
Begrebsindholdet trænges Betegnelsen T. dog tilbage af det
mere rammende Scientific Management, en
Betegnelse, der efterhaanden i nogen Grad synes
at vinde Indpas i dansk Sprogbrug og vel
bedst kan oversættes som »rationel
Driftsledelse«.
Taylor var ikke tilfreds med det alm.
Akkordsystem, hvorefter Arbejderne betales med et
vist Beløb pr produceret Vareenhed, idet han
hævder, at Akkordprisen i Alm. sættes efter et
Skøn over, hvad en Arbejder kan udføre i et
vist Tidsrum. Man skal, siger Taylor, ikke
skønne herover, man skal skaffe sig en
videnskabelig sikker Maalestok for, hvor lang Tid
et Arbejdes Udførelse kræver. Dette kan efter
Taylor’s Mening faas ved at opløse
Arbejdsprocessen i alle dens Enkeltheder, og derefter
maale den til hver enkelt lille Del af
Arbejdsprocessen fornødne Tid; efter et Tillæg for
uundgaaelige Forsinkelser har man da en
Normaltid for Arbejdets Udførelse, hvorefter
Akkorden skal sættes. Efterhaanden gik Taylor
videre; fra at maale den Tid, der maa
medgaa efter den sædvanlige Arbejdsmetode føres
han ind paa en Vurdering af, paa hvilken
Maade Arbejdet lettest og hurtigst kan
udføres med mindst mulig Anstrengelse for
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
