Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Tefsir - Tegal - Tegea - Tegel - Tegel, Erik Göransson - Tegenaria - Tegengren, Jacob August - Tegernsee - Tegetthoff, Wilhelm - Tegiano - Teglbrænding
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Teologiens vigtigste Grene. T. omfatter Tekstens
Udlægning og Oplysning i enhver Henseende,
saavel grammatisk som saglig; dog hører den
allegoriske Fortolkning af Koranen, der lægger helt
ny og fremmede Tanker ind under Teksten,
ikke med til T. Det berømteste videnskabelige
Navn inden for T.’s Fag er Zamachschari
(s. d.); da hans Opfattelse af forskellige
Punkter vedrørende Koranen afveg fra den
ortodokse, har den af Beidhawi paa Grundlag af
hans Værk udarbejdede Kommentar i
Almindelighed fortrængt hans egen. Af andre
Eksegeter maa nævnes Tabari (s. d.) og
Fachreddin-er-Rasi.
J. Ø.
Tegal, tidligere Residentskab paa Nordkysten
af Java, nu forenet med Pekalongan.
Hovedstaden T. har en Havn og 35000 Indbyggere.
M. V.
Tegea [gr. -’ge.-], By i det sydlige Arkadien
(Grækenland) i Oldtiden. Den laa ved den Vej,
som førte ned i Lakonien, omtr. 6 km SØ. f.
det nuv. Tripolitza ved Landsbyen Piali. T.
var i gl Tid en af de mægtigste Stæder i
Arkadien og gjorde længe kraftig Modstand mod
Spartanerne, som stadig søgte at udvide deres
Herredømme mod N. Men henved 600 f. Kr.
blev T. nødt til at underkaste sig Spartas
Overherredømme, dog saaledes, at det beholdt sin
indre Selvstyrelse. I længere Tid fulgte T. nu
Sparta; men da Thebanerne under
Epameinondas havde indskrænket Spartas Magt paa
Peloponnes, sluttede T. sig til det ny arkadiske
Forbund. Efterhaanden mistede Byen imidlertid sin
Betydning. I T. dyrkedes Gudinden Athena Alea,
for hvem der, efter at et ældre Tempel var brændt
(393), henimod Midten af 4. Aarh. f. Kr. blev
opført et prægtigt Tempel under Ledelse af
Billedhuggeren Skopas, som ogsaa udførte de
store Gavlgrupper, der forestillede Jagten paa
det kalydoniske Vildsvin og Achilleus’ Kamp
med Telefos. Af Templet er der ved tyske og
franske Udgravninger i 19. Aarh. fundet en Del
Rester, og mindre Stykker af Skulpturerne
findes ’m i Nationalmuseet i Athen.
H. H. R.
Tegel, nordvestlig Forstad til Berlin,
indlemmet 1920, ligger ved Heiligen-See, en
Udvidelse af Havel, og hører til det 20.
Bydistrikt. Slot og Park med Alexander og
Wilhelm v. Humboldt’s Gravsteder.
O. K.
Tegel [’te.jəl], Erik Göransson, svensk
Embedsmand og Historieskriver, født før 1568,
død 1636, var Søn af Erik XIV’s berygtede
Raadgiver Göran Persson og studerede ved
udenlandske Universiteter, hvorpaa han kom i
Tjeneste hos Hertug Karl og 1598 blev hans
Haandsekretær. Han anvendtes af Hertugen i
flere forskellige Hverv; bl. a. var han paa
Rigsdagen 1600 Anklager mod de for Domstolen
stillede Rigsraader. T. afgav overalt Beviser paa
fremragende Dygtighed; derimod stod det ikke
altid saa godt til med hans Uegennytte og
Retfærdighedsfølelse. T., som efter Karl IX’s Død
anvendtes mindre i Embedshverv end tidligere,
blev 1627 adlet; hidtil havde han baaret Navnet
Erik Göransson. T.’s mest betydelige Arbejder
er »Erik XIV’s historia« (1612, udgivet af
Stiernman 1751) og »Gustaf I’s historia« (1622).
Ved begge Arbejder skal Karl IX have
gennemset Forarbejderne.
(A. S.). G. C.
Tegenaria, se Rørspindere.
Tegengren [’te.jəngre.n], Jacob August
(født 1875), finsk-svensk Digter, blev Student
1896. Efter at have gennemgaaet Mustiala
Landbrugs- og Mejeriskole arbejdede han i mange
Aar i Folkeoplysningens Tjeneste og er senere
blevet Bankmand. T. har skrevet mindre
Prosastykker (»Miniatyrer« 1904), Noveller (»Jord
och hav« 1918), en Roman (»Rasmus Teel« 1920)
samt en Mængde Digte, som er udkommet i
samlet Udgave I—VI (1920—21). Især i Digtene
viser han sig at være en fin og følsom
Naturskildrer.
Eva M.
Tegernsee [’te.gərnze.], Flække i bayersk
Regeringsdistrikt Oberbayern, 48 km SSØ. f.
München, ligger i en Højde af 729 m ved den
smukke af skovklædte Bjerge omgivne Sø af
samme Navn (6 km lang, 2 km bred), der
gennem Mangfall har Afløb til Inn, og har c. 1900
Indbyggere. Slot, tidligere Benediktinerabbedi
(grundlagt 719, ophævet 1803). T. tjener ligesom
de nærliggende Badesteder Schwaighof og
Kreuth som Kursted (Svovlkilde) og er et søgt
Sommeropholdssted. I Nærheden Udsigtspunktet
das Grosse Parapluie (820 m).
(Joh. F.). O. K.
Tegetthoff [’te.gəthåf], Wilhelm,
Friherre af, østerr. Søofficer, f. 23. Decbr 1827,
d. 7. Apr. 1871. T. indtraadte i den østerr.
Marine 1845; han udnævntes 1861 til
Linieskibskaptajn (Kommandør). 1848—49 gjorde han
Tjeneste ved Venezias Blokade under den fra
Danmark indkaldte Admiral Dahlerup. 1859
ledsagede han Ærkehertug (senere mexikansk
Kejser) Maximilian paa et Togt til Brasilien,
1862 var han Chef for en Eskadre, som i
Anledning af Kong Otto’s Afsættelse krydsede ved
Grækenland. 1864 anførte han Fortroppen af
den østerr. Søstyrke, der var bestemt til de
danske Farvande, men hvis Hovedstyrke aldrig
naaede herop. I Kanalen forenedes hans to
Fregatter med nogle preussiske Kanonbaade.
Samlede mødte de den danske Nordsøeskadre
under Kommandør Suenson 9. Maj ved
Helgoland. Kampen fik trods T.’s Tapperhed et for
ham uheldigt Udfald: hans Skib kom i Brand,
og hans Styrke maatte søge Ly under den
neutrale Ø’s Kyster. Han forfremmedes dog til
Kontreadmiral, og 20. Juli 1866 vandt han som
Chef for en stor Flaade en glimrende Sejr over
den ital. Flaade under Persano i Slaget ved
Lissa. Til Belønning forfremmedes han til
Viceadmiral. 1867 hjemførte han fra Mexiko den
ulykkelige Maximilian’s Lig. Aaret efter
udnævntes han til Admiral, Chef for Marinen og
Medlem af Herrehuset. Hans Død 3 Aar senere
indtraf pludselig; Mindestøtter over ham findes
i hans Fødeby Marburg, i Pola og i Wien.
(C. L. W.). C. B-h.
Tegiano [te’dзano], Teggiano, tidligere
Diano, By i det sydlige Italien, Provins
Salerno, ligger 6 km VSV. f. Sala Consilina og 675
m o. H. paa en isoleret Højde i Vallo di Diano.
(1911) 4900 Indb. T. har en Domkirke fra 13.
Aarh., Seminarium og Citadel og er Sæde for
en Biskop, 5 km fra Byen ligger Stationen paa
Banelinien Siciguano—Lagonegro. T. er det
gamle Tegianum, hvorefter Byen paa ny har
antaget Navn.
(H. P. S.). C. A.
Teglbrænding omfatter Brænding af
Teglvarer (Mursten, Tagsten, Drænrør, simple
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
