Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Telefon
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Forbedringer. I den nu almindeligst benyttede Form
(angivet af Hunning 1878) dannes
Berøringskontrakterne mellem en Kulmembran og en
Del Kulkorn indesluttet i en Beholder, gennem
hvis Bundplade Strømtilførslen til Membranen
finder Sted (Kulkornsmikrofon, Fig.
4). Til sædvanlig Brug sammenbygges
Mikrofonen ofte med en Daasetelefon paa et fælles
Haandtag, den saakaldte Mikrotelefon,
der i Fig. 5 er vist gennemskaaret. Til den
praktiske
Opstilling hører
endvidere forskellige
Anordninger for
Strømtilførsel og
Signalering (se
Telefonapparater)
Ved T.’s
Fremkomst benyttedes i
Reglen
Enkeltledninger,
idet
Returledningen ganske som
ved telegrafiske
Kredsløb
erstattedes med
Jordledning (se
Telegraf). Da
Telefonkredsløb er
meget følsomme over
for Forstyrrelser
udefra, anvendes i
den nyere Tid hovedsagelig
Dobbeltledninger, der bedre kan indrettes
saaledes, at forstyrrende Indvirkninger fra
nærliggende Kredsløb og lignende
udelukkes (se Telefonledninger). For bedre
at udnytte længere, mellembys
Telefonledninger har man paa forsk. Maade forsøgt at
indrette flere samtidige Kredsløb paa
Ledningen. Ved Duplekstelefonering
benyttes saaledes to Telefondobbeltledninger til
Dannelse af en tredie Telefondobbeltledning som
skematisk antydet paa Fig. 6.
Dobbeltledningerne L1 og L2 er ved Enderne forbundet med
saakaldte Duplekstransformatorer D1
og D2, hvis anden Bevikling er ført til
Telefonapparaterne T1 og T2. Transformatorerne
tillader Taleoverføring uden nævneværdig Tab,
idet Strømmene let induceres fra den ene
Transformatorhalvdel til den anden. Gennem
Midtpunktet af de to Transformatorers yderste
Beviklinger kan nu dannes et tredie (af de
andre uafhængigt) Kredsløb til
Telefonapparaterne T1, idet de heri gaaende Strømme vil
fordele sig ligeligt over begge Ledningstraade i
hver Dobbeltledning og saaledes ikke
frembringer nogen Induktionsvirkning i de
Transformatorhalvdele, der er forbundet med Apparaterne
T1 og T2. Ved at fortsætte paa lgn. Maade,
saaledes at to Duplekskredsløb kombineres til en
ny Dobbeltledning, kan 4 Dobbeltledninger
benyttes til ialt 7 samtidige Kredsløb. Teoretisk
kan paa 2 n Dobbeltledninger indrettes 4 n ÷ 1
indbyrdes uafhængige Kredsløb. Kombinationer
over alm. Dupleks stiller dog store Krav til
Ledningernes ensartede Isolation, Modstand m.
v. og benyttes derfor sjældent. — Ved
Multiplekstelefoni benyttes een
Dobbeltledning til flere samtidige Kredsløb, idet man
anvender Vekselstrømme af høj Frekvens
(Vekseltal) som »Bærestrømme« for de egl.,
lavfrekvente Telefonstrømme. Gennem Mikrofonen
og en særlig Opstilling af Svingningskredse
(Transformatorer og Kondensatorer) paavirkes
(»moduleres«) Vekselstrømmen fra en
Højfrekvensgenerator saaledes, at der i Takt med
Mikrofonmembranens Svingninger sker en
Variation af Styrken (Amplituden) af de paa
Ledningen udsendte Strømme med konstant (høj)
Frekvens. I Modtagerapparatet findes en
saakaldt Detektor, der kun tillader Passage af
Strømme i en bestemt Retning. De ved
Detektorvirkningen frembragte hurtige
Strømimpulser af forsk. Styrke og ens Retning tilføres nu
Modtagertelefonen og fremkalder i denne en
lgn. Virkning som længere varende
Strømimpulser med Frekvens svarende til
Amplitudevariationen. Da denne sker i Takt med
Modulationen i Afsendermikrofonen, gengives Talen som
ved et sædvanligt Telefonkredsløb. Ved
Anvendelse af »Bærestrømme« med forsk. Frekvens
kan paa samme Ledning etableres et større
Antal (6 ell. flere) samtidige Kredsløb, idet
Ledningen ved Enderne forgrenes til saakaldte
elektriske »Filtre« (Systemer af
Selvinduktionsspoler og Kondensatorer), der kun tillader
Passage af Vekselstrømme inden for et ganske
bestemt Frekvensomraade, hvorved de forsk.
til Kredsløbene hørende Bærestrømme
adskilles. De ved Multiplekstelefoni benyttede
Generatorer, Detektorer m. v. er af lgn. Art, som
anvendes ved den traadløse Telefonering (s. d.),
hvor Energiforbruget dog er mange Gange
større end ved den liniebundne
Højfrekvenstelefoni (Samtidig Telefonering og Telegrafering
paa samme Ledning: se
Multiplekstelegrafi).
Med sædvanlige Telefonapparater og
overjordiske Ledninger er Taleoverføring mulig
paa 1000—2000 km’s Afstand, svarende til
Ledningens Godhed. Ønsket om en Forøgelse af
Telefoneringsafstanden har ført til Fremstilling
af kraftigere virkende Mikrofontyper, hvoraf
skal nævnes den af Svenskerne Egnér og
Holmström konstruerede
Stærkstrømsmikrofon (1910), der er forsynet med en stor
Membran og fl. i et lufttæt Rum indesluttede
parallelt forbundne Kulkornsbeholdere. Strømmen
gennem Mikrofonen er desuden forøget til 1 à
2 Ampère (i alm. Mikrofoner er Strømmen i
Reglen under 0,1 Amp.), hvorfor særlige
Foranstaltninger til Bortledning af den ved
Strømpassagen udviklede Varme er truffet (f. Eks.
 |
| Fig. 5. Mikrotelefon. |
 |
| Fig. 6. Skema for Duplekstelefonering. |
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
