Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Telegrafstænger - Telegraftariffer - Telegraftropper - Telegrafvæsen
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Kobbervitriol), kræves de leverede i Barken,
med denne uskadet, samt friskfældede og
rodhuggede (se Telefonstænger).
C. V. P.
Telegraftariffer. Medens indenrigske
Tariffer for Telegrammer fastsættes af
vedkommende Lands Styrelse (Regering eller
Lovgivningsmagt) eller Telegrafadministration enten
ved Lov eller Bekendtgørelse og i
Almindelighed med en Takst pr. Ord, dog med en
Minimumstakst pr. Telegram, fastsættes
internationale T. gennem Overenskomst (Convention
télégraphique internationale) imellem Landene; de
Lande eller Telegrafselskaber, der ikke har
tiltraadt den internationale Overenskomst, staar
naturligvis frit, men anvender i Almindelighed
samme Fremgangsmaade som fastsat i
Overenskomsten.
Der benyttes to Takstomraader, europæisk,
omfattende Europa med tilgrænsende eller
omliggende Lande i Asien og Afrika, der af
paagældende Administration deklareres som
hørende til europæisk Takstomraade, og
ekstraeuropæisk, omfattende andre udenfor
Europa liggende Lande. Taksten er en Ordtakst.
Den beregnes med en Terminaltakst, der
tilfalder Afgangs- respektive Adresselandet, og en
Transittakst, der tilfalder mellemliggende
Lande eller Kabelselskaber, som medvirker ved
Telegraferingen. For europæisk Omraade kan
hver Administration fastsætte en
Minimumstakst pr. Telegram, der dog er begrænset, f. T.
til 1,50 frc. Terminaltaksterne er varierende for
de forskellige Lande i Forhold til deres
Størrelse. Transittaksten er ens for alle europæiske
Lande saavel som alle ekstra-europæiske Lande,
Da Takster for Telegrammer imellem to
Steder ikke alene ad en og samme Vej, men som
Regel ogsaa ad konkurrerende Veje
»egaliseres«, er der Mulighed for at skabe ret
indviklede Takstproblemer imellem
Administrationerne. For Radiotelegrafering imellem Landene
maa Taksterne ikke være mindre end for
Befordring pr. Traad. Tarifferne beregnes i frc.-or
(Guldfranc) og omsættes i de forskellige Landes
Mønt.
M. G.
Telegraftropper er specielt uddannede
tekniske Tropper, som har til Opgave i Krigstid
at oprette og vedligeholde telegrafisk og
telefonisk Forbindelse saavel med som uden Traad.
Danmark var det første Land, der indførte T.
i sin Hær (1867), og T. indgaar nu som en
vigtig Del af alle moderne Hære. (Se
Militærtelegrafi).
(A. G. N.). Sch. P.
Telegrafvæsen, offentlig Institution til
Ekspedition af Telegrammer og
Telefonsamtaler, hvis Rettigheder i vor Tid er sikret ved
Love om T.’s Rettigheder og Pligter (se
Telegrafregale). Først adskillige Aar efter
T.’s Oprettelse blev Statens Forhold i saa
Henseende lovordnet, navnlig foranlediget ved
Telefonens Udbredelse og den deraf følgende
Nødvendighed af at faa dette Samkvemsmiddel
under ordnede Forhold.
T.’s Oprettelse i dets nuværende Skikkelse
gaar tilbage til det 19. Aarhundredes Midte,
efter at H. C. Ørsted’s Opdagelse af
Elektromagnetismen (1821) muliggjorde T.’s tekniske
Udvikling (se Telegraf).
I Danmark havde man før den elektriske
Telegrafs Oprettelse omkring 1800 anlagt en
optisk Telegraf fra Kbhvn over Nyborg til Als
og Slesvig. En Meddelelse pr. optisk Telegraf
blev ved Hjælp af denne T., der bestod af en
Mast med 5 Rær forsynet med 18 Klapper,
ekspederet efter en »Kode«, der ved Hjælp af
Tallene fra 1—42221 angav de Ord, der kunde
benyttes ved Telegraferingen. Signalerne aflæstes
ved Kikkert. En Meddelelse kunde under
gunstige, sigtbare Forhold ekspederes gennem de
23 Stationer paa c. 27 Minutter. Den var i
Virksomhed indtil 1856, men blev først endeligt
nedlagt i 1862.
Ved Lov af 17. Marts 1852 blev det vedtaget
at erstatte den optiske Telegraf med en
elektrisk Telegraf, som blev bygget af det militære
Ingeniørkorps i 1852—54 for et Beløb af 456000
Kr. (228000 Rbd.). Det var en underjordisk
Kabelledning med een Ledning, men da
Belægningen, der skulde beskytte Kablet, var
mangelfuld, byggede man allerede i 1855 til Erstatning
for Jordkablet en Ledning paa Stænger, der
forbandt de samme Punkter
(Kbhvn—Fredericia—Hamburg) med hinanden. Denne Ledning
kostede 640000 Kr. Senere blev »Telegrafnettet«
udvidet op langs Jyllands Østkyst. Allerede i
1854 havde man udlagt et Søkabel over
Øresund til Sverige. I Henhold til L. af 8. Decbr
1859 blev det sydlige Sjælland, Møen, Falster
og Lolland 1860—61 inddragne i Telegrafnettet,
medens samtidig Fyn blev sat i direkte
Forbindelse med Sønderjylland over Als og en Linie
langs Jyllands Vestkyst blev bygget.
Forskellige (i alt 16) private Telegrafanlæg, der
efterhaanden oprettedes og fik Tilslutning til
Statstelegrafen, blev ifølge L. af 28. Maj 1870
overtaget af Staten for en Sum af 150000 Kr. Med
England var Danmark allerede 1859 blevet sat
i telegrafisk Forbindelse gennem et af
Submarine Telegraph Comp. fra Vesterhever i
Sønderjylland over Helgoland til Weybourne
udlagt Kabel. Dette Kabel udgjorde sammen med
Forbindelsen over Land med Hamburg
Danmarks Forbindelse med Udlandet imod V. og
S., indtil de begge ved Krigens Udbrud 1864
faldt i Tysklands Hænder. Direkte Forbindelse
med England opnaaedes først paa ny, efter at
det 1866 stiftede North Atlantic Telegraph
Comp.’s Koncession paa Anlæg og Drift af
Kabler til England og Norge var overgaaet til det
nystiftede »Dansk-norsk-engelsk
Telegraf-Selskab«, som, efter 1867 at have udlagt et Kabel
mellem Hirtshals og Arendal, 1868 fik oprettet
Kabelforbindelse mellem Søndervig og
Newbiggin.
»Det Store Nordiske Telegrafselskab« (s. d.),
der optog nævnte Kabelselskaber i sig, udlagde
1869 over Møen og Bornholm Kabel til
Rusland, og 1873 over Fanø til Calais med direkte
Forbindelse videre til Paris. Betjeningen af
disse Kabler er hidtil foregaaet i Fredericia,
hvis Telegrafstation er sat i Forbindelse med
Kablernes Landingssteder. I Kabelbetjeningen
er nu ogsaa Telegrafstationen i Kbhvn delagtig.
T.’s Virksomhed er gennem Overenskomster
med Statsbanerne, Telefonselskaberne og de
private Jernbaneselskaber udvidet til at
omfatte saa godt som alle Jernbanestationer paa
Steder, hvor Statstelegrafen ikke selv har
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
