Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Telegrafvæsen
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Stationer, og efter Overenskomst med Postvæsenet
er Telegrafstationerne i mindre Byer betjent
af Postpersonalet. — I Skibsfartens Interesse
er Signalvæsenets Stationer (for Tiden [1926]
Hanstholm, Hirtshals, Skagen [oprettet
allerede 1867], Fornæs, Helsingør og
Hammershus) underlagt T. Foruden daglige Meldinger
til Børsen i Kbhvn, og delvis til Børsen i
Aarhus om forbisejlende Skibe, besørger
Signalstationerne Udveksling af Telegrammer til og fra
passerende Skibe. Signalstationerne har i
telegrafisk Henseende nu kun Betydning for de
Skibe, der ikke er forsynet med Radiotelegraf.
Gennem Centralstationerne i Kbhvn og
Fredericia staar Danmark bl. a. i direkte telegrafisk
Forbindelse med Hamburg, Berlin, Paris,
Newcastle, Oslo, Göteborg, Stockholm, Libau og
Leningrad, til Dels gennem Samarbejde med
»Det Store Nordiske Telegrafselskab«. — T.’s
andet Virksomhedsomraade er Telefonen, og
Begyndelsen hertil var for Statens
Vedkommende Oprettelsen af Telefon (1885) til enkelte
Fiskerlejer paa Jyllands Vestkyst, hvor
Forholdene ikke egnede sig til Oprettelse af
Telegrafstationer, Disse Stationer er nu overtaget af
de paagældende koncessionerede
Telefonselskaber. T. varetager f. T. kun den mellembys og
internationale Telefontjeneste (Statstelefonen),
der paabegyndtes i 1894—95. Den private
Foretagsomhed havde uhindret og uden offentlig
Kontrol i en lang Aarrække udøvet
Telefonvirksomhed Landet over, en naturlig Følge af, at
Staten paa dette Omraade havde ladet det
mangle paa Fremsyn og Handlekraft, saaledes
at et allerede i 1883 fra Telegrafvæsenets Side
forberedt og forelagt Lovforslag til Ordning af
dette Forhold ikke blev til Lov. Først ved »Lov
Nr. 84 af 11. Maj 1897 om Telegrafer og
Telefoner« blev Forholdet mellem Statsdrift og
Privatdrift ordnet, idet Staten fik Eneret til Anlæg
og Drift af Telgrafer og Telefoner paa dansk
Land- og Søterritorium. Herfra undtages dog
Anlæg, der udelukkende benyttes i indre
kommunal Tjeneste (f. Eks. Brandvæsenet), Anlæg,
der af private Jernbaner udelukkende benyttes
i Jernbanens Tjeneste, Anlæg bestemt til
Ejerens eget Brug inden for en Ejendoms
Grænser, dog ikke hvis Anlægget føres over Statens
Søterritorium, samt Anlæg, der iværksættes af
indtil 10 Personer til eget Brug, for saa vidt
det ikke føres over Statens Søterritorium og
dets Længde ikke overstiger 22 km og kun,
hvis der ikke forefindes enten Stats- eller
koncessionerede Anlæg paa de vedkommende
Steder. T.’s Telefonvirksomhed
(Statstelefonen) omfatter al udenlandsk og
mellemprovinsiel Korrespondance, medens Byernes
lokale og en Del af den mellembys Trafik er
overdraget til de koncessionerede
Telefonselskaber. Den udenlandske
Telefonkorrespondance omfatter Samtaleudveksling med en Del
europæiske Lande (Norge, Sverige, Tyskland,
Holland, Belgien, Polen, Tschekkoslovakiet,
Østerrig, Schweiz, England og Frankrig) og
udvides stadig. — T., der indtil 1873 var
underlagt Generalpostdirektøren og senere
Idenrigsministeriet, ledes nu af en under Ministeren for
offentlige Arbejder som Departementschef
sorterende Generaldirektør, der er Chef for T.’s
Generaldirektorat, som bestaar af et Sekretariat
og tre Afdelinger.
Generaldirektoratets Personale bestaar af
Afdelings- og Kontorchefer, Fuldmægtige,
Kontrolører, Sekretærer og Assistenter samt
desuden enkelte særlige Stillinger som Overrevisor
for det detaillerede Regnskabsvæsen og
Hovedbogholder, ligesom der findes et særligt teknisk
Personale bestaaende af Telegrafingeniører og
Ingeniørassistenter saavel i Generaldirektoratet
som ved de under dettes tekniske Afdeling
sorterende Distrikter for teknisk Tjeneste; ved de
sidste er der ogsaa ansat Telegrafmestre.
Stationspersonalet bestaar af
Telegrafbestyrere (i Kbhvn Overtelegrafbestyrer),
Kontrolører, Assistenter, Medhjælpere og Elever;
Budpersonalet af Telegrafbudformænd,
Overtelegrafbude og Telegrafbude. Det tekniske
haandværksmæssige Personale bestaar af
Værkstedsbestyrer, Mekanikere, Stations- og
Linieovermontører, Stations- og Liniemontører,
Telegrafarbejdere og Ekstraarbejdere.
Det fast ansatte Personales Lønninger,
Pensions- og Tjenesteforhold er ordnet ved Lov
om Statens Tjenestemænd af 12. Septbr 1919,
der fastsætter Regler for Telegrafpersonalet,
som svarer til dem, der er gældende for
Postvæsenets og Statsbanernes Personale. Der
fordres dog ikke nogen Fagprøve af
Telegrafvæsenets tekniske Personale og Budpersonalet, men
Overgang fra disse Klasser til
»Embedsklasserne« kan ske efter aflagt Fagprøve. Betingelse
for Antagelse som Elev er foruden
tilfredsstillende Helbred Realeksamen eller anden højere
Eksamen med 3 fremmede Sprog.
Stationstjenesten udføres af det ovennævnte
Stationspersonale paa de større Stationer,
Telegrafstationerne, medens det paa de mindre
Stationer, Telegrafekspeditionerne, udføres
enten af Postvæsenets Personale eller af løst
antaget Personale med Godtgørelse for
Bestyrelse og Drift. — Kontrolrevisionen af
Telegrafvæsenets Regnskabs- og Kassevæsen er henlagt
under Ministeriet for offentlige Arbejders
Hovedrevisor, som sorterer under Finansministeriet.
Af Telegraferingssystemer benyttes i
Danmark Morses, Wheatstone (i Forbindelse med
Creed) og Siemens & Halske’s
Hurtigtelegrafsystem. De to sidstnævnte benyttes væsentligst
til international Korrespondance, hvor
Telegramantallet nødvendiggør automatisk
Telegrafering. — Badiotelegrafering fra Land til Land er
hidtil ikke bleven benyttet i større Omfang, da
Driftsudgifterne er ret betydelige, og
Benyttelsen af R. følgelig kun lønnende, naar der kan
spares større Transitudgifter, hvilket for
Danmarks Vedkommende kun er muligt til et meget
begrænset Antal europæiske Lande. Til
oversøisk Telegramkorrespondance har der ikke
hidtil været en i Forhold til de betydelige
Udgifter tilstrækkelig Telegrammængde. Danmarks
Radiokorrespondance udveksles gennem Lyngby
Radio og Modtagestationen paa Amager.
M. G.
Efter Ministerskifte i December 1926 er der
i Marts 1927 blevet forelagt Rigsdagen et
Forslag til Sammenslutning af Postvæsenet og T.
til een Etat: »Post- og T.«. Efter Forslaget ledes
Post- og T. af en Generaldirektør, der er
Chef for den sammensluttede Administration
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
