Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Telegrafvæsen
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
for begge Virksomheder. Tjenestemændene i
Postvæsenet og i T. betragtes som ansatte i
Post- og T. fra det Tidspunkt, Forslaget er
blevet til Lov, og det er Hensigten at søge at faa
Udførelsen af Post- og Telegraftjenesten
forenet i saa stort Omfang som muligt, saaledes at
de to Etater kan blive til een Etat. Efter
Behandlingen paa Rigsdagen kan det anses for
sikkert, at Lovforslaget bliver vedtaget og sat
i Kraft i Løbet af 1927.
Norges T. har, naar bortses fra de særlige
Naturforhold og disses Indvirkning paa
Telegrafanlæggene, gennemgaaet en Udvikling, der
i alt væsentligt kan sammenstilles med
Danmarks. I ældre Tid havde man et indtil 1814
vel udviklet, men senere forfaldet optisk
Telegrafsystem langs Kysten fra Fredrikshald til
Trondhjem, hvilket sorterede under
Militærvæsenet. Ved kongeligt Diktamen af 24. Decbr
1848 forordnedes, at Telegrafen skulde
reformeres, og efter at den optiske Telegraf var
bleven opgiven som ikke tidssvarende, nedsattes
en Kommission, der foreslog at anlægge et Net
af elektromagnetiske Telegraflinier over det
sydlige Norge indtil det trondhjemske. Den
første elektromagnetiske Telegraflinie byggedes
1854 imellem Oslo og Drammen og aabnedes 1.
Jan. 1855. Samme Aar blev der dernæst bygget
en Telegraflinie langs Kysten fra Fredrikshald
til Mandal (724 km med 22 Stationer), der 1857
forlængedes til Bergen, og i sidstnævnte Aar
byggedes der endelig en Linie fra Oslo over
Dovre til Trondhjem og fra Lillehammer til
Bergen samt udførtes enkelte mindre Anlæg.
Den samlede Udgift hertil androg c. 1100000 Kr.
I de kommende Aar udførtes der — til Dels
som Følge af Handelskrisen 1857 — intet større
Anlæg; først 1866 bevilgedes Penge til
forskellige større Anlæg, derimellem fra Bergen ad
Kysten til Florø, og fra Namsos til Lofoten
og Tromsø. Samtidig etableredes 1867 af
Store Nordiske Telegrafselskab
Kabelforbindelsen Arendal—Hirtshals mellem Norge og
Danmark, medens Kablet til England, fra
Egersund til Peterhead, først udlagdes 1869. 1870
bragtes Finmarksanlægget til Udførelse.
Hermed var Telegrafnettets Grundlæggelse
fuldendt, idet Linienettet strakte sig fra
Fredrikshald og Lindesnes i Syd til Hammerfest og
Vardø i N. Samme Aar gav T. for første Gang
Overskud (86000 Kr.). Anlægskapitalen udgjorde
c. 3600000 Kr., Liniernes Længde c. 6000 km,
hvoraf 261 km Kabel. Der var 96 Stationer med
175 Apparater. 1879 etableredes en
Kabelforbindelse fra Øen Sylt paa Sønderjyllands Vestkyst
til Arendal, hvorfra denne ny Forbindelse med
Tyskland førtes til Oslo, og Store Nordiske
Telegrafselskab udlagde et Kabel fra Göteborg over
Arendal til Newcastle, til Dels som Reserve for
norsk-engelsk Korrespondance.
I 1906 blev der udlagt et nyt Telegrafkabel
fra Arendal til Dühnen for fælles norsk-tysk
Regning. Samtidig gik Kabelforbindelsen
Arendal—Sylt over til Fælleseje. De Det Store Nordiske
Telegrafselskab tilhørende Kabler imellem
Norge og Danmark og imellem Norge og Engand
blev efter Koncessionernes Udløb (1. Jan. 1911)
overtagne af de respektive Lande. Lige fra T.’s
Grundlæggelse har man benyttet Morse’s
Telegrafsystem. Dette anvendtes fremdeles i stor
Udstrækning. Men samtidig har man paa de
travlere Linier efterhvert indført Hurtigapparater.
Af disse er nu Hughes’ og Murraysystemet ikke
længere i Brug i Norge, men man er gaaet over
til Siemens’ Hurtigapparater og til Wheatstone
med Creed-Typetrykmaskiner. De første
Radiostationer blev aabnet i 1906 mellem Fiskeværene
Sørvaagen og Røst. I 1911 blev anlagt en
Radiostation paa Svalbard i Korrespondance med en
lignende Station paa Ingøy i Nærheden af
Hammerfest. Foruden disse Radiostationer, som
tjener et dobbelt Formaal, idet de dels
opretholder Forbindelsen mellem faste Punkter, dels
virker som Kystradiostationer, er der oprettet
følgende Kystradiostationer: Tjørne, Flekkerøy,
Utsira, Bergen, Aalesund, Fauske, Værøy og
Vardø Radio. For Udveksling af
Korrespondance med Udlandet er oprettet en Radiostation
ved Oslo samt en stor Station paa Jæren,
Stavanger Radio, som korresponderer med
Amerika. Selve Sendeekspeditionen foregaar nu fra
Radiocentralen i Oslo over Linierne til
Stavanger Radios Overdrag. Modtagelsen sker paa
Fornebo uden for Oslo med Overføring pr Traad
til Radiocentralen. Desuden er Bergen Radio
dupliceret for at tjene som Reserveforbindelse
med England. For at sikre Korrespondancen
mellem Nord-Norge og det øvrige Land i
Tilfælde af Liniebrud er planlagt en Radiostation
ved Trondhjem. I Fisketiden oprettes
Feltradiostationer i forskellige Fiskevær paa Øerne
udenfor Nordlands Kyst i Forbindelse med
lignende Stationer paa Fastlandet.
Telefonen indførtes i Norge i 1880, idet
et privat Selskab anlagde Telefoner i Oslo og
Drammen. 1881 sikredes Statens Eneret til at
anlægge Telefoner ved Lov, idet dog Anlæg
inden for en Kommunes eller et Herreds
Grænser blev undtaget for Loven, men der tildeltes
mange Selskaber Koncession paa større Anlæg.
Først 1886 begyndte T. at bygge Telefonlinier,
men disse var nærmest bestemte til at befordre
Telegrammer. Den første internationale
Telefonlinie byggedes 1893 fra Oslo til Rigsgrænsen
ved Magnor; denne Linies Drift varetoges af
Christiania Telefonselskab, indtil
Rigstelefonstationen i Oslo blev oprettet 1896.
Konkurrencen mellem T. og de private Telefonselskaber
var efterhaanden bleven til Gene for begge
Parter, og paa Forslag af
Telegrafadministrationen vedtog Stortinget at bevilge Penge til
Rigstelefonanlæg, der kunde sikre Staten
Telefontrafikken paa Langlinierne. 1895 udførtes
betydelige Telefonanlæg, f. Eks. fra Oslo til
Fredrikshald, Fredrikstad, Skien, fra Trondhjem
til Stenkjær, og noget senere fra Oslo til
Stavanger. Statens Telefonanlæg (Rigstelefonnettet)
udvidedes i de følgende Aar stærkt og hurtigt,
idet der bl. a. byggedes Linier fra Oslo til
Bergen og Trondhjem, og 1899 blev der forelagt
Stortinget og vedtaget en ny Lov om Statens
Eneret, som gav Staten fuldstændig Monopol
paa Telegraf og Telefon. Kort efter overtog
Staten Driften af forskellige private
Telefonanlæg, hvoriblandt det store Christiania
Telefonselskab, og i Aarene fremover til 1920 har det
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
