Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Teleki - Telemachos - Telemann, Georg Philipp - Telemark
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Fædrelands gode Ret og klagede bittert over
Ruslands Indblanding; blev hjemme som
Højforræder henrettet in effigie. Han var senere en
af de ungarske Emigranters Ledere, fik Adgang
til Kejser Napoleon III og drog under Krigen
1859 til Turin ligesom Kossuth og Klapka. Da
han Decbr 1860 besøgte Dresden, blev han
fængslet af det sachsiske Politi og udleveret til
Østerrig, men 31. Decbr ført frem for Kejser
Frants Josef og løsladt mod at love at afbryde
sine Forbindelser med Udlandet og at opgive
politisk Agitation. Febr 1861 valgtes han til det
genoprettede Underhus og blev her Fører for
den udprægede Modstand
(»Beslutningspartiet«); men inden det kom til alvorlig
Forhandling om Ungarns Stilling, dræbte han sig 8.
Maj (13 Maaneder efter Szechenyi) med et
Pistolskud, vistnok for at unddrage sig Striden
mellem Pligten mod Fædrelandet og Løftet til
Kejseren. Hans Jordefærd foregik med stor
Pragt og under stærke Vidnesbyrd om Folkets
Sorg. Hans Drama »Yndlingen« (1841) regnes
blandt de bedste ungarske Skuespil.
Samu, Grev T. (1845—98), foretog
1887—88 paa egen Bekostning en Opdagelsesrejse til
Østafrika; fra Sansibar drog han til Bjerget
Kilima-Ndsharo, hvilket han besteg indtil
Snegrænsen, og til Baringosøen. Herfra opdagede
han den store Rudolfsø (opkaldt efter
Ærkehertug Rudolf).
E. E.
Telemachos [-kås], Søn af Odysseus (s. d.),
den anden mandlige Hovedperson i Homer’s
Odyssee. Om hans Skæbne efter Faderens
Hjemkomst til Ithaka fortaltes et og andet i
efterhomeriske Sagn, saaledes, at han havde
deltaget i den Kamp mod Telegonos (s. d.), der
blev Anledning til Odysseus’ Død, og at han
siden ægtede Kirke selv eller en Datter af
hende, Kassifone, og havde Sønnen Latinus (s. d.),
der dog ogsaa anføres som Odysseus’ Søn. T.’s
Skæbne har gentagne Gange i nyere Tid ydet
Digterne Stof.
H. A. K.
Telemann [’te.ləman], Georg Philipp,
tysk Komponist (1681—1767), studerede Jura,
Sprog og Musik i Leipzig, hvor han allerede
1704 blev Organist, fik overdraget at komponere
for Thomas-Kirken og grundede et collegium
musicum (en Studentersangforening); ved Siden
heraf var T. en flittig Komponist af Operaer
for Leipzig-Teatret; men 1708 kaldtes han til
Eisenach som »Hofkapelmester«, faa Aar efter
til Frankfurt a. M. og 1721 til
Stadsmusikdirektør i Hamburg, hvor hans Hovedvirksomhed
faldt, og hvor hans Anseelse var meget stor. Han
fik saaledes Tilbud om Thomas-Kantoratet, der
først, da han afslog det, tilfaldt J. S. Bach,
til hvem T. i øvrigt stod i Venskabsforhold. —
T., en til Virtuositet dygtig Musiker
(Kontrapunktiker paa en Hals), sattes af Samtiden
jævnsides eller over Bach og Händel, og hans
Produktivitet oversteg begges. Siden gik han i
Glemme eller ansaas (dog med Urette) for en
Pedant og Hurtigskriver; Nutiden har
anerkendt ikke blot hans Duelighed og Flid, men
ogsaa hans livfulde Stil (paavirket fra fransk
Musik), der undertiden hæver hans Arbejder
over det tidsbundne og endnu lader dem høres
med Udbytte. Nogen stor eller udpræget
Komponistpersonlighed var T. dog ikke. — Hans
utallige Værker omfatter alle Genrer: talrige
Operaer, omkring 600 (franske) Suiter
(saakaldte Ouverturer), et Utal af verdslig og
kirkelig Lejlighedsmusik, Passioner, Oratorier,
Koncerter, Kammermusik, Orgel- og
Klaverstykker, gejstlige og verdslige Sange o. s. v.
W. B.
Telemark Fylke (tidligere Bratsberg Amt)
omfatter den Landsdel, som ligger nærmest Ø.
f. Hardangervidda og Sætersdalens Heier og
som i SØ. strækker sig ned til
Langesundsfjorden. Fylkets Areal er 15182 km2, heraf er 14140
km2 Landareal, hvoraf 6911 km2 produktivt
Land, med (1920) 125245 Indb., deraf 41025
Bybefolkning (Skien, Porsgrund, Brevik,
Kragerø, Langesund, Stalhelle og Notodden).
Befolkningstætheden i Landdistrikterne er 5,9 pr
km2. Af Arealet er 48,2 km2 Øer, Resten er
Fastland. Der er 492,7 km2 Ager og Eng, 5876
km2 Skov, 1040 km2 Indsøer. Resten er
Udmark, Snaufjeld og Myr.
Medens det søndenfjeldske Norges
Landskaber ellers sædvanligvis bestaar af et enkelt
Dalføre, udgør T. et indviklet Net af store og
smaa Dale. De fleste af disse Dale har deres
Afløb gennem Skienselven, der falder i
Langesundsfjorden ved Porsgrund. En Del af
Omraadet har Afløb gennem Nidelven, der
falder i Skagerrak ved Arendal og en mindre
Del gennem Kammerfosselven (Toskevasdraget),
der udmunder i Nærheden af Kragerø, hvorhos
endnu mindre Dele har Afløb gennem forsk.
andre Vasdrag. T. udmærker sig ved mange,
til Dels store Indsøer. Øvre T.’s Fjelde
adskilles fra Hardangervidda ved de store og
højtliggende Indsøer Paalsbufjorden i Numedal
samt Maarvandet, Gjetbuvandet, Møsvandet (s.
d.) og Totak i Telemarken. Mod S. og Ø. dels
begrænses de af, dels indeslutter de mellem
sig flere meget store og lavtliggende Indsøer, bl.
hvilke særlig bør nævnes Norsjø (60 km2, 15 m
o. H.), der optager alt Vand fra øvre T. og
derpaa udtømmer det gennem Skienselven. N.
f. Norsjø har man Hitterdalsvandet og lidt
længere mod N. Tinnsjøen, hvilke begge danner
Afløb for Elven Maane, som kommer fra
Møsvandet og danner det søndenfjeldske Norges
højeste Vandfald Rjukan (s. d.). Nordvest for
Norsjø ligger Seljordsvandet, og V. f. Norsjø
har man Flaavand, Kviteseidvand og Bandak.
De 3 sidstnævnte staar nu, til Dels gennem
Kanalisering, i sejlbar Forbindelse med Norsjø,
der igen, ligeledes til Dels gennem Kanalisering,
staar i sejlbar Forbindelse med
Langesundsfjorden. Blandt øvre T.’s mange Fjelde skal
her kun nævnes den isoleret liggende,
afstumpede Kegle Gaustad (1875 m), Vindeggen (1497
m), Blefjeld (1367 m) og Lifjeld (1550 m). S. f.
øvre T.’s Fjelde har man nedre T.’s Fjelde,
der gennemgaaende er lavere. Ogsaa her findes
mange Indsøer, bl. hvilke særlig bør nævnes
Vraavand, Nisservand og Fyresdalsvand, der
alle har Afløb gennem Nidelven. Inden for de
lavere Regioner af T. er der som Regel en
ganske rig Trævækst. De vigtigste Næringsveje
er Fædrift, Skovbrug og Fabrikdrift. Fædriften
staar højt, og Telemark-Kvæget er berømt for
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
