Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Telemark - Telemarkskvæg - Telemeter - Telemikrofon - Telemotor - Teleobjektiv - Teleologi
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
sin Godhed. Inden Fylket fandtes (1920) 12
Mejerier, som modtog 7,6 Mill. kg Mælk. Ved
Fylkets Toldsteder udførtes 1915 168567 m3
Trælast og c. 80 Mill. kg Træmasse og Cellulose, og
der nedfløtedes 178202 Tylvter Tømmer. Langs
de store Vasdrag er der i den senere Tid
opvokset en betydelig Fabrikdrift: Rjukan,
Notodden, Skotfoss o. s. v. for Fremstilling af
Træforædlingsprodukter og Salpeter. Inden
Fylket drives ogsaa nogen Bjergværksdrift:
Aamdals Kobberværk, Ulefoss Jernværk,
Tinnfoss Jernværk, Ødegaardens Apatitgruber.
Fiskeriet er væsentlig Makrelfiske i Havet og
Røi, Ørretfiske m. v. i Vandene. Udbyttet var
1921 1,5 Mill. Kr. Af Fylkets mandlige
Befolkning var 1900 15000 beskæftiget med Landbrug
(Jordbrug og Skovdrift), 3040 med Bjergværk
og Fabrikdrift. 1918 var der 368 industrielle
Bedrifter, som tilsammen beskæftigede 10255
Arbejdere. De skyldsatte Ejendommes
Matrikelskyld udgjorde pr 1. Jan. 1921 29024 Mark.
Avlingernes Værdi 1923 var 2,5 Mill. Kr Korn og
2,5 Mill. Kr Kartofler. Den samlede Værdi af
Kreaturbesætningen var 1918 43,7 Mill. Kr.
Fylkets nytbare Vandkraft opgives til 1069000 H. K.,
hvoraf 370000 er udbygget. Statens Vandfald
indenfor Fylket repræsenterer 167000 effektive
HK. 1920 var der 31 Sparebanker. Retslig er
Fylket delt i Kragerø, Skien, Telemark,
Notodden og Rjukan Politidistrikter. Det omfatter
flg. Sorenskriverier: Kragerø, Bamble, Gjerpen,
Nedre Telemark, Tinn, Heddal og
Vest-Telemark med 24 Lensmandsdistrikter. Det
omfatter 25 Herreder og 7 Bykommuner. Fylket
danner Udskrivningsdistrikt for Telemarkens
Infanteriregiment Nr 3 af 3. Division med
Eksercerplads paa Heistadmoen ved
Kongsberg, som er Regimentets Standkvarter. Fra
Landdistrikterne og Ladestederne vælges 5
Repræsentanter til Stortinget. Byerne vælger
sammen med Aust-Agders Byer 5
Repræsentanter. Antagen Formue 1924 var 438,9 Mill. Kr
og Indtægt 87,0 Mill. Kr. (Litt.: Amund
Helland, »Bratsberg Amt« I og II [Oslo
1900]; »Norges Land og Folk« VIII).
(P. N.). M. H.
Telemarkskvæg, se Kvægracer, S. 60.
Telemeter, Apparat til at maale Afstand
med til Brug ved Indstilling af
Fotografiapparater (se Afstandsmaalere).
C. E. A.
Telemikrofon, se Telefonforstærker.
Telemotor (af græsk τήλε = fjern og
latinsk motor = Bevæger) kaldes en hydraulisk
Mekanisme, der anvendes paa Skibe til at
overføre Styrerattets Bevægelse til den ofte fjernt
fra Kommandobroen anbragte Styremaskines
Igangsætnings- og Gangskiftnings-Organer. T.
bestaar af hydrauliske Cylindre med Stempler
paa Broen og ved Styremaskinen samt de
fornødne Rørforbindelser. (Litt.: A.
Rasmussen, »Læren om Skibsdampmaskiner« [Kbhvn
1922], Side 663).
H. H. S.
Teleobjektiv, fotografisk Objektiv med
lang Brændvidde, der anvendes ved Tele- ell.
Fjernfotografering.
C. E. A.
Teleologi betegner Læren om det
hensigtsmæssige eller formaalsbestemte, samt tillige det
formentlige Sagforhold, at formaalsbestemte
Kræfter gør sig gældende i Naturen. Fra
Menneskene kender vi, at de har Formaal, og
at deres Adfærd er bestemt ved
Formaalstanker: de stræber mod et bestemt Maal (se
Formaal). I primitiv Tænkning og i de forskellige
Religioner antages paa forskellig Maade, at der
findes Personligheder eller dermed beslægtede
Dannelser (en enkelt Gud, Guder af forskellig
Rang, eller Aander, Mana) over eller i
Naturen eller Dele af den (se Animisme). Det,
der sker i Verden, opfatter og forklarer man da
helt eller delvis som Udtryk for eller Udslag af
disse Væseners Formaalsstræben eller Adfærd.
Formaalene kan være højst forskellige, f. Eks.
at indrette alt paa det bedste for Menneskene,
eller saaledes, at Menneskene kan udvikle sig
paa den bedst mulige Maade, eventuelt
saaledes, at de forberedes til et næste og bedre
eller højere Liv, og her kan det igen dreje sig
om hele Menneskeheden eller om en enkelt
udvalgt Gruppe, som Gud eller Guderne staar i et
særligt Forhold til (»Guds udvalgte Folk«). —
Undertiden er Tankegangen den, at det, der
er Gud(en)s Formaal, er at indrette Verden
saaledes, at den tilfredsstiller Menneskenes
Formaal, — altsaa er bestemt til at
tilfredsstille Menneskenes Formaal: Solen er til for at
lyse om Dagen, Maanen om Natten; de spiselige
Dyr er til for at tjene os til Føde; Lopperne er
sorte, for at vi bedre kan se dem (Bernhardin de
Saint-Pierre); Ligheden i Dyrenes Bygning
findes, for at vi derigennem kan følge Guds
Skaberplan. Men Formaalene kan ogsaa være
rettet mod Menneskene: det gælder for
Gud(erne) om at hævne sig paa eller skade
Menneskene, faa dem til at føle sig som
underlegne og under Gud(erne)s Magt. Undertiden
tænkes de gavnlige og skadelige Formaal
fordelt paa henholdsvis Guder og Djævle eller
gode og onde Aander.
Endelig kan Formaalene ligge udenfor
Menneskene: f. Eks. kan det dreje sig om de større
eller mindre Guders mere eller mindre private
Formaal, eller om en Tilfredsstillelse af
Gud(erne)s Skabertrang, Trang til Udfoldelse eller
til at opholde Verden eller Dele deraf. — Et og
samme Fænomen, f. Eks. en Sygdom, kan paa
helt forskellig Maade forklares teleologisk:
Sygdommen hos et Menneske kan være Djævelens
Værk, den kan skyldes en eller anden Aand
eller Dæmon, der har til Formaal at hævne sig,
eller som af en elier anden Grund, f. Eks. af
Frygt for en anden Dæmon, har søgt Tilflugt i
dette Menneske, den kan skyldes en Gud, der
vil straffe eller forbedre den Syge selv eller
hans Omgivelser eller befri ham for de
jordiske Lænker, den kan skyldes, at Guden har til
Formaal at hjælpe andre Mennesker ved at
skade dette Menneske, der paa en eller anden
Maade er dem i Vejen, eller den kan skyldes, at
Verden — stridende mod Guds Formaal —
vilde være ufuldkommen eller ikke komplet,
hvis dens Rigdom ikke var saa stor, at den
ogsaa rummede Eksempler paa syge Mennesker. —
Forsøg paa at overvinde de Vanskeligheder,
man møder, naar man vil forklare det, der
sker, som betinget af en algod Guds Formaal,
kaldes Teodice (s. d.).
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
