Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Tellurium - Tellurkvægsølv - Tellurokker - Tellursyre, -syrling, -trioxyd - Tellursølv - Tellus - Tellmann, K. - tel maître, tel valet - Telmanyi, Emil - Telmessos - Telquel - Tel'iai - Telt - Teltmissionen
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Saturn-Systemet benævnes Modellen Saturnolabium o.
s. v.
J. Fr. S.
Tellurkvægsølv, se Coloradoit.
Tellurokker [-’lu’r-], se Tellurit.
Tellursyre, -syrling, -trioxyd, se Tellur.
Tellursølv, se Hessit.
Tellus eller T. mater, Jorden, Moder, Jord,
italisk Gudinde, sideordnet med en sjældnere
nævnt mandlig Guddom, Tellumo, som
Personliggørelse af Jorden og svarende til Grækernes
Gaia. Sammen med Juppiter som Himlens
Hersker anraabtes T. bl. a. ved Edsaflæggelse. Som
Gudinde tænktes T. især at værne om
Agerbruget og al Frugtbarhed. I Rom byggedes et
Tempel for hende ifølge et Løfte af Konsulen P.
Sempronius, efter at der under et Slag med
Picenterne havde fundet et Jordskælv Sted.
H. A. K.
Tellmann, K., se Zitelman.
tel maître, tel valet [tæl-’mæ.tr —
-tælva’læ] (fransk), som Herren er, saa følger ham
hans Svende.
Telmanyi [’tælmänji], Emil, ungarsk
Violinspiller, f. 22. Juni 1892 i Arad, optraadte
allerede 10 Aar gammel og gennemgik senere (fra
1905) Musikakademiet i Buda-Pest, hvor
Hubay var hans Lærer; siden 1911 har han
foretaget vidtstrakte Koncertrejser i Europa og i
Nordamerika. I de senere Aar har T. navnlig
været knyttet til Skandinavien baade som
Virtuos og Dirigent; T. er gift med en Datter af
Carl Nielsen (s. d.) og har fra 1919 Bopæl
i Kbhvn, men fortsætter sine Koncertturnéer. T.
indtager en fremragende Plads blandt Nutidens
Violinister; han er en skattet Bach-Spiller;
samtidig foredrager han med Forkærlighed
moderne Koncerter. Med sin Landsmand E. v.
Dohnanyi (s. d.) har T. givet mange
Sonateaftener.
W. B.
Telmessos (Telmissos), By i Lykien i
Oldtiden, ved det nuv. Makri. Det var en rig
og anset By, som bl. a. var meget kendt for
den Spaadomskunst, som dreves der. Her
findes endnu Ruiner af et Teater, og i Omegnen
har man fundet mange lykiske Grave.
H. H. R.
Telquel (fransk), tel quel [tæl-’kæl],
Handelsudtryk med Betydningen: »som de(t)
forefalder.
Ch. V. N.
Tel’iai, russ. Telschi [’tjæ£∫i], Distrikt i
det vestlige Litauen. Arealet er 2648 km2 og
Indbyggerantallet (1923) 81409 ell. 31 pr km2
Af Indb. er 72973 Litauer, 6149 Jøder og 1610
Russere. Hovedstaden T. ligger 158 km N. f.
Kaunas, 196 m o. H. ved en lille Sø. (1923)
4502 Indb.. hvoraf 4/5 er Jøder. T., der er
grundlagt i 14. Aarh., har et gammelt Kloster
og driver Handel med Korn og Hørfrø samt
lidt Industri.
(H. P. S.). N. H. J.
Telt benyttes — i større Stil som Teltlejr
— til Underbringeise af Tropper. Det dannes
af Sejldug ell. Ravndug, som er gjort vandtæt.
Den i Danmark almindeligst anvendte Form er
Pyramide-T., c. 4 m i Kvadrat og c. 3
m højt, der har 4 skraa Sideflader, foroven
samlede i en Spids, Knappen; denne bæres
oppe af den lodret staaende Teltstang. De skraa
Sideflader har forneden et c. 0,7 m højt, lodret
Stykke og nederst en c. 10 cm bred
Smudskant. T. fastholdes i sin Stilling ved, at der
langs den øverste Kant af den lodrette Del af
Teltvæggen er fastgjort Tag- og Hjørneliner,
som bindes om nedrammede Pløkke, medens
der paa den underste Kant er anbragt en
Række Stropper, der pløkkes fast. Paa to
modstaaende Sideflader findes en Aabning, der
tjener som Indgang, i de to andre Sideflader er
et Lufthul, som kan lukkes med en Klap. Naar
T. benyttes i længere Tid, forsyner man det
gerne med et Trægulv. For Afvandings Skyld
graves uden om T. en smal Rende.
Pyramide-T. kan rumme 12—14 Mand, som anbringes i
2 Rækker.
Andre danske Teltformer er: Officers-T.,
bestemt for Stabsofficerer; det er dobbelt,
bestaaende af et Inder- samt et Yder-T., er 6—8,5
m langt, 2,5—3 m højt, har lodrette Vægge
paa 1,2—1,6 m’s Højde og holdes oppe ved 2
Teltstænger og 1 Rygstang.
Ammunitions-T., bestemt til Opbevaring af Ammunition ell.
Materiel o. l., er c. 4,5 m langt. c. 3.6 m
bredt, c. 3,5 m højt og bestaar af 2 skraa
Tagflader, der holdes oppe af 2 Teltstænger og
1 Rygstang, og hvortil man hægter de c. 1,7
m høje Sidevægge. Gevær-T. er kegleformet,
c. 2,5 m i Diameter forneden og bestemt til at
rumme 32—48 Geværer. I andre Lande bruges
som Regel T., hvis enkelte Dele bæres af
Mandskabet. Se Teltudrustning.
(A. G. N.). Sch. P.
Teltmissionen (Den danske
Pathanmission) arbejder i det nordvestlige Hjørne
af Indien i Peshawar-Distriktet blandt de
muhammedanske Pathaner ved Afghanistans
Grænse. Dette Arbejde blev begyndt af Frk.
Marie Holst, f. 5. Decbr 1866 i Seest ved
Kolding. Kaldet til at gaa ud som Missionær fik
hun kort Tid efter sin Omvendelse. Hun blev
uddannet dels paa Diakonissestiftelsen og dels
paa den kvindelige Lægeskole i London, 1896
fik hun den medicinske Doktorgrad i Brüssel,
hvorefter hun rejste til Sydindien (Bangalore) i
et engelsk Missionsselskabs Tjeneste. 1898
overtog hun Ledelsen af et Hospital i Peshawar,
som hun forestod indtil 1902. Under hendes
Ophold her modnedes Tankerne om at drive
Lægemission i Distriktets Landsbyer med to Telte,
der kunde tjene hende til Bolig, Operationsstue
og Poliklinik (heraf Navnet Teltmissionen). Bag
ved alt dette laa som hendes Livs store Drøm
at kunne faa Lov til at drage ind i det lukkede
Afghanistan som Lægemissionær. 1902—03 var
Frk. Holst i Danmark, hvor en Del havde faaet
Interesse for hendes Arbejde, og det lykkedes
at naa til en foreløbig Ordning med det
engelske Selskab, saaledes at hun blev underholdt
af Venner i Danmark gennem Dansk Missions
Selskab. Da hun rejste ud igen, havde hun
Lærerinden Frk. Malthe med sig (arbejdede i
Teltmissionen til 1909). I Aarene 1904—1907 var
Byen Hoti ved Mardan Udgangspunktet for
Arbejdet, indtil et nyt, moderne indrettet Hospital
med Missionærbolig i 1908 blev indviet i
sidstnævnte By. Under Frk Holsts 2. Hjemmeophold
1909 fik Hjemmearbejdet fastere Former, idet
der blev dannet en særlig Komité med
Professor Saugman som Formand. 1915 blev Rektor
H. Edv. Hass Formand. Frk. Holst døde som
Følge af et Ulykkestilfælde 18. Febr 1917. Dette
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
