Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Téllez, Gabriel - Tellicherry - Tellier, Charles Louis Abel - Tellier, Michel le - Tellina - Tell's Kapel - Tellur - Tellurbly - Tellurbrinte - Tellurforbindelser - Tellurguld - tellurisk - telluriske Linier - Tellurit - Tellurium
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Cotarelo, Tirso de Molina, investigaciones
biográficas y bibliograficás [Madrid 1893];
Menéndez y Pelayo, Estudios de critica
literaria, II [Madrid 1895], S. 131-198; R.
Menéndez Pidal, Estudios literarios [Madrid
1920]; heri Afh. om El condenado por
desconfiado og El burlador de Sevilla).
E. G.
Tellicherry [te£i’t∫eri], By i Distriktet
Malabar paa Forindiens Vestkyst med (1921) 27576
Indb.
M. V.
Tellier [tærbe], Charles Louis Abel, fransk
Ingeniør, Køletekniker, f. 20. Jan. 1820, d. i
Oktbr 1913. T. var meget interesseret, da lidt
over Midten af 19. Aarhundrede Spørgsmaalet
om kunstig Køling begyndte at vækkes. Han
udførte nogle Konstruktioner og Forbedringer af
Kølemaskiner, som dog ikke fik større
Betydning, men han har betydelig Fortjeneste af at
være den første, der i Erkendelse af den store
Værdi, det vilde have at kunne transportere
Levnedsmidler — særlig Kød — i afkølede Rum,
og derved beskytte dem mod Fordærvelse,
optog Arbejdet paa at anbringe Kølerum med
dertil hørende Kølemaskiner i Skibe. T.’s første
Forsøg hermed i 1868 mislykkedes, men med
stor Ihærdighed arbejdede han videre, og i
1876 paaviste han i Praksis Muligheden af at
føre Kød ufordærvet fra Sydamerika til
Frankrig. Det blev dog ikke T., der udviklede denne
Gren af Køleindustrien til den Fuldkommenhed,
som har gjort den til Hjælpemiddel ved
Transport af let fordærvelige Varer. I sin Alderdom
var T. ganske forglemt, indtil det et Par Aar
før hans Død blev bekendt, at han levede i
Paris i trange Kaar. Han fik da en rundelig
Understøttelse som Anerkendelse af, hvad han
som Foregangsmand havde udrettet for Køling
i Skibe.
H. H. G.
Tellier [tæ’lie], Michel le, Jesuit, f. i
Normandiet 1643, d. 1719, er navnlig kendt som
Skriftefader for Ludvig XIV, hos hvem han
blev ansat 1709 efter Lachaise’s Død. Han
benyttede sin Stilling til Gunst for Jesuitterne og
var navnlig ivrig efter at forfølge
Jansenisterne.
A. Th. J.
Tellina (L.), en Slægt af stærkt
sammentrykte Havmuslinger, hvis tynde, ofte
halvgennemsigtige Skaller har et veludviklet
Hængsel med udvendigt elastisk Baand. Skallernes
bageste Del er ofte bøjet til højre ell. venstre
Side, og desuden er der sædvanligvis Forskel
paa de to Siders Skaller baade i Form og i
Skulptur. Dyret har to meget lange, vel
adskilte Siphoner, en sammentrykt, lancetformet
Fod med et Byssusapparat, men uden Byssus.
— Slægten, der tæller over 200 nulevende
Arter, findes udbredt over saa godt som alle
Have. I vore Farvande findes nogle faa Arter,
og ligeledes træffes her Repræsentanter for
de to nærstaaende Slægter: Macoma Leach og
Psammobia Lam. (Litt.: E. Römer, »Die
Familie der Tellmuscheln Tellinidæ, i
Martini-Chemnitz’ »Conehylien-Cabinet«, 10. Bd, 4. Abth.
[Nürnberg 1871]).
C. M. S.
Tell’s Kapel eller Tellsplatte,
Lokalitet ved Vierwaldstättersøen i Schweiz, Kanton
Uri, der sættes i Forbindelse med Vilhelm Tell
(s. d.) som det Sted, hvor han sprang i Land.
Lokaliteten har et 1388 opført, 1881 restaureret
Kapel. Et andet T. K. findes ved Bürglen og
et tredje ved Hohle Gasse mellem Orth og
Küssnacht.
(H. P. S.). O. K.
Tellur, Te, med Atomvægten 127,5, et
Grundstof, som hører til samme Gruppe som Svovl og
Selen, men som forekommer meget sjældent,
enten gedigent eller som Skriftmalm (AuAg3)
Te3 (se Bladtellur), Tetradymit, Bi2Te3,
Bi2S3, Tellursølv, Ag2Te, Tellurbly, PbTe o. a.
Alle Tellurmalme opløses i koncentreret
Svovlsyre med rød Farve. T. kendes i to
Modifikationer, nemlig 1) som et amorft, sort Pulver af
Vægtfylde 5,9, der faas ved Reduktion af en
vandig Opløsning af Tellursyrling med
Svovlsyrling: H2TeO3+2SO2+H2O=Te+2H2SO4, og
2) som romboëdrisk, metallisk, sølvglinsende
Krystalmasse af Vægtfylde 6,2, der faas ved
Smeltning og derpaa følgende Afkøling af det
amorfe T. T. leder Varme og Elektricitet,
smelter ved 446°, koger ved 1390° og
forbrænder i Luften med blaagrøn Flamme til
krystallinsk Tellurdioxyd, TeO2. Opvarmes T.
med koncentreret Svovlsyre, faas en rød
Opløsning, der ved Fortynding udskiller sort T. Ved
Smeltning af T. med Kaliumcyanid faas
Kaliumtellurid, K2T, der opløses i Vand med smuk
rød Farve. Det danner iøvrigt Forbindelser, der
svarer til Svovlforbindelserne. Det nævnte
Tellurdioxyd svarer saaledes til
Svovlsyrlinganhydrid, men er i Modsætning til denne
Forbindelse fast og krystallinsk; i Vand opløses
Dicxydet til Tellursyrling, H2TeO3, som
danner Salte, der kaldes Telluritter. Til
Svovlsyre svarer Tellursyre, H2TeO4, hvis
Kaliumsalt, K2TeO4, faas ved Smeltning af T.
med Salpeter; af Kaliumsaltet kan Tellursyren
fremstilles; den faas da som sekssidede Prismer
af Formelen H2TeO4,2H2O, som ved
Opvarmning mister Krystalvandet og efterlader en
uigennemsigtig Masse af vandfri Tellursyre, der
ved endnu stærkere Ophedning giver
Tellurtrioxyd (Tellursyreanhydrid), TeO3, og Vand.
Tellurbrinte (Tellurvandstof), H2Te,
svarer til Svovlbrinte og er en farveløs Luftart,
som faas ved Indvirkning af Syrer paa
Tellurjern. Den lugter som Svovlbrinte og virker
paa Metalsalte paa lignende Maade som denne.
(O. C.). S. P.
Tellurbly, se Blyglans.
Tellurbrinte, se Tellur.
Tellurforbindelser, se Tellur.
Tellurguld, se Bladtellur.
tellurisk (nylat.), jordisk; hvad der
vedrører, stammer fra Jorden (tellus).
telluriske Linier, se Spektralanalyse,
S. 1103.
Tellurit (Tellurokker), et sjældent
Mineral, bestaaende af Tellursyrlinganhydrid
(TeO2), findes som gulhvide, diamantglinsende,
rombiske Smaakrystaller ved Zalathna og
Facebaya i Siebenbürgen.
(N. V. U.). O. B. B.
Tellurium er en Model til at anskueliggøre
de forsk. Belysningsforhold paa Jorden under
dennes aarlige Bevægelse. Er Modellen ogsaa
udstyret med en Kugle, som forestiller
Maanen, har man et Lunarium. Skal Juppiter’s og
dens Drabanters Bevægelse gengives af
Modellen, kaldes denne et Jovilabium; for
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
