Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Temaskine - Tembuland - Temenos - temere litigant - Temerez - temerær - Temes - Temesvár - Temir-Chan-Schura - Temiskamit - Temme, Jodocus Donatus Hubertus - Temmificks Ryle - Temnikov - Tempe - Tempel
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
lade selve Tekedlen fungere som en Slags
»Maskine« ved at stille den paa et Fyrfad.
(F. W.). C. A. J.
Tembuland, Distrikt i den Sydafrikanske
Union, Provins Cape of Good Hope, ligger
mellem Indwe, et Tilløb til Store Kei, og
Umtata-Floden, mod NØ. begrænset af
East-Griqua-Land og mod S. af
Transkei-Distriktet. Arealet er c. 10700 km2 med (1921)
234988 Indb., hvoraf 4627 Hvide. Det er et
velvandet Ager- og Græsland, især fortrinlig egnet
til Faareavl. Befolkningen bestaar for største
Delen af Kaffer (Amatembu eller Tembuku).
Hovedstaden er Umtata. T. blev indlemmet
i Kaplandet 1885.
C. A.
Temenos, græsk Sagnhelt, Søn af
Aristomachos og af Herakles’ Æt. Ved Dorernes
Indfald i Peloponnes fik han og hans
Efterkommere, Temeniderne, Herredømmet over Argos.
Hans Brødre var Aristodemos og Kresfontes,
hvoraf den sidstnævnte fik Messenien, medens
Aristodemos’ Sønner, Prokles og Eurysthenes,
blev Herrer i Sparta og Stamfædre til de to
Kongeslægter, der siden herskede her. T.’s
senere Skæbne havde givet Euripides Stof til
Tragedier.
H. A. K.
temere litigant (lat.), en, der uden Grund
— af Modvillighed eller pure Trættekærhed —.
har rejst Proces, jfr. dansk Frd. om Lovens
Skærpelse imod temere Litigantes af 23. Decbr
1735 § 1. Vedkommende straffes med Mulkt for
unødig Trætte, jfr. nu Retsplejelov af 1916 § 324.
K. B.
Temerez, se Teterev.
temerær (fr.), forvoven, overilet, forhastet
(f. Eks. en t. Dom).
Temes [’tæmæ∫], rum. Timisu, Flod, der
udspringer i Banater-Bjergene i det
sydvestlige Rumænien, har for største Delen sumpede
Bredder og gennemstrømmer en snæver
Bjergdal, træder ved Lugos ind i Lavlandet, bøjer
derpaa, idet den beskriver en stor Bue, mod
SV. Den strømmer derpaa ind i Jugoslavien
og udmunder ved Pančevo (Panscova) i
Donau. Den har en Længde af 440 km og
optager i højre Bred Bistra og Bega, i venstre
Poganis og Berzava.
(Joh. F.). N. H. J.
Temesvár [’tæmæ∫va.r], se Timisoara.
Temir-Chan-Schura [tje’mir-kan-зu’ra],
Hovedstad i Daghestan, ligger paa Nordsiden
af Kaukasus, 467 m o. H. 10000 Indb. T. ligger
i en usund Bjergdal paa højre Bred af
Erpili-Ozen og forvandledes 1834 af Russerne til en
stærk Fæstning. Byen var tidligere kendt for
sine udmærkede Dolke og Sabler. Efter
Verdenskrigen har man ændret T.-C.-S.’s Navn til
Buinak.
(H. P. S.). N. H. J.
Temiskamit, et Mineral af Sammensætning
Ni4As3, der findes som traadede Masser af
rødlig sølvhvid Farve ved Elk Lake i Ontario
i Kanada.
O. B. B.
Temme [’tæmə], Jodocus Donatus
Hubertus, tysk Retskyndig og Publicist, f.
22. Oktbr 1798 i Lette (Westfalen), d. 14.
Novbr 1881 i Zürich. Efter at have beklædt
forsk. Dommerembeder, bl. a. i Berlin, blev
han 1848 Direktør for Overlandretten i
Münster. P. Gr. a. sin politiske Holdning
forfulgtes T. af den preuss. Regering med 3
Kriminalprocesser, bl. a. for Højforræderi »mod det
tyske Forbund«, holdtes arresteret i 9
Maaneder, frifunden af Juryen, men efter en
Disciplinarproces afskediget. Redigerede derefter
1851—52 i Breslau den demokratiske »Neue
Oderzeitung«, 1852 Prof. i Zürich. T.’s juridiske
Forfattervirksomhed er ikke af stor Betydning
Fortjenstfuld er dog hans »Lehrbuch d.
schweizerischen Strafrechts« (1855). Hans Noveller og
Romaner — væsentlig af kriminalretligt
Indhold — blev meget læste, men er uden Værd.
Hans »Erinnerungen« udgaves 1883 af St. Born.
Fz. D.
Temmificks Ryle [’tæmeŋks-] (Tringa
Temminckii), se Ryler.
Temnikov [’tjemnikåf], By i storruss. Guv.
Tambov, ligger 240 km NNØ. f. Tambov paa
højre Bred af Mokscha. 6000 Indb. T. driver
Støbejerns-, Fajance- og Læderindustri, samt
en Del Flodtrafik. Sammen med Mordvinernes
Land kom T. i 14. Aarh. under Moskva og
flyttedes 1536 til sin nuv. Plads. T. har hyppig
lidt under Tatarernes og Volgapiraternes
Angreb.
(H. P. S.). N. H. J.
Tempe kaldtes i Oldtiden den Dal i
Thessalien, hvorigennem Peneios-Floden flyder,
imellem Bjergene Olympos og Ossa. Paa fl. St.
snævres Dalen ind til en ganske smal Kløft.
I militær Henseende var den af stor Betydning,
da Adgangen til Thessalien fra Nord førte
herigennem, og desuden var den berømt for sin
Skønhed.
H. H. R.
Tempel (lat. témplum), en nutildags
anvendelig Betegnelse for ethvert, hedensk saavel som
kristeligt Gudehus. Oprindelig betegnedes dog
herved udelukkende Bygninger fra førkristelig
Tid og da særlig fra Grækenland og den
romerske Verden.
De ældste Steder, hvor Gudsdyrkelsen i
Grækenland udøvedes, var utvivlsomt i
naturlige Huler, ved gamle Træer, paa Bjergtoppe,
eller andre Lokaliteter, hvor Guddommen
tænktes gerne at opholde sig, eller hvor man mente
at have mærket hans Nærværelse. Af denne
Art var Zeus-Grotten paa Ida-Bjerget paa Kreta,
hvor de fundne Votivgaver vidner om, at hans
Kultus varede fra tidlig forhistorisk til langt
ind i historisk Tid. Pausanias saa endnu paa
Toppen af Bjerget Lykaion i Arkadien et Alter
for Zeus Lykaios. Men disse og andre Rester
af en gammel Naturreligions primitive Former
tilhører ellers forhistorisk Tid og havde i den
historisk kendte Periode paa faa Undtagelser
nær veget Pladsen for den klassiske Tids
skønne, fri Gudehuse. Gennem Overgangstider med
T. med svære Mure af Lertegl eller Træ
udvikledes det græske T. til en regelmæssig Bygning
af Sten og blev det højeste Maal for den græske
Bygningskunst.
I historisk Tid var Antallet af T. i
Grækenland overordentlig stort. Der fandtes næppe
nogen By, uden at den rummede eet eller flere,
og i større Byer kunde Antallet af
Helligdomme, de smaa med de store, være særdeles
anseligt. T. lagdes ikke gerne i den stærkeste
Færdsel, helst lidt tilbagetrukket, meget ofte
paa Byens Borg. Laa det i selve Byen, unddrog
man ved en Ringmur Gudernes Helligdom fra
Menneskers Boliger, og selv hvor dette Hensyn
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
