Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Tempel
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
ikke var til Stede, omgav man ofte det viede
Omraade (Temenos) med en Ringmur, navnlig
da i de større Kultuscentrer, hvor der om det
oprindelige T. grupperede sig en Række andre
Bygninger, saaledes i Olympia, Delfoi, Delos,
Epidauros, Heraion ved Argos. Det ved
Ringmuren afgrænsede Areal kunde foruden
Hovedtemplet indeholde T. for andre Guder,
Heroshelligdomme, Skatkamre, Boliger og
Embedslokaler for Præsterne, Teater, Stadion og andre
Bygninger til Brug ved de Lege, der ofte stod
i Forbindelse med Gudsdyrkelsen.
Hovedtemplet, hvor Gudens Billede stod, og
hvor Præsterne foretog Ofringerne og frembar
de Troendes Bønner, blev altid det, man søgte
at give den største Anselighed. Idet de ældste
Overgangsformer overalt er forsvundne,
foreligger i de til vore Tider bevarede Bygninger
og Bygningsrester væsentlig de sidste Led af en
Udvikling, hvis enkelte Udviklingstrin ikke
kendes. Dog findes Grundformen af den historiske
Tids T. allerede i de ældgamle Paladser,
navnlig i Tiryns, Troja og Mykene. Det er
Fyrsteboligen med dens Forhal og Hovedrum
(Megaron), der er blevet Forbilledet for Gudens
Bolig. — T. hæves altid paa 2 eller 3 høje Trin
op over Jordfladen, og først oven paa denne
Underbygning rejser sig selve Helligdommen,
tilgængelig fra Ø. af lavere, indskudte
Trappetrin. De simpleste T. bestaar af et omtrent
kvadratisk Rum, som Regel orienteret i Ø.—V.,
med Indgangen fra Ø., og med Gudebilledet
staaende i Tempelcellens Baggrund mod V.
Foran dette Hovedrum lægges en snæver Forhal
(Prodomos), som kan være ganske aaben, idet
der kun foran Cellens Østvæg er anbragt 4
Søjler i Række til Støtte for Taget, eller
delvis er lukket ved, at den yderste Søjle paa
hver Side erstattes med Forlængelser af
Langmurene, der forrest udvides og smykkes i
Pilasterform (Prostylos, Antetempel). Gennem
Forhallen er Adgangen til Cellen. Meget ofte
lægges bag Vestmuren og uden Forbindelse
med Cellen en til Forhallen svarende Baghal
(Opistodomos; amfiprostylt T.). Disse er
Hovedrummene, der genfindes i næsten alle T.
Mellem Cellen og Baghallen kunde i særlige
Tilfælde andre Rum indskydes, enten som ved
Parthenon uden Forbindelse med Cellen, eller
som et Allerhelligste, Adyton, stundom
underjordisk, hvortil kun Præster havde Adgang. Men
uden om Cellen og dens Haller lagdes ved
større T. altid en aaben Omgang, baaret af
Søjler, der saaledes næsten ganske unddrog
Murene fra Blikket og gav den hele Bygning
dens lette og lyse Særpræg (Peripteros,
peripteralt T.). Sjældnere, og kun ved meget store
T. som Artemis-Helligdommen i Efesos,
anlagdes en dobbelt Omgang (Dipteros), eller man
byggede T. som Dipteros, men udelod den indre
Søjlerække, hvorved Omgangen blev meget
bred. Dog bød Materialet her altid forholdsvis
snævre Grænser, idet Rummet mellem Cellemur
og Søjler skulde kunne overdækkes med
Stenbjælker; over disse anbragtes oftest et
Kasetteloft, ligeledes af Sten. Yderligere Anbringelse
af Haller eller Omgange var sjælden; dog
havde Hadrian’s Olympieion i Athen i hver af de
korte Sider 3 Søjlerækker. Naar ikke faa T.
afviger paa eet eller flere Punkter fra dette
Normalskema, kan det bero paa senere
Udvidelser af ældre Bygninger, hvorved man dog
ønskede at bevare det gamle (saaledes T. i
Figalia), paa særlige Formaal (f. Eks.
Mysteriehelligdommen i Eleusis), eller paa at flere
gamle Kultussteder skulde forenes i een
Bygning (Erechteion i Athen).
I det hele var de græske T. ret smaa
Bygninger. En Længde paa c. 30 m og en Bredde
paa 13 maa betegnes som det normale,
svarende til 13 og 6 Søjler i henholdsvis Lang- og
Smalsiderne (Hjørnesøjlerne begge Gange
medregnede); større T. kan have 17 X 8 Søjler.
Betydelig større end Gennemsnittet er
Parthenon, der i Længden maaler 69,54 m, i Bredden
30,89, og hvis Celle, Hekatompedos, fik Navn
efter sin Længde, c. 100 Fod. Endnu
omfangsrigere var Hadrian’s Olympieion ved
Akropolis’ Fod, med en Størrelse af 107,60 X 52 m og
Artemision i Efesos med 104,39 X 49,98 m
(Underbygningen 127,40 X 73,15 m). Herodot
angiver om Heratempelet paa Samos, som han
betegner som det største paa hans Tid, at det
maalte 346’ i Længden og 189’ i Bredden. (Til
Sammenligning tjener, at Vor Frue Kirke i
Kbhvn, Korrundingen medregnet, er 268’ lang,
104’ bred [= 85,1 X 33 m], Kölnerdomen 427’ X
192’ [= 135,6 X 61 m]). — Bygningen dækkes
af et lavt Sadeltag, der kun i ringe Grad gjorde
sig gældende. Det var Søjlerne og den
billedlige Udsmykning, dels med Polykromi, dels med
Billedhuggerarbejder, navnlig i Metoper, Friser
og Gavle, der bestemte det lyse og festlige
Indtryk, særlig da naar man, hvad der ofte var
Tilfældet, som Byggemateriale anvendte det
hvide Marmor. Anvendtes ringere Stenarter,
dækkedes de i Reglen med en fin Marmorstuk.
Søjlernes Stilart var uden væsentlig Indflydelse
paa Grundplanen.
T. var i første Linie det Sted, hvor
Gudebilledet var opstillet. Ofringer o. l. var som
Regel henviste til et Alter foran Bygningen, og
Prædiken eller andet, der i større Omfang
krævede den samlede Menigheds Tilstedeværelse i
Cellen, fandt ikke Sted. Hovedrummet (cella,
νάος) var gennemgaaende smalt, i større
Bygninger kunde det ved 2 Rader Søjler (stundom
som i Pæstum med lavere Søjler i en Slags
 |
| Tempel for Athena Nike (restaur.), Athen. |
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
