Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Teologi - teologisk Embedseksamen
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
fra T.’s Side, men har endog ført til en
Benægtelse af dens Ret til overhovedet at kunne
kaldes for Videnskab. Inden for vor Kirke er
der efter Midten af forrige Aarh. ført en heftig
Strid herom, især mellem Martensen og
Rasmus Nielsen. Resultatet kan sikkert siges at
være en alm. Erkendelse af, at T. ikke kan
kaldes for Videnskab i egl. Forstand. Dette
Resultat vil ogsaa fremgaa ved en nærmere
Bedømmelse af dens Væsen. — Efter sit Stof
kan T. inddeles i fire Dele: bibelsk, historisk,
systematisk og praktisk T.; om en naturlig T.
taler man med Rette ikke mere. Hermed er
Fortolkningen af det gl. og ny Test., Kirkens
Historie, Troslæren og Sædelæren samt
Reglerne for den kirkelige Praksis angivne som
det samlede Stof. En kritisk Betragtning vil
imidlertid snart vise, at alle disse Discipliner,
for saa vidt som de har en teoretisk Karakter,
er Udsnit, hver for sig, af et større Hele,
under hvilket de efter et alm. videnskabeligt
Synspunkt maatte føres ind. Hvorfor udskiller
man to Oldtidsskrifter fra alle de øvrige og
behandler deres Indhold efter andre Regler
end de sædvanlige, som gælder for al anden
Fortolkning? Med hvad Ret skiller man
Kirkehistorie ud fra den alm. Historie ligesom
Troslæren og Sædelæren fra den alm. Filosofi?
Berettigelsen hertil kan kun være en praktisk,
nemlig den, at den nævnte Begrænsning svarer
til et Krav, som stilles ud fra det kristne Liv.
Herudfra kan ogsaa alene den særegne
Behandling af Stoffet forsvares. Medens
Videnskaben er forudsætningsløs, er T. bundet ved
Menighedens Tro. Det er vel umuligt at angive
denne Forudsætning med Nøjagtighed, men saa
meget kan dog siges, at al teologisk Forskning
hviler paa en særegen Værdibestemmelse; hvor
denne er borte, forsvinder ogsaa, hvad der
med Rette kan kaldes for T.
F. C. K.
teologisk Embedseksamen i Danmark
hviler i sin nuværende Form paa Bestemmelserne
i Universitetets Fundats af 7. Maj 1788, kgl.
Resol. af 14. Maj 1847, kgl. Anordning af 29.
Juni 1910 og kgl. Anordning af 9. Juni 1916.
Der prøves i følgende 5 Fag med Bidiscipliner:
ny Testamente, gammel Testamente,
Kirkehistorie, Dogmatik og Etik med Religionsfilosofi.
Ved den skriftlige Eksamen gives 6 Opgaver,
nemlig en i hver af de nævnte Hovedafdelinger
og desuden en Opgave, der falder enten i
nytestamentlig Indledning eller i Hermeneutik, og
den deri opnaaede Karakter regnes sammen
med ny Testamente; den mundtlige Prøve
finder Sted i de samme 5 Fag, og der gives en
samlet Karakter for den skriftlige og mundtlige
Pra’station i hvert af dem.
Karakterbenævnelserne er: Laudabilis et quidem egregie,
Laudabilis, Haud illaudabilis primi gradus, Haud
iliaudabilis secundi gradus og Non
contemnendus; den sidste anvendes dog nu kun som
Specialkarakter, ikke mere som Hovedkarakter. Til
Opraaelse af Hovedkarakteren Laudabilis
kræves denne Specialkarakter i mindst tre af de
fem Fag, og det ene skal enten være ny
Testamente eller Dogmatik. Laboratorieopgaver
kan indleveres til Bedømmelse og faa
Indflydelse paa Karakteren for den skriftlige Prøve i
vedkommende Fag, og ved den mundtlige
Eksamen kan Kandidater, der maatte ønske det,
opgive og eventuelt blive eksaminerede i et
ekstra læst Pensum ud over de normale
Eksamensfordringer. Indtil 1916 maatte hele
Eksamen efter 5—6 Aars Universitetsstudium tages
samlet inden for en enkelt Eksamenstermin;
men nu er det tilladt at tage Prøven i de tre
historiske Fag for sig som en 1. Del, og senere
de systematiske Fag som 2. Del; der maa dog
ikke hengaa mere end et halvt Aar mellem 1.
og 2. Del. Normalt foregaar hele den mundtlige
Prøve paa een Dag; drejer det sig om alle 5
Fag, kan Kandidaterne dog faa Eksaminationen
fordelt paa to Dage. Indtil 1910 var de normale
Eksamenskrav fælles for alle Kandidater; men
derefter blev det tilladt at underkaste sig
Eksamen saaledes, at Fordringerne i det gamle
Testamente blev forøgede (Maksimumskrav) og
samtidigt Pensum i Kirkehistorie tilsvarende
formindsket (Minimumskrav), eller omvendt:
med Maksimumskrav i Kirkehistorie og
Minimumskrav i det gamle Testamente. Foruden
Fakultetets Medlemmer medvirker 4 af
Undervisningsministeriet udnævnte Censorer ved
Bedømmelsen. For at kunne indstille sig til
Eksamen maa Kandidaterne foruden den filosofiske
Prøve ogsaa have underkastet sig en
forberedende Prøve i Hebraisk; tidligere krævedes en
tilsvarende Prøve i patristisk Latin
(Patristicum), men den blev afskaffet 1902. Studenter af
den nysproglige Linie maa underkaste sig en
Tillægsprøve i Græsk, og Studenter af den
matematisk-naturvidenskabelige Linie maa tage
Tillægsprøve baade i Latin og Græsk for at
kunne indstille sig til Eksaminer under det
teologiske Fakultet. For at opnaa Præstekald
krævedes foruden t. E. tidligere tillige den 1635
anordnede homiletiske Prøve og den 1792
indrettede kateketiske Prøve; men 1920 blev disse
Eksaminer afskaffede, og der kræves nu kun, at
Kandidaten et Semester skal have deltaget i
Pastoralseminariets Undervisning; den ved
Genforeningen opstaaede Præstemangel gav
Anledning til, at de teologiske Kandidaters tidligere
Eneret til Præsteembeder blev afskaffet, idet
der — under visse Kauteler — blev aabnet
Adgang for Hedningemissionærer,
dansk-amerikanske Præster, Frimenighedspræster og andre
Mænd, som Biskoppen maatte finde egnede; og
denne Ordning bestaar stadig.
I Norge hviler den t. E. paa
Universitetsfundatsen af 1824 med senere tilkommende
Bestemmelser. Baade med Hensyn til
Karakterbetegnelser og Eksamenskrav er Ordningen i
Hovedsagen som den danske; men i Enkeltheder
er der naturligvis en Mængde mindre Forskelle.
Der gives saaledes kun fire skriftlige Opgaver,
og alle de systematiske Discipliner regnes
tilsammen for eet Fag; Eksamen kan tages baade
ved Universitetet og ved den 1908 oprettede
private Præsteskole »Menighedsfakultetet«. Den
praktisk-teologiske Uddannelse er mere
omfattende end hos os og slutter med saavel
skriftlige som mundtlige Prøver. Trods stor
Præstemangel gennem mange Aar har man i Norge
ikke villet opgive Kravet om t. E. som Betingelse
for Adgang til Præsteembede i Statskirken.
H. M.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
