Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - teologiske Menighedsfakultet, Det - teologisk Fakultet
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
teologiske Menighedsfakultet, Det,
oprettedes paa en konstituerende Forsamling i
Oslo 16. Oktbr 1907 for at »utdanne Prester for
den norske Kirke paa Grundlag av Guds Ord
og Kirkens evangelisk-lutherske Bekjendelse«.
Foranledningen til Menighedsfakultetets
Oprettelse var den øgede Indflydelse, som den
liberale teologiske Retning havde faaet ved
Universitetets teologiske Fakultet, navnlig efter
den saakaldte »Professorstrid«, da Johs. Ording
udnævntes til Professor i Teologi (1906), medens
samtidig den konservative Retnings Talsmand i
Fakultetet S. Odland tog Afsked fra sin Stilling
som Professor. Der blev i den følgende Tid
arbejdet for Oprettelse af en Præsteskole uden
for Universitetet, og ved Pengeindsamling i
Menighederne skaffedes til Veje det for de første
5 Aar nødvendige Beløb. D. t. M. kunde begynde
sin Virksomhed 3. Septbr 1908 med 3 Lærere,
deriblandt Odland, og 14 indmeldte Elever. Det
bygger paa Eksamen artium og de
forberedende Prøver og sigter paa at lede Studenterne
til fuld videnskabelig Uddannelse i de
Discipliner og Pensa, som er foreskrevne for
Teologerne ved Universitetet, men i nøje
Tilknytning til Menigheden. Overtilsynet med
Fakultetet ligger hos et Forstanderskab paa 20
Medlemmer. Dette vælger igen et Styre paa 5
Medlemmer, som fører det nærmeste Tilsyn med
Fakultetet og dets Virksomhed. Styret ansætter
ogsaa Lærerne, efter at Lærerraadet har haft
Anledning til at udtale sig. Odland trak sig
senere tilbage, men under Edv. Sverdrup’s
Ledelse og med Lærere som han, O. Hallesby og
Olaf Moe m. fl. arbejdede Fakultetet sig frem
og fik baade kirkelig og videnskabelig
Anerkendelse. Det fik Eksamensret og senere Ret
til at afholde de praktiske pastorale Prøver,
dets Lærere fører Titel af Professorer, og det
er i Aarenes Løb i alle Henseender blevet
stillet lige med Universitetets teologiske Fakultet.
1923 erhvervede D. t. M. egen Bygning. Samme
Aar døde dets fremragende Leder, Edv.
Sverdrup; hans Efterfølger blev Olaf Moe.
Fakultetet har nu 6 Professorer og flere Studenter
end Universitetsfakultetet.
A. Th. J.
teologisk Fakultet hører i de nord- og
mellemeuropæiske Lande med til et
fuldstændigt Universitet. I Middelalderen og langt ned
i den nyere Tid gjaldt det for at være det
fornemste af de sædvanlige 4 Fakulteter, hvilket i
første Række skyldtes Kristendommens
dominerende Stilling over for Videnskaben, men
tillige hang sammen med, at Universiteterne i
Datiden som oftest havde Præsteuddannelsen som
deres vigtigste praktiske Opgave. I flere rent
katolske Lande som f. Eks. Spanien oplæres
Præsterne nu paa kirkelige Præsteseminarier,
og de teologiske Fakulteter ved Universiteterne
er helt gaaet ind; i Frankrig medførte
Statskirkeordningens Ophævelse ogsaa, at de
forsvandt eller erstattedes med en
religionsvidenskabelig Sektion under det filosofiske Fakultet;
kun i Strasbourg har man bevaret saavel det
katolske som det protestantiske teologiske
Fakultet, der i den tyske Tid var knyttet til
Universitetet. I Tyskland har den efter
Verdenskrigen stedfundne Adskillelse mellem Stat og
Kirke ikke faaet noget Betydning for
Universiteternes Indretning; man har ment, at
Udforskning af Kristendommens Historie og
Aandsindhold var en saa betydelig Side af det
videnskabelige Arbejde, at de teologiske Fakulteter,
saavel de katolske som de protestantiske, alle
er blevet bibeholdt; de nyoprettede
Universiteter i Frankfurt, Köln og Hamburg savner
ganske vist endnu teologiske Fakulteter, men fra
betydningsfuld ikke-teologisk Side fremkommer
der undertiden Udtalelser om, at en saadan
Supplering af disse Læreanstalter vilde være
ønskelig.
Ved Kjøbenhavns Universitet var det i
de første Aar efter dets Oprettelse 1479
væsentlig kun Teologi og kanonisk Ret, man
beskæftigede sig med; i det hele førte den nyoprettede
Læreanstalt jo en meget beskeden Tilværelse og
havde kun faa Lærere Christian II nærede
megen Interesse for Ophjælpning af Studierne
og fik bl. a. Karmelitterklostrets Forstander
Povl Helgesen knyttet til Universitetet som
Professor i Teologi; men de urolige Forhold, som
skabtes ved den fremtrængende Lutherdom,
medførte, at Universitetsundervisningen i 1531
gik helt ind. Herredagen 1537 bestemte dog, at
den snarest skulde genoprettes, og ved
Fundatsen af 1539 fik det teologiske Fakultet 3
Professorer; disses aarlige Lønning kunde dog kun
blive 150 Daler (i de andre Fakulteter maatte
man nøjes med 80—120 Daler), og de
vanskelige økonomiske Forhold medførte tillige, at
kun forholdsvis faa af de vordende Præster
havde Raad til at studere i Kbhvn; Flertallet
blev foreløbig uddannet i Stiftsbyerne, hvor
Biskoppen og en teologisk Læsemester holdt
Forelæsninger for dem. 1569 oprettede Frederik II
imidlertid Kommunitetet, der satte 100 fattige
Studerende i Stand til at opholde sig i
Hovedstaden, og 1629 var man naaet saa vidt, at man
kunde indføre teologisk Universitetseksamen
for dem, som ønskede at opnaa Præstekald i
Riget. Blandt de Fakultetsmedlemmer, som ned
gennem Tiderne har erhvervet sig et Navn
uden for Danmarks Grænser, kan nævnes Peder
Palladius, Joh. Machabæus og Niels
Hemmingsen, senere Hans Poulsen Resen og Jesper
Brochmand samt fra 19. Aarhundrede H. N.
Clausen, H. L. Martensen og Fr. Buhl. Ved
Begyndelsen af 20. Aarh. var
Professorernes Antal steget til 5; men en mere metodisk
Undervisning og den nyoprettede Eksamen i
Kristendomskundskab har siden forøget
Fakultetets Arbejde saa meget, at det nu har 9 faste
Lærere (6 Professorer og 3 Docenter), saaledes
at hvert af de historiske Fag: ny Testamente,
gamle Testamente og Kirkehistorie har to
Repræsentanter, og de systematiske Fag tilsammen
3. Desuden findes f. T. et ekstraordinært
Docentur i Missionshistorie. Professoratet i
Religionshistorie hører i Kbhvn (og Oslo) med til
det filosofiske Fakultet, medens det ved de
svenske Universiteter i Lund og Upsala er
knyttet til det teologiske. Den praktisk-teologiske
Uddannelse meddeles ved det 1809 oprettede
Pastoralseminarium.
I Oslo begyndte det teologiske Fakultet ved
Universitetets Oprettelse 1811 med to
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
