Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Terborch, Gerard - ter Brugghen, Hendrich - Terceira - Terceira, Antonio José - Terceroner - Tereben - Terebinthales - Terebintinolie - Terebratula - Teredo - Terek
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
»G. T. en zijne Familie« [i »Oud Holland«, IV,
1886]; E. Michel, »T.« [1887]; Karl
Madsen, »G. T.« [»Julealbum«, Kbhvn 1896];
Adolf Rosenberg, »G. T.«
[»Künstler-Monographien«, XIX, Bielefeld og Leipzig 1897];
F. Hellens, G. T. [Coll. d. grand. art. d.
P. B., Bryssel 1911]).
(A. R.). A. Hk.
ter (der) Brugghen [tər-’brøgə(n)]
(Terbrüggen), Hendrich, holl. Maler, f. 1587
i Deventer, d. 1629 i Utrecht. Han blev Elev af
A. Bloemaert i Utrecht, toges under et længere
Ophold i Italien især fangen af Caravaggio’s
Kunst og vendte 1615 hjem til Utrecht, hvor
han snart efter blev Mester i Gildet, t. B.’s
Værker — af plastisk Holdning og klar
Farvegivning — er nu ret sjældne. I Kunstmuseet i
Kbhvn ses »Kristi Bespottelse« (i sin Tid købt
som Honthorst), i Sthlm’s Nationalmuseum bl.
a. »Lutspiller«, i Deventers Raadhus »De fire
Evangelister« (1621), i Museet i Kassel
»Fløjtespillere« (1621), i Schwerins Museum »Peter’s
Befrielse fra Fængslet« (1629).
A. Hk.
Terceira [tər’saira], Ø i den portugisiske
Øgruppe Azorerne, hører til den centrale
Gruppe og er 421 km2 stor med (1920) 50000 Indb.
T. er en vulkansk og bjergrig Ø, hvis
Kulminationspunkt Caldeira de Santa Barbara er 1047
m o. H. Kysterne er stejle Lavaklipper, der
kun faa Steder tilsteder Adgang. I det Indre
dannede sig 1761 Vulkanen Bagacina Pic, der
endnu udsender Vanddampe og Gasarter, og
øen har siden da været hjemsøgt af Jordskælv.
Jordbunden er meget frugtbar, og paa
Bjergsiderne findes frodige Marker med Hvede, Majs
og Vin samt yppige Græsgange. Kvægavlen er
betydelig. De vigtigste Udførselsvarer er Vin,
Træ og Orseille. Paa T. ligger Angra,
Azorernes tidligere Hovedstad og endnu Sædet for
Biskoppen over Øerne.
(H. P. S.). C. A.
Terceira [tər’saira], Antonio José, Hertug
af, port. Hærfører og Statsmand, f. 10. Marts
1792, d. 26. Apr. 1860. Som Grev Villaflor
indtraadte han tidlig i Hæren og tog Del i Krigen
mod Napoleon I og var 1817—21
Provinsguvernør i Brasilien. Han sluttede sig 1826 med
Troskab til den unge Dronning Maria II da
Gloria’s Sag og overvandt Jan. 1827 Dom
Miguel’s Hærfører Markis Chaves, men søgte 1828
forgæves at undsætte Oporto. Efter
Reaktionens Sejr drog han 1829 til Terceira og blev
Marts 1830, ligesom Palmella, Medlem af
Regentskabet i Dronningens Navn; besatte 1831
de andre azoriske Øer og ledede Sommeren
1833 Toget herfra til Algarve samt Indtagelsen
af Lissabon; endelig tvang han Maj 1834 Dom
Miguel til at give Afkald paa sine Krav og
forlade Landet. Til Løn var han 1832 blevet
ophøjet til Hertug af T. og var
Septbr 1834—Novbr 1835 Krigsminister; blev Apr. 1836
Førsteminister, men fortrængtes Septbr s. A. ved
det radikale Partis Sejr og maatte 1837 efter
et mislykket Opstandsforsøg for en Tid
forlade Landet. Han vedblev dog at øve
Indflydelse paa Dronningen og hjalp Febr 1842 Costa
Cabral med at genoprette den mere
konservative Forfatning af 1826 samt var selv et Par
Aar paa ny Førsteminister. Septbr 1846 blev
han taget til Fange af Oprørerne i Oporto, men
løslodes Sommeren n. A. Senere holdt han sig
mere tilbage, skønt han indtog høje
Æresposter, og blev endelig Maj 1859 Førsteminister
indtil sin Død.
E. E.
Terceroner [-sə-], Terzeroner,
Betegnelse, der i det romanske Amerika anvendes om
Afkommet af Mulatinder med hvide Mænd
(smlg. Blandede).
(H. P. S.). K. B-S.
Tereben, en Blanding af optisk uvirksomme
Terpener, som opstaar ved Indvirkning af
Svovlsyre paa Terpentinolie og paafølgende
Destillation med Vanddamp. T. lugter af Thymian.
(O. C.). S. P.
Terebinthales [-’ta.-], Orden af tokimbladede
og frikronede Planter, mest Træer ell. Buske med
spredte og finnede Blade uden Akselblade. Hos
mange er Barken af de unge Grene eller
Bladene eller andre Dele forsynede med Kirtler,
der indeholder flygtige Olier; disse giver
Planterne en stærk Aroma. Blomsterne er 5-tallige
i Bæger, Krone, Støvdrager- og
Frugtbladkredse; der findes dobbelt saa mange Støvdragere
som Bæger- eller Kronblade. Mellem Støvvej
og Støvblade ses en ring- eller skaalformet
Kirtel (Diskus), en vigtig Karakter for T.
Blomsterne sidder oftest i topformede Stande og er
smaa, grønlige eller gullige. Frugten er yderst
forskellig. Familierne er: Anacardiaceæ,
Balsamfamilien, Meliaceæ, Rutaceæ,
Simarubaceæ og Zygophyllaceæ (s. d.).
A. M.
Terebintinolie, d. s. s. Terpentinolie.
Terebratula, se Armfødder.
Teredo (Pæleorm), se Boremuslinger
og Muslinger.
Terek [’tjerik], Flod i Kaukasien,
udspringer i Georgien paa Silga Khokh (3854 m)
i Nærheden af Kasbek i Kaukasus’ Hovedkæde.
Floden strømmer nu i en Bue uden om
Kasbek-Massivet, hvorfra den modtager Tilløb, og
løber derpaa gennem Dariel-Snævringen, hvor
den paa en Strælming af 13 km bryder sig
Vej gennem en vild Bjergkløft med næsten
lodrette Fjelde paa begge Sider og med et
Fald af 46 m pr km. Ved Udgangen af
Snævringen ligger Fæstningen Dariel og Ruiner af
et gammelt georgisk Slot. Dariel-Kløften er den
vigtigste Overgang over Kaukasus. Russerne
har her anlagt den fortrinlige »georgiske
Militærvej«, og en Jernbane er projekteret. T.
strømmer nu ind i Gorskaja-Republikken. Ved
Dscherak gennembryder den en ny Snævring, men
ved Vladikavkas træder den ud paa jævnere
Terrain. T. optager fra venstre Side talrige
Tilløb, bl. hvilke nævnes Ardon, samt Malka
med Tscherek, Tschegem og Baksau. Efter at
have optaget Malka danner den, indtil den
bøjer mod NØ., Grænsen mellem Gorskaja og
Storrusland, for derefter indtil Kizljar at
danne Daghestans Nordgrænse. Fra højre Side er
den vigtigste Biflod Sunscha, der i sig har
optaget talrige Tilløb fra Nordsiden af
Kaukasus. Efter Sunschas Indmunding har T. lave
og flade Bredder, og Landsbyerne ligger flere
Steder under Flodens Niveau og maa beskyttes
ved Diger, der dog ikke sjældent
gennembrydes. Ved Dubovskaja begynder det store
sumpede Delta, hvor Floden deler sig i flere
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
