Salmonsens konversationsleksikon / Anden Udgave / Bind XXIII: T—Tysk frisindede Parti / 256 (1915-1930) Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
	Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Terminus - terminus a quo - terminus executionis - terminus technicus - Termionemission - Termioner - Termionrør - termisk - termisk Analyse

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>

Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

en Ofring o. s. v. Rimeligvis foretoges ogsaa en
offentlig Ofring, dels paa Kapitolium, dels i en
til T. viet Lund ved Laurentum, 6 Mil fra Rom,
hvor antagelig den gamle Grænse var.
H. A. K.

terminus a quo (lat.), det Punkt ell. den
Grænse, hvorfra noget regnes, i Modsætning til
t. ad quem, den Grænse, hvortil noget
regnes. Man taler ogsaa om t. ante
quem og t. post quem, det Tidspunkt,
før eller efter hvilket en Begivenhed
maa have fundet Sted.
H. H. R.

terminus executionis. se
Eksekutionsfrist.

terminus technicus [-’tæk-] (lat.),
teknisk Ord, Kunstudtryk.

Termionemission
(Elektronemission). Opvarmes et fast
Legeme til høj Temperatur, vil der til
at begynde med frigøres baade
positive og negative Ioner samt
Elektroner fra Legemets Overflade. Men
foregaar Opvarmningen i Vakuum —
Glødelegemet bestaar da som Regel
af en Metaltraad, der opvarmes ved
Hjælp af en elektrisk Strøm — vil
Emissionen, naar Opvarmningen har
varet tilstrækkelig længe, gaa over til
at bestaa saa godt som
udelukkende af Elektroner. Der sker saa at sige
en »Fordampning« af Elektroner fra
det glødende Legemes Overflade. Antallet af
Elektroner, der frigøres, er selvfølgelig
proportionalt med den glødende Traads Overflade, og det
vokser meget stærkt med Temperaturen. I
Stedet for at tælle Antallet af Elektroner, som
frigøres pr Sekund, kan man maale den Strøm,
der faas, naar man opfanger samtlige de
frigjorte Elektroner. Værdien af denne, regnet
pr cm² af Traadens Overflade, kaldes
Emissions- eller Mætningsstrømmen og er for
Volframtraad angivet i nedenstaaende Figur 1 for
Temperaturer mellem 1200° og 3000° Celcius.
Man ser, at Emissionen stiger ganske
overordentlig stærkt med Temperaturen.
Metallerne giver ved samme Temperatur en desto
større Elektronemission, jo mindre deres
Elektronaffinitet er; men i det store og hele er
ogsaa Metallernes Smeltepunkter desto lavere, jo
lavere Elektronaffiniteten er. Disse Forhold er
for fire Metallers Vedkommende vist i Fig. 2.

T. har en stor teknisk Betydning og
anvendes bl. a. i Elektronrør, der benyttes i
Radioteknikken, i den almindelige Telegrafi og
Telefoni, som Ensrettere, m. m. — Vort Kendskab
til T. skyldes navnlig O. W. Richardson’s og
J. Langmuir’s Arbejder.
P. O. P.

Fig. 1. Elektronemissionen for Volfram.

Fig. 2. Elektronemission fra Metallerne Cæsium (Cs), med Elektronaffiniteten a = 1,38 Volt, Kalcium (Ca) med a = 2,24 Volt, Thorium (Th) med a = 2,94 Volt og Volfram (W) med a = 4,43 Volt. Metallernes Smeltepunkter er angivet forneden i Figuren.

Termioner kaldes de Elektroner, der
udsendes fra glødende Legemer. Se
Termionemission.
A. W. M.

Termionrør, se Telefonforstærker.

termisk (gr.), som har med Temperatur
at gøre. Termiske Egenskaber omtales under
Frysning, Kogning, Smeltning,
Temperatur, Varme o. fl. St.
(K. S. K.). A. W. M.

termisk Analyse er en fysisk Metode til
Undersøgelse af Ligevægtsforholdene i
størknede Smeltemasser, som særlig har faaet
Betydning ved Studiet af Metallegeringers
Konstitution, hvor den sammen med
Metalmikroskopien maa siges at udgøre de vigtigste
eksperimentelle Hjælpemidler. I Korthed gaar
den ud paa, at man opvarmer for Eksempel
Legeringen til et Stykke over dens Smeltepunkt
og derpaa afkøler den med en passende
Hastighed, idet der samtidig røres rundt i den med
et i Bunden tillukket smalt og tyndvægget Rør,
f. Eks. af Kvarts eller Porcellæn, hvori der er
indført de to fra hinanden isolerede Traade af
et Termoelement, hvis Loddested befinder sig
nær Rørets lukkede Ende og derved omtrent i
Midten af Smeltemassen. Paa det med
Termoelementet forbundne Millivoltmeter eller
Potentiometer aflæses, f. Eks. hvert halve Minut,
Temperaturerne i Metalmassen, og disse
opføres paa et Stykke Millimeterpapir. Til en
Begyndelse danner Punkterne en jævn Kurve,

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>