Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - termisk Analyse - Termit - Termitter
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
men i samme Øjeblik, Størkningen begynder,
vil der paa Grund af den hermed forbundne
Varmeudvikling, der nedsætter
Afkølingshastigheden mere eller mindre, eventuelt helt
standser Afkølingen for en Tid, fremkomme et Knæk
paa Kurven, og denne vil faa en
Retningsforandring. I det Øjeblik, det sidste af
Legeringen gaar over i fast Form, vil der vise sig et
nyt Knæk paa denne; der opstaar nu ikke mere
nogen Varme i Metalmassen, og
Afkølingskurven antager igen en lignende jævn Form, som
inden Størkningen begyndte. Drejer det sig om
en binær Legering, maa man danne en hel
Serie Legeringer med vekslende Indhold af de
to Metaller og optage analoge
Tids-Temperaturkurver for dem alle; ved at samle
Resultaterne i en Kurveplan med Temperaturen som
Ordinat og den procentiske Sammensætning som
Abscisse faas et Billede af, hvorledes
Størkningens Begyndelse og Forløb varierer med
Legeringens Indhold af de to Bestanddele. De
dannede »Smeltepunktsdiagrammer« kan have et
meget kompliceret Udseende, men de tillader
den kyndige at aflæse Konstitutionen af
Legeringerne, selv om der optræder kemiske
Forbindelser imellem dem, faste Blandingskrystaller,
Eutektika o. s. v. Det skal bemærkes, at ogsaa
om Forandringer i de størknede Legeringer vil
den t. A. give Oplysninger, saafremt de blot er
ledsaget af en tilstrækkelig betydelig
Varmetoning. Undersøgelsesmetoden er særlig
udviklet af Professor Tammann i Göttingen og af
hans talrige Medarbejdere. Ogsaa ved
Undersøgelsen af Saltblandinger og af Silikater har
den t. A. Betydning. (Litt.: se
Metallografi).
Carl J.
Termit er et af de vigtigste og
interessanteste Stoffer til Frembringelse af meget høje
Temperaturer. Det er en mekanisk Blanding af
Aluminiumpulver og Jerntveilte, der, naar det
paa et enkelt Sted opvarmes til en tilstrækkelig
høj Temperatur, undergaar en indre
Forbrænding, hvorved hele Massens Temperatur i et
Øjeblik bringes til at stige til c. 3000°. Den
herved foregaaende kemiske Omsætning bestaar i,
at Aluminiumet ilter sig, medens Jerniltet
reduceres; da den første af disse Processer
udvikler betydelig mere Varme, end der forbruges
af den sidste, maa der altsaa fremkomme et
Overskud af Varme. At dette bliver saa
betydelig, som Tilfældet er, skyldes, at Aluminium
af alle Metaller pr kg har den største
Forbrændingsvarme, nemlig 7000 kg; ganske vist er
den af den samlede Termitblanding pr kg
udviklede Varmemængde ganske væsentlig mindre,
nemlig kun 850 kg°, men Temperaturen kan dog
stige saa højt som omtalt paa Grund af, at
Aluminiumiltets og Jernets Varmefylder er
forholdsvis smaa, og fordi der ikke bortføres
Varme ved udviklede Luftarter som ved
Forbrænding af Kul. Omsætningen er trods den
udviklede enorme Temperatur ganske ufarlig, da
der ikke dannes luftformige
Reaktionsprodukter, saa at den ikke faar Karakter af en
Eksplosion. Forbrændingen indledes med en
Tændsats, der indeholder Magnium og
Bariumoverilte, og som kan antændes med en
Stormtændstik. T., som er opfundet af den tyske
Fabrikant Goldschmidt i Essen, har navnlig fundet
Anvendelse til Svejsning af Sporvejsskinner, til
Reparationer om Bord af knækkede
Skibsaksler etc. Ogsaa for den kemiske Industri har
Metoden Interesse; det dannede Aluminiumilte,
som er krystallinsk og meget haardt — Korund
— kan anvendes til Slibemiddel, og ved at
erstatte Jerniltet med andre Metalilter — særlig
af Mangan og Krom — kan disse Metaller, der
har stor teknisk Betydning som
Legeringsbestanddele af visse Staalsorter, udvindes i
kulstoffri Tilstand.
Carl J.
Termitter (Termitidæ) eller »hvide Myrer«,
Familie af Retvingedes (Orthoptera) Orden.
Arterne er sociale og bestaar af vingede og
vingeløse Individer; de fire lange, smalle
Vinger ligger i Hvilen fladt ned over Ryggen og er
omtrent lige store og ens udseende. Nær ved
Basis af hver Vinge findes en Linie, langs med
hvilken Vingerne kan knække af. De vingeløse
Individer er langt talrigere end de vingede;
Legemet ender med et Par korte Cerci.
Metamorforsen er ringe og gradvis. Hudskelettet er
tyndt.
T. lever i Selskaber, der ofte bestaar af et
enormt Antal Individer. I et Selskab finder man
Arbejdere, Soldater, vingede Hanner og
Hunner, og saadanne, der har afkastet Vingerne,
samt Yngel i forskellige Udviklingstrin.
Undertiden mangler Arbejderkasten. De vingede
Former findes kun i faa Dage, hvorpaa de forlader
Reden, ofte i uhyre Sværme. De afvingede er
gerne kun repræsenterede af et enkelt Par,
Hunnen eller Dronningen og Hannen eller
Kongen; dog findes i adskillige Samfund saadanne
Kongepar i Reserve, der træder til, hvis det
fungerende Kongepar ved Uheld eller af anden
Grund ophører med Forplantningen. Hele
Samfundets Formering er overladt dette ene Par.
Det afkaster tidlig sine Vinger og undergaar
derpaa som oftest meget betydelige
Formforandringer, der medfører, at de bliver ude af Stand
til at forlade Reden; dette gælder særlig
Hunnen, hvis Bagkrop hos visse Former, f. Eks.
Termes bellicosus, svulmer op til en ganske
kolossal Størrelse, 20—30000 Gange større end
Arbeidernes, Opsvulmningen skyldes
Kønsorganernes enorme Udvikling. Hos disse Hunner,
der kan blive c. 8—10 cm lange, ruller Æggene
som en ustandselig Strøm, c. 60 i Min. eller
80000 i Løbet af et Døgn, ud af Bagkroppen.
Hos talrige, f. Eks. de sydeuropæiske Former,
omdannes Dronningen ingenlunde saa stærkt, og
Antallet af de Æg, der produceres, er ikke
særlig stort, under Maksimalproduktionen kun
4—6 om Dagen.
Hos atter andre mangler egentlige Kongepar,
men Ægproduktionen overtages af ikke fuldt
færdige Individer, som er blevne standsede i
deres Udvikling, inden de har naaet
Imagostadiet. Kongerne er i det hele som Regel meget
sjældne, og deres Liv er rimeligvis langt
kortvarigere end Dronningens.
Den overvejende Del af et Termitbo bestaar
af Yngel og Arbejdere. Ved Fødselen er alle T.
af ganske samme Udseende og fødes
overvejende, maaske i alle Tilfælde, uden Øjne. Under
den videre Udvikling opstaar i alt Fald to
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
