Salmonsens konversationsleksikon / Anden Udgave / Bind XXIII: T—Tysk frisindede Parti / 259 (1915-1930) Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
	Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Termoelektricitet - Termoelement - Termoflaske

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>

Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

fordelagtigere at benytte Platin til
Normalmetal, da det kan fremstilles meget rent og kan
bruges inden for langt større
Temperaturomraade end Bly. I hosstaaende Tabel er denne
Termokraft mod Platin anført for en Række
Metaller; under Maaling og ved de praktiske
Anvendelser er oftest baade Metallet og
Platintraaden loddede til to ens Traade, som Regel
Kobbertraade, og i Tabellen er forudsat, at
disse to Loddesteder har Temperatur 0° C.
Termokraften regnes positiv, hvis den frembragte
Strøm ved Loddestedet mellem Platin og
Metallet løber fra Metallet til Platin. Tabellen
forudsætter endelig, at dette Loddested er
opvarmet til 100°.

Metal	Termokraft Millivolt
Vismut, parallel med Aksen	+ 15,8
— , vinkelret paa Aksen	+ 7,3
Konstantan (60 % Cu, 40 % Ni)	+ 3,5
Nikkel	+ 1,7
Platin	0
Bly	— 0,4
Aluminium	— 0,4
Platinrhodium (90 % Pt, 10 % Rh)	— 0,6
Manganin (84 % Cu, 4 % Ni, 12 % Mn)	— 0,65
Kobber	— 0,7
Sølv	— 0,75
Guld	— 0,75
Jern	÷ 1,5 til — 1,9
Antimon	— 2,7 til — 3,0.

For et vilkaarligt Par Metaller faas
Termokraften som Forskellen mellem de anførte Tal;
saaledes er for Konstantan-Kobber
Termokraften = 3,5 — (—0,7) = 4,2 Millivolt. Den nævnte
Spændingsrække gælder kun for det angivne
Temperaturomraade; for andre Temperaturer
kan ikke blot Størrelsen af Termokraften, men
ogsaa Metallernes Rækkefølge, forandres.
Fuldstændig Overblik faar man derfor først, naar
man kender Termokraftens Størrelse for alle
Temperaturer af Loddestedet.

T. finder praktisk Anvendelse dels til
Temperaturmaaling ved Termoelementer (se
Termometer) og dels i Termosøjlen
(Termostøtten). En saadan dannes ved at
sammenlodde Traade af to Metaller, M1 og M2, til en
sammenhængende Ledning efter Ordenen M1
M2 M1 M2 M1 o. s. v. Ledningen ombøjes
saaledes, at alle Loddestederne M1 M2
vender til den ene Side, M2 M1 til den
anden. Ved Brugen opvarmes den ene Side,
altsaa hverandet Loddested, og den
elektromotoriske Kraft, hele Støtten
frembringer, vil da være Summen af Kræfterne i de
enkelte Elementer, hvert bestaaende af to
Traade. Termosøjlen anvendes især til Maaling
af Straaling (s. d.), navnlig paa Grund af dens
ringe Varmekapacitet; man sværter da ofte de
med Straalekilden vendende Loddesteder, for
at gøre Absorptionen af Straalingen saa
fuldkommen som mulig. I nær Forbindelse med den
omtalte Virkning staar Peltiereffekten
og Thomsoneffekten.

Peltiereffekten bestaar i følgende: Sendes en
elektrisk Strøm gennem to Metaltraade, der er
loddede sammen, vil der i Loddestedet ske en
Varmetoning; denne vil altid være saadan, at
den søger at frembringe en Strøm modsat den
oprindelige. Sendes saaledes en Strøm fra en
Jerntraad over i en Konstantantraad, saa vil
Loddestedet opvarmes; thi ifølge Tabellen
ovenfor vil en Opvarmning af et Loddested
mellem Jern og Konstantan give en Strøm med
Retning Konstantan -> Jern, altsaa modsat
den oprindelige Strøm. Varmetoningen er
proportional med Strømstyrken og afhænger
selvfølgelig af Metallernes Natur.

Princippet i Thomsoneffekten er følgende:
opvarmer man en Metaltraad paa Midten, medens
Enderne holdes ved konstant lavere
Temperatur, og sender man samtidig en elektrisk Strøm
gennem Traaden, saa forskydes
Temperaturmaksimet i en Retning, afhængig af Metallets
Natur. For nogle Metaller, f. Eks. Antimon,
Zink og Kobber, flyttes Maksimet med
Strømmen, for andre Metaller, som Vismut og Platin,
forskydes Maksimet imod Strømretningen. I Bly
er Thomsoneffekten praktisk talt 0, og det er
Aarsagen til, at man tidligere brugte Bly som
Normalmetal i den termoelektriske
Spændingsrække. Thomsoneffekten bestaar altsaa i, at der
i Metaltraade foruden den sædvanlige
Strømvarme sker en Varmetoning paa de Steder,
hvor der er Temperaturvariationer;
Varmetoningen er proportional med Strømstyrken og
med Temperaturvariationen.

Fremkomsten af den termoelektriske Kraft
forklares ved Elektronteorien ud fra den
Forudsætning, at der i Metallerne findes fri
Elektroner, der bevæger sig med en
Gennemsnitshastighed, svarende til Temperaturen. Loddes
to Metaller sammen, vil Grænsefladen rammes
af Elektroner fra begge Sider, og hvis Antallet
af fri Elektroner pr cm³ er forskelligt i de to
Metaller, vil der opstaa en Spændingsforskel
mellem dem. Ved Forandring af Loddestedets
Temperatur forandres baade Antallet af fri
Elektroner og disses Gennemsnitshastighed, og
Spændingsforskellen vil følgelig ogsaa forandres.
Ogsaa Peltiereffekten og Thomsoneffekten er
søgt forklaret ved Elektronteorien.
Varmeteorien giver en Sammenhæng mellem alle tre
termoelektriske Fænomener. (Litt.: K.
Baedecker, »Die elektrische Erscheinungen in
metallischen Leitern«; Geiger & Scheel,
»Handbuch der Physik«, Bind XIII).
A. W. M.

Termoelement, se Termometer og
Termoelektricitet.

Termoflaske, en dobbeltvægget, forsølvet
Glasflaske med lufttomt Rum mellem de to
Vægge, hvorved Flaskens Indhold varmeisoleres
fra Omgivelserne. Paa Grund af det stærkt
udpumpede Luftmellemrum mellem Væggene er
Varmeledningen praktisk talt forsvindende.
Varmeovergangen sker derfor kun ved
Straaling fra Væg til Væg, og den er reduceret
stærkt ved, at Overfladerne er forsølvede. T.
finder Anvendelse til Opbevaring af varme Drikke
og er da i Reglen beskyttet ved et omgivende
Metalhylster. Den nævnte Art Varmeisolation
er først anvendt af den engelske Fysiker J.
Dewar til Opbevaring af flydende Luft, hvorfor

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>