Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Termoflaske - Termofon - Termofor - Termogalvanometret - termogene Bakterier - Termograf - Termografi - Termohypsometer - Termokauter
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Glaskar af denne Konstruktion i Fysikken i
Almindelighed gaar under Navnet Dewar-Kar.
E. S. J.
Termofon, d. s. s. Radiofon.
Termofor, konstrueret af Andrews,
tjener til Sammenligning af to Vædskers
Varmefylde. Det bestaar af en termometerlignende
Glasbeholder, der indeholder c. 100 g
Kvægsølv; paa Røret er der afsat to Mærker i ret
lang Afstand fra hinanden. Beholderen
opvarmes, til Kvægsølvet staar noget over det øverste
Mærke; den afkøles da langsomt, hvorved
Kvægsølvet trækker sig tilbage i Røret. Lige i det
Øjeblik, da Kvægsølvoverfladen passerer det
øverste Mærke, stikkes Beholderen ned i et
Kalorimeter med Vædske, og i det Øjeblik,
Kvægsølvet under den fortsatte Afkøling
passerer det nederste Mærke, tages Beholderen
igen op af Vædsken. Beholderen vil da have
afgivet en ganske bestemt Varmemængde til
Vædsken, og af Forholdet mellem
Temperaturstigningen i forskellige Vædsker kan Forholdet
mellem disses Varmefylder beregnes.
A. W. M.
Termogalvanometret, angivet af Duddell
(1907), bestaar af en lukket Bøjle af
Metaltraad, ophængt i en Kvartstraad mellem en
Hesteskomagnets to Poler. Bøjlen er et
Termoelement af Vismut og Antimon med det ene
Loddested nederst i Bøjlen. Tæt under dette
Loddested er en Modstandstraad (faa mm lang,
Modstand 4—1000 Ohm), hvorigennem den
Strøm, der skal maales, sendes. Derved
opvarmes Modstandstraaden, og denne opvarmer ved
Straaling Loddestedet, hvorved der opstaar en
Strøm i Bøjlen, saa
denne maa dreje sig i
Magnetfeltet. Paa Bøjlen
sidder et lille Spejl, saa
man ved Spejlaflæsning
kan maale Drejningens
Størrelse. Følsomheden
kan forandres dels ved
at benytte
Modstandstraade med forskellig
Modstand og dels ved at
forandre Afstanden mellem
Modstandstraaden og Loddestedet.
A. W. M.
termogene Bakterier er Bakterier, som
kan fremkalde en stærk Ophedning af fugtigt Hø,
Bomuld e. l. Dette beror dels paa, at der ved
deres Livsvirksomhed udvikles en betydelig
Varmemængde, som, naar Høet er tæt
sammenpakket, ikke kan ledes bort, dels paa, at deres
Vækstoptimum ligger meget højt (se
Bakterier, Side 540).
B. J.
Termograf, et Termometer, der er
indrettet saaledes, at dets Visning registreres
automatisk. Overordentlig megen Anvendelse finder
»Richard’s T.«. Den bestaar af et Bourdon-Rør,
fyldt med Spiritus, hvis Varmeudvidelse —
henholdsvis Sammentrækning — bringer Røret
til at rettes ud, henholdsvis bøjes mere; disse
Bevægelser forstørres ved et Vægtstangssystem,
hvis sidste Led er forsynet med en Pen, der
skriver paa en roterende Tromle (se Fig. 1 og
2). Dette Apparat er, naar det ikke udsættes
for ganske ekstraordinære Omstændigheder
(meget stærk Frost f. Eks.), særdeles
driftssikkert, men har en stor Varmekapacitet, saa
mindre eller kortvarige Temperaturvariationer
kun registreres ufuldkomment. Apparatet
konstrueres ogsaa med bimetallisk Varmelegeme.
Værdien af dets Visning maa naturligvis findes
ved Sammenligning med Kvægsølvtermometret.
Til elektriske T. anvendes baade
Termoelementer og Modstandstermometre; i øvrigt er der
ogsaa konstrueret T. ved Hjælp af
Kvægsølvtermometre med indsmeltede Elektroder,
endda saa fuldkomne, at de nedskriver
Temperaturen med Typer hvert Kvarter. En særdeles
anvendelig T. er konstrueret af G. A. Rung
og bestaar af 12 »Vendetermometre«, ophængte
drejeligt om en vandret Akse; normalt hænger
de med Beholderen nedad, men hver
Klokketime vendes et af dem (af et Urværk), saa det
faar Beholderen opad; Røret har nu en
Indsnævring, som bevirker, at Stødet ved
Drejningen river Kvægsølvstrengen over, saa den
falder ned i Rørets anden Ende, og den
øjeblikkelige Temperatur derved fastholdes til senere
Aflæsning (Termometrets Inddelinger er afsat
»paa Hovedet«). To Gange i Døgnets Løb
aflæses samtlige Termometre og vendes derefter
om.
H-P.
T. indrettes ogsaa til ad fotografisk Vej at
registrerer Temperatursvingninger i Vædsker ell.
andre Stoffer. I en Beholder kommer det Stof,
hvis Temperatursvingninger skal undersøges,
og heri anbringes et Termometer, hvis Skala
og Kvægsølvsøjle belyses. Paa et lysfølsomt
Materiale, der ved et Urværk bevæges med en
vis Hastighed, fotograferes Termometerstanden.
C. E. A.
 |
| Fig. 1. Termograf. |
 |
| Fig. 2. |
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
