Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - termolabil - Termoli - Termometer
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
termolabil betyder modstandsløs mod
Opvarmning. Alle organiske Stoffer er naturligvis
t., for saa vidt de forbrænder eller destrueres
paa anden Maade, naar Temperaturen stiger
tilstrækkeligt; Betydningen af Ordet t. er derfor
indskrænket til at karakterisere en Egenskab,
som mange sammensatte organiske
Forbindelser viser, nemlig Destruerbarhed ved
forholdsvis ringe Opvarmning, f. Eks. til 50—60° C.
Ordet anvendes i Serologien for at kendetegne
»Stoffer« som Komplement, Toksin etc., der
denatureres eller uvirksomgøres ved kort Tids
Opvarmning til c. 55°, medens andre Funktioner
f. Eks. i Serum, der taaler en saadan
Opvarmning, siges at være termostabile. Undertiden
bruges Ordet ogsaa om visse Bakteriearter, der
dræbes ved 1/2—1 Times Opvarmning til nævnte
Temperatur (smlg. Pasteurisering).
O. T.
Termoli [’tærmoli]. By i Mellemitalien,
Provins Campobasso, ligger 24 km NØ. f. Larino
paa et Forbjerg ved det Adratiske Hav og ved
Banen fra Ancona til Foggia. (1911) 5550 Indb.
T. er Bispesæde og Provinsens eneste Havn.
(H. P. S.). C. A.
Termometer (gr.), Redskab til Maaling af
Temp. Det almindeligste T. er
Kvægsølvtermometeret, hvori Kvægsølvs Udvidelse
ved Opvarmning benyttes ved Maalingen. Det
bestaar af et snævert Glasrør, som forneden er
udblæst til en kugle- ell. cylinderformet
Beholder, fyldt med Kvægsølv til et Stykke op i
Røret og foroven lukket ved Tilsmeltning.
Denne foregaar, medens Røret er saa stærkt
opvarmet, at Kvægsølvet naar op til dets yderste
Spids; ved Sammentrækning efterlader
Kvægsølvet altsaa et lufttomt Rum over sin
Overflade. Røret maa være nøjagtig lige vidt
overalt; Undersøgelsen heraf (Kalibrering)
sker ved, at man lader en nogle cm lang
Kvægsølvtraad glide gennem Røret og maaler dens
Længde paa forsk. Steder. Er Røret godt,
forandres Traadens Længde ikke. Jo snævrere
Røret er, og jo større Beholderen, desto mere
fintmærkende bliver T., men samtidig kommer
det til af praktiske Grunde at spænde over
et mindre Temperaturomraade. For at gøre
den fine Kvægsølvtraad mere synlig kan man
forme Aabningen i Røret som et Baand, der
vender Bredsiden mod Iagttageren, eller man
kan give Glasvæggen et saadant Tværsnit, at
den virker som en stærkt forstørrende
Cylinderlinse. I begge Tilfælde bliver Kvægsølvtraaden
næsten usynlig, naar den ikke ses fra den rigtige
Side. For at faa Røret inddelt opsøger man først
to »faste Punkter« paa det, Vandets
Frysepunkt og Kogepunkt. Det første
bestemmer man ved at sætte T. ned i en
Blanding af destilleret Vand og Is ell. i ren, vaad
Sne. Man stiller det saaledes, at Kvægsølvet
netop kan ses over Blandingen, og naar
Overfladen efter nogen Tids Forløb er kommen i
Ro, sætter man et Mærke paa Røret ved den.
Vandets Frysepunkt ændrer sig saa lidt med
Trykket, at man ikke behøver at tage Hensyn
til Barometerstanden. Til Bestemmelse af
Kogepunktet anbringer man Røret i Damp fra
kogende Vand. Vandet koger i en langhalset
Flaske, der foroven er lukket med en Prop,
gennem hvilken T. er ført ned i Flasken, uden
at Beholderen naar Vandet. Halsen maa være
saa lang, at hele Kvægsølvtraaden i Røret kan
være under Proppens Overflade, alene med
Undtagelse af den øverste Spids. Dampen maa
kunne slippe let ud gennem et Hul i Proppen.
Ved fine Bestemmelser leder man Dampen ned
langs Flaskehalsens Yderside gennem en lang
Hætte, for at T. ikke skal tabe Varme ved
Straaling til en Væg, der er i Berøring med
Stuens koldere Luft. Da mættet Vanddamps
Temp. varierer stærkt med Trykket, har man
vedtaget, at ved Kogepunktet skal forstaas den
Temp., som mættet Vanddamp har, naar dens
Tryk er lig Trykket af en Kvægsølvsøjle, som
er 760 mm høj, hvis Temp. er Vandets
Frysepunkt, og som befinder sig ved Havets
Overflade paa 45° Bredde (se Barometer).
Afstanden paa T. mellem dette Kogepunkt og
Frysepunktet deles i 100 lige store Dele, og den
Temperaturforskel, som svarer til Afstanden
mellem to Delestreger, kaldes en
Celsiusgrad (Centigrad). Inddelingen fortsættes
under Frysepunktet og over Kogepunktet, saa
langt Røret rækker. Da man som Regel ikke
kan komme til at bestemme Kogepunktet netop
ved det normale Tryk, benytter man til Rettelse
en Tabel, der angiver Temperaturen af mættet
Vanddamp ved forskellig Tryk paa begge Sider
af det normale. For smaa Afvigelser kan man
regne, at for hver Millimeter Trykket er under
ell. over det normale, er det fundne Kogepunkt
1/27 Grad for lavt eller for højt. Foruden
Celsiusskalaen, der nu benyttes ved alle
videnskabelige Maalinger, anvendes i Danmark
og Tyskland til dagligt Brug
Réaumur’s, hvorpaa der staar 0° ved
Frysepunktet og 80° ved Kogepunktet. I engelsktalende
Lande bruges meget Fahrenheit’s Skala
med 32° ved Frysepunktet og 212° ved
Kogepunktet; Afstanden mellem de to Punkter er
altsaa delt i 180 lige store Dele. Omregning af
det ene T.’s Angivelse til det andets sker efter
Formelen R : 80 = C : 100 = (F ÷ 32) : 180,
hvor R, C og F betyder de Tal, hvormed en vis
Temp. angives henh. efter Réaumur’s, Celsius’
og Fahrenheit’s T.
Kvægsølvtermometre af den sædvanlige Art
kan kun bruges mellem ÷ 35° og 150°. Ved
÷ 38,87° fryser Kvægsølvet; det normale
Kogepunkt ligger ved + 356°, men naar der er
lufttomt over Kvægsølvet, sker der allerede en
kendelig Fordampning ved c. 150°. Men man
kan benytte Kvægsølv selv langt over de 356°,
naar Kapillaret over Vædsken fyldes med en
neutral Luftart f. Eks. Kvælstof ved højt Tryk,
30—50 Atm. Den højere Grænse for Kvægsølvets
Anvendelighed sættes da af den Glassort, hvoraf
T. er lavet, idet Glasset selvfølgelig ikke maa
opvarmes saa stærkt, at det begynder at blive
blødt. Denne Grænse er forskellig for de
forskellige Glassorter, som Regel godt 500°, for
Glassorten 1565 III 660° og for Kvarts 750°.
Fremfor alle T.-Vædsker har Kvægsølv den
Fordel, at det ikke fugter Glasset; Kvægsølvet
kan derfor give langt større Nøjagtighed end T.
med andre Vædsker, idet der her ikke bliver
nogen Vædske hængende paa Kapillarets
Vægge under et Temperaturfald. Alkohol-T. har
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
