Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Termokauter - Termokemi
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
en hul Platinkegle, hvori der sidder en
Platinsvamp; det hele er paa passende Maade
anbragt paa et Skaft. Naar man, efter at
Brænderen er opvarmet, puster en Blanding af Luft
og Petroleumsæterdampe ind i Brænderen,
foregaar der en stadig Forbrænding af
Luftblandingen, hvorved Platinen holdes glødende,
stærkere og svagere, alt efter som der føres mere
eller mindre Knaldluft til. Paquelin’s T. har
ved Siden af det galvaniske T. detroniseret alle
andre Kauterier af hedt Metal.
(E. A. T.). V. Sch.
Termokemi. Enhver kemisk Proces
ledsages af en Forandring i det reagerende Systems
Varmetilstand og dermed i dets Energiindhold.
Forandringen kan i mange Tilfælde være meget
betydelig, i andre saa ringe, at den vanskelig
lader sig paavise. Efter J. Thomsen’s Forslag
kaldes Forandringen i Varmetilstand for
Varmetoningen ved den paagældende Proces.
Afgives der ved denne Proces Varme til
Omgivelserne, da kaldes Processen
eksotermisk; Varmetoningen er da positiv; hvis
derimod Processen foregaar saaledes, at der
optages Varme (Energi) fra Omgivelserne, kaldes
den endotermisk; Varmevirkningen er da
negativ. T. har til Opgave at undersøge
Varmetoningerne ved de forskellige kemiske
Reaktioner, og den giver os derved et Indblik i de
Energiforandringer, som finder Sted hos de
reagerende Stoffer. De fundne Størrelser giver
ikke noget direkte Kendskab om Størrelsen af
de Kræfter, som virker ved de kemiske
Processer; de er kun et Udtryk for
Forskellen mellem de oprindelige og de
dannede Molekylers Energi.
Varmetoningen lader sig kun maale med
tilstrækkelig Sikkerhed ved Processer, som
forløber i forholdsvis kort Tid; saadanne
Reaktioner foregaar oftest i Vædsker (Opløsninger)
eller ved hurtige Iltninger (Oxydationer),
navnlig ved Forbrænding. De reagerende Stoffer
bringes til at omsætte sig med hinanden i et
Kalorimeter (s. d.), og det fundne Resultat
udtrykkes i Varmeenheder eller Kalorier og
beregnes ikke paa Masseenhed, men paa den
kemiske Enhed, der benævnes
Grammolekyle eller Mol ɔ: Molekylvægten udtrykt i gr.
Resultatet kan fremsættes, idet man giver den
sædvanlige kemiske Ligning en Udvidelse,
hvorved den fra Masseligning bliver til
Energiligning. Ligningen 2Cu+S=Cu2S
+ 18300 Kalorier siger ikke alene, at 127,2 g
Kobber forener sig med 32 g Svovl til et
Grammolekyle = 159,2 g Svovlkobber, men ogsaa, at
der ved denne Proces frigøres 18300
Gramkalorier Varme. Skrives Ligningen paa følgende
Maade: 2Cu+S÷ 18300 Kal. = Cu2S, da
udtrykker den, at et Grammolekyle Svovlkobber,
Cu2S, indeholder saa meget mindre Energi end
de til dette Molekyles Dannelse nødvendige
Mængder Kobber og Svovl, som svarer til 18300
Gramkalorier. Den omtalte Ligning kan ogsaa
skrives (Cu2, S) = 18300 Kalorier. Da imidlertid
en Forbindelses Energiindhold varierer med
dens Tilstandsform, maa det udtrykkelig
anføres, for hvilke Tilstandsformer hos de
reagerende og de dannede Stoffer det fundne
Resultat er gyldigt.
Som Grundlag for T. benyttes især to Love;
den første af disse er fremsat af Lavoisier og
Laplace; den siger, at den samme
Varmemængde, som udvikles ved Dannelsen af en
Forbindelse, atter maa tilføres for at sønderdele den
i de oprindelige Bestanddele. Den anden Lov
er fremsat af G. H. Hess 1840; den siger, at
den Varmeudvikling, som finder Sted, naar et
givet System af Molekyler omsætter sig til et
andet, kun er afhængig af Begyndelses- og
Slutningstilstanden og altsaa er ganske den samme,
hvad enten Omsætningen sker direkte eller
gennem forskellige Mellemled. (Det forudsættes
dog, at Processerne forløber ved konstant
Temperatur og uden at udføre elektrisk, mekanisk
eller andet Arbejde). Paa Grundlag af denne
Lov lader det sig gøre at bestemme
Varmetoninger, som kun med Vanskelighed, eller
maaske slet ikke, lader sig finde direkte. Som
Eksempel kan anføres, at Varmeudviklingen
ved Kuldioxydets Dannelse vil være den
samme, hvad enten man først brænder Kulstoffet
til Kulilte og derefter denne til Kuldioxyd,
eller man direkte brænder Kulstoffet til
Kuldioxyd. Da det nu næppe lader sig gøre at
bestemme Varmetoningen ved Forbrænding af
Kulstof til Kulilte direkte, kan man finde den
ved Hjælp af den sidstnævnte Lov, idet man
bestemmer Varmetoningen ved Forbrændingen
af Kulstof til Kuldioxyd og af Kulilte til
Kuldioxyd. Man har:
(C,O2)=97600 Kal. og (CO,O)=68200 Kal.
altsaa (C,O)=97600 ÷ 68200=29400 Kal.
Begge de nævnte Love blev 1858 af J.
Thomsen udviklede som Konsekvenser af den
mekaniske Varmeteori, og den videre Udvikling af
T. skyldes i væsentlig Grad den nævnte
Forsker samt den franske Kemiker M. Berthelot.
Varmetoningen troede man tidligere var et
Maal for Affiniteten mellem de kemiske Stoffer;
at dette imidlertid ikke kan være rigtigt, kan
bl. a. ses af, at Processer kan være
endotermiske og alligevel kan forløbe frivilligt. Den
nærmere Udredning af dette og hertil knyttede
Problemer kaldes nu Termodynamik (s. d.).
Alt efter Processens Art, ved hvilken
Varmetoningen finder Sted, benævner man
Varmetoningen forskelligt. Den Varmetoning, der
finder Sted ved Blanding eller Fortynding af
Vædsker, kaldes Blandings- eller
Fortyndingsvarme, Varmetoningen ved
Opløsning af Luftarter eller faste Stoffer i Vand
kaldes Absorptions- eller
Opløsningsvarme, Varmetoningen ved Neutralisation af
opløste Syrer og Baser,
Neutralisationsvarme (se Reaktion). Naar en
Forbindelse dannes af sine Elementer, kaldes den derved
frembragte Varmetoning Forbindelsens
Dannelsesvarme; forbrændes organiske
Stoffer, da kaldes den derved frembragte
Varmetoning Stoffets Forbrændingsvarme.
Bestemmelsen af denne sidste har faaet stor
Betydning for Læren om Ernæring (s. d.).
M. H. t. den nærmere Udførelse af
termokemiske Undersøgelser og til Resultater af
saadanne kan henvises til Julius Thomsen:
»Thermochemische Untersuchungen«, Bind 1—4
og til samme Forfatters »Systematisk
gennemførte termokemiske Undersøgelsers numeriske
og teoretiske Resultater« (1905).
(O. C.). S. P.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
