Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Tete - Tête-à-tête - Tetens, Johan Nicolai - Tetens, Vilhelm - Teterev - Teternikov, Fedor Kuzmitsch - Teterow - Tethys (Titanide) - Tethys (geologi) - Tethys (se Opisthobranchia) - Tetjuschi - Tetmajer, Kazimierz
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
T. er Endepunktet for Flodsejladsen, da der
ligger Strømsnævringer tæt oven for Byen.
C. A.
Tête-à-tête [’tæ.t-a-’tæ.t] (fr.; »Hoved ved
Hoved«), fortrolig Samtale Under fire Øjne,
Stævnemøde.
Tetens, Johan Nicolai, dansk Filosof,
Matematiker og Naturvidenskabsmand, f. 5.
Novbr 1738 i Tønning, d. 15. Aug. 1807 i Kbhvn.
T. studerede først i Rostock og Kbhvn og blev
1763 Prof. i Bützow; 1776 blev han Prof. i Kiel
og drog derfra 1789 til Kbhvn, hvor han blev
Deputeret i Finanskollegiet og senere
Konferensraad. T. har i Danmark udfoldet en
stor videnskabelig og praktisk Virksomhed; han
indlagde sig Fortjeneste ved Forbedringen af
Hertugdømmernes Digevæsen, paa hans
Forslag oprettedes en Forsørgelsesanstalt og en
alm. Enkekasse, og med stor Interesse tog han
Del i en Række andre almennyttige
Foretagender. T. var en af Oplysningens betydeligste
Repræsentanter i Danmark, en Mand med et
humant Blik paa Livet og med omfattende
Kundskaber. I Fysik, Statsøkonomi og særlig i
Matematik har han ydet fremragende Arbejder,
af hvilke flere har faaet særlig Værdi ved deres
Bet. for det praktiske Liv. Hans mat.
Hovedværk er »Anleitung zur Berechnung der
Leibrenten und Anwartschaften« (1785—86) og hans
filos. »Philosophische Versuche über die
menschliche Natur und ihre Entwickelung« (1777).
Paa mange Punkter betegner dette Værk et
Brud med gamle Meninger og viser Tilløb til
Opfattelser, der med fuld Klarhed først er
gjort gældende inden for den moderne
Psykologi. Det bryder med den Leibniz-Wolf’ske
Intellektualisme ved at begynde en Sondring
mellem Fornemmelse (Empfindung) og Følelse
(Gefühl), selv om denne ikke dækker den
moderne Psykologis; det bryder med den gamle
Lære om »Sjæleevnerne« ved at føre disse
tilbage til to Grundkræfter, den passivt
modtagende og den reagerende, og det har endelig
sin store Betydning ved sin principielle Hævdelse
af den strengt empiriske Metode. Ved sin
Avendelse af denne har T. ogsaa været inde paa
Eksperimentet; Værdi har her hans
Undersøgelse af de saakaldte »Efterfornemmelser«. T.’s
filos. Hovedværk har sikkert paa flere Punkter
paavirket Kant under Affattelsen af »Kritik
der reinen Vernunft«, og T. er paa den anden
Side ikke helt upaavirket af Kant’s før-kritiske
Skrifter; og med denne søger han at bekæmpe
Hume’s »Skepticisme«, ligesom han ogsaa
bekæmper Materialismen. Foruden nævnte
Hovedværker har T. skrevet c. 65 Afh. i forsk.
Tidsskr om de forskelligste Emner. (Litt.:
»Uebele T.« [1911]).
(A. T-n.). W. N.
Tetens, Vilhelm, dansk Maler, f. 21.
Novbr 1871 i Kbhvn, Elev af Engelsted,
Akademiet og Zahrtmann. Udstillede første Gang paa
Charlottenborg 1896. Har væsentlig malet
Portrætter og Arkitekturbilleder. Af hans Arbejder
kan nævnes »Familien i det grønne« (1903),
»Ung Mand« (1909, Kunstmuseet), »Aften.
Badende Mænd« (1905), »Portræt af min Moder«
(1907), Portræt af Professor Foldberg (1919,
tilkendt Udstillingsmedaillen). 1907
Kunstforeningens Udstilling af T.’s Arbejder. I en Række
Aar var han Kostumier ved det kgl. Teater.
P. J.
Teterev [’tjetirif], Temerez, Flod i
Ukraine, udspringer i en Sumpegn i den
sydøstlige Del af Guvernementet Podolien, passerer
Shitomir og strømmer med nordøstlig Retning
gennem Kijev, indtil den udmunder i højre Bred
af Dnjepr. T. optager i venstre Bred Irsha og
har en Længde af 345 km, men er kun i
Foraarstiden af Betydning for Tømmerflødningen.
(H. P. S.). N. H. J.
Teternikov [-kåf], Fedor Kuzmitsch, f.
1863, en Tid Skoleforstander i Petrograd, har
under Navnet Fedor Sologub skrevet Digte,
Fortællinger, Romaner og Skuespil, der viser
baade hans betydelige litterære Talent og hans
vidtdrevne Pessimisme og sygelige Hang til at
skildre abnorme Sjælstilstande. En stor Del af
hans Produktion fremkom i moderne russiske
Tidsskrifter, hvor han var en ivrig
Medarbejder. Den første Samling af hans Digte, »Těni«
(»Skygger«) kom 1894 og fulgtes af flere i de flg.
Aar. 1896 udgav han Romanen »Tjaželye sny«
(»Tunge Drømme«) og 1907 »Melkij běs« (»Den
lille Djævel«), en trøstesløs Skildring af russ.
Provinsliv, opfattet med skarp Realisme og
bitter Satire. Selv hvor T. skildrer Børn, er
det kun de sygeligt anlagte, der vækker hans
Interesse, og han gør ogsaa dem til Bærere af
den Længsel efter Døden, som er et
Hovedmotiv i hans Digtning, saaledes i Novellen
»Zalo smerti« (»Dødens Braad«) (1904). Som
Dramatiker behandler T. med Forkærlighed
Sagn- og Eventyrmotiver og synes at være
noget paavirket af Maeterlinck.
H. C-e.
Teterow [’te.təro.], By i Fristaten
Mecklenburg-Schwerin, 24 km Ø. f. Güstrow ved
T.-Søen, har (1919) 7188 Indbyggere. Jernstøberi
og Maskinfabrikation, Cementvare- og
Cigarfabrikker, Kvæghandel.
(Joh. F.). O. K.
Tethys [-tys] er i den græske Teogoni en
Titanide, Datter af Uranos (Himmelen) og Gaia
(Jorden). Hun ægtede Okeanos og blev Moder
til Okeaniderne (s. d.).
H. A. K.
Tethys [’te.tys] (geol.), Betegnelse for et
stort Hav, der under den mesozoiske og til
Dels allerede under den palæozoiske Æra
strakte sig fra Spanien gennem Lilleasien og
Sydasien til Stillehavet. Det nuv. Middelhav
er kun en ringe Best af T.
J. P. R.
Tethys [-tys], se Opisthobranchia.
Tetjuschi [tje’tju∫i?], By i Tatarrepublikken,
ligger 97 km S. f. Kasan, 152 m o. H. paa den
hoje, højre Bred af Volga. 4000 Indbyggere.
T., der er anlagt i 16. Aarhundrede af Ivan den
Skrækkelige som Grænsefæstning mod
Tatarerne, er nu kun en Fiskerby, der tillige driver en
Smule Haandværk og Handel.
(H. P. S.). N. H. J.
Tetmajer [tæt’majær], Kazimierz, polsk
Digter, f. 1863, var en af de betydeligste
Repræsentanter for den i 1890’erne fremvoksende
polske Digterskole »Det unge Polen«. Han
debuterede som Lyriker med en Række
Digtsamlinger, karakteriseret ved Versenes sjældne
Vellyd og baaret af en stærk Følelse; snart
forherliger han Sanserusen, snart er Digtene
fyldte af den bitre Eftersmag, som han giver
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
