Salmonsens konversationsleksikon / Anden Udgave / Bind XXIII: T—Tysk frisindede Parti / 375 (1915-1930) Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
	Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Thomson, Joseph - Thomson, Joseph John - Thomson, William - Thomsonit - Thomson-Joule-Effekt

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>

Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

Aar gammel fulgte han 1878 som Geolog Keith
Johnston paa dennes Ekspedition til Østafrika
og overtog efter Johnston’s Død Førelsen. Turen
gik fra Njassa-Søen til Pambete ved
Tanganjika-Søen, hvis Vestside han undersøgte og navnlig
Søens eneste Afløb Lukuga; over Unjamwesi
naaede han tilbage til Østkysten 15. Juli 1880.
Royal Geogr. Society i London udsendte ham
10. Marts 1883 paa en Ekspedition fra Mombasa
over Kenia og Baringo-Søen til Victoria
Njansas nordøstlige Bred; Tilbagerejsen foregik forbi
Elgon-Bjerget og Baringo til Mombasa (25. Maj
1884). Det næste Aar finder vi ham i Vestafrika,
hvor han for Niger-Selskabet afslutter
Traktater med Sultanen af Sokoto om visse
Landskaber ved Niger og Binue, og 1888 rejste han,
denne Gang atter for Royal Geogr. Society, i
det sydlige Marokko, hvor han dog kun naaede
til Vadi Sus. 1890 var han atter i Sydøstafrika;
i Cecil Rhodes’ Mission drog han 23. August
fra Njassa-Søen langs Longwa-Floden til
Bangweolo-Søen og langs Sambesi-Floden
tilbage til Kysten (4. Jan. 1891). Resultatet var
flere Traktater med indfødte Høvdinge, som
skaffede det britiske sydafrikanske Kompagni
store Fordele. T. er en af de Afrikarejsende,
der har opnaaet de største Resultater, idet
flere af hans Rejser gik gennem hidtil
uudforskede Egne. Det siges om ham, at han »aldrig
har voldet nogen indfødts Død«. Blandt hans
talrige Rejseberetninger kan fremhæves: To the
Central African lakes and back (London 1881),
Through Masai Land (London 1885) og To Lake
Bangweolo and the unexplored region of
British Central Africa (London 1892).
C. A.

Thomson [’tåms_ən], Joseph John, eng.
Fysiker, f. 18. Decbr 1856 i Nærheden af
Manchester. T., der fra 1884 til 1918 var Professor
i Eksperimentalfysik ved Universitetet i
Cambridge, og fra
1905 Professor
i Fysik ved
Royal
Institution i London,
har mest givet
sig af med
Studiet af
Elektricitetens
Bevægelse gennem
Rummet, især
gennem
Luftarter, i
magnetiske og
elektriske Felter
o. s. v. og har
herover
offentliggjort en lang
Række Arbejder, hvorved
han er bleven en af Førerne paa dette
Omraade. Af hans store Arbejder maa nævnes:
Recent Researches in Electricity and
Magnetism (2. Oplag 1895), Corpuscular theory of
Matter (1907) og Conduction of Electricity
through Gases; endvidere sammen med H.
Poynting Text-book of Physics (hidtil
udkommet 4 Bind). I de senere Aar har T. især
givet sig af med Undersøgelser over positive
Straaler (se Kanalstraaler). For sine
Undersøgelser fik T. Nobelprisen i Fysik for
1906.
A. W. M.

J. J. Thomson.

Thomson [’tåms_ən], William, Sir, se
Kelvin.

Thomsonit, se Zeolitter.

Thomson-Joule-Effekt [’tåms_ən-’dзu.£-]
(ofte Joule-Thomson-Effekt), den
Temperaturændring, der opstaar i en Luftart, naar
den, varmeisoleret fra Omgivelserne,
presses gennem en porøs Prop — for Eksempel
en tætpakket Vatprop. Forsøg herover er
først anstillet af J. P. Joule og W. Thomson
(den senere Lord Kelvin) i Forening i 1853 for
at kontrolere Joule’s tidligere
Kalorimeterforsøg over Luftarternes indre Energi (1845). Joule
havde ved disse Forsøg fundet, at der ingen
Varmetoning fremkommer, naar Luft fra en
Beholder strømmer over i en anden, tom
Beholder og begge Beholderne staar i samme
Kalorimeter. Da den samlede Varmetilførsel til
Beholderne saaledes er Nul, og da Luften ikke
udfører noget Arbejde udadtil, kan man af
Energisætningen slutte, at Luftens indre Energi
er forbleven uforandret. Da Luftmassen før og
efter Overstrømningen har samme Temperatur,
men forskelligt Tryk, viser Joule’s Forsøg, at
Luftens indre Energi er uafhængig af Trykket
og kun kan afhænge af Temperaturen.
Imidlertid var Joule’s Forsøgsordning meget lidt
følsom, idet en eventuel lille Temperaturændring
af Luften

kun vil frembringe en mange Gange mindre
Temperaturændring i Kalorimetret p. Gr. a.
Luftens ringe Varmekapacitet i Forhold til
Varmekapaciteten af Beholderne og
Kalorimetret. Ved Thomson-Joule-Forsøget derimod
sørger man for at varmeisolere Luften, saa at en
eventuel Temperaturændring ikke afsvækkes
ved Varmeafgivelse til Omgivelserne, men
direkte maales ved Hjælp af Termoelementer paa
hver Side af den porøse Prop. Af
Temperaturforskellen t₁—t₂ i Forbindelse med Maalingen
af Luftens Tryk før (p₁) og efter (p₂), at den
har passeret Proppen, kan Ændringen i Luftens
indre Energi beregnes.

Ved Forsøg med atmosfærisk Luft og
Kuldioxyd fandt Thomson og Joule følgende
empiriske Udtryk for Afkølingen Δt° = t₁° — t₂°

Δt = a . (273/T)² (p₁ - p₂),
hvor T er Middeltemperaturen af Luften i
absolut Maal lig 273 plus Celsiustemperaturen
t₁+t₂/2. p₁ og p₂ er Trykkene i Atmosfærer,
og a er en Konstant, der for atmosfærisk Luft
er 0,27, for Kuldioxyd 1,35. Ved 0° Celsius og
een Atmosfæres Overtryk vil der altsaa ved
atmosfærisk Luft fremkomme en Afkøling paa
0,27° Celsius, ved Kuldioxyd paa 1,35° Celsius.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>