Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Thomson-Joule-Effekt - Thônes - Thonissen, Jean Joseph - Thonning, Peter - Thonon - Thor
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Ud fra van der Waals’ Tilstandsligning finder
man følgende teoretiske Udtryk, som stemmer
ganske godt med de eksperimentelt fundne
Resultater:
Δt = Cp [9/2 (Tk/T)2 — 1/4]Vk · Δp,
hvor Cp betyder Luftartens Varmefylde ved
konstant Tryk, og Tk og Vk henholdsvis
Luftartens kritiske Temperatur (absolut Maal) og
kritiske Rumfang. Trykforskellen Δp = p1 — p2
er her forudsat at være lille i Forhold til
Trykkene selv, i hvilket Tilfælde Effekten ofte
betegnes den differentiale T.-J.-E., i
Modsætning til den integrale Effekt ved store
Trykforskel. Af Formlen ser man, at naar
Middeltemperaturen T er lig kvadratrod(18) Gange den
kritiske Temperatur, vil T.-J.-E. være Nul. Man
kalder denne Temperatur for
Inversionstemperaturen. Er Temperaturen højere
end Inversionstemperaturen, bliver Δt
negativ, hvad der betyder, at Luften opvarmes ved
Gennemstrømningen. Dette finder f. Eks. Sted
for Brint ved almindelig Temperatur.
T.-J.-E. har faaet stor praktisk Betydning ved
Fortætning af Luftarter. Som det fremgaar af
Formlerne, bliver Afkølingen stærk ved lav
Temperatur og stort Tryk. Naar atmosfærisk
Luft ved — 100° Celsius og 136 Atmosfærers
Tryk afspændes til 1 Atmosfære gennem en
snæver Ventil, indtræder en Afkøling paa 92°
Celsius, saaledes at Luften ved Udtrædelsen af
Ventilen bliver flydende. Herpaa beror
Linde-Hampson’s Metode til Fremstilling af flydende
Luft (s. d.). (Litt.: O. D. Chwolson,
»Lehrbuch der Physik« III [Braunschweig 1905];
»Müller-Pouillet’s Lehrbuch der Physik« III
[Braunschweig 1926]).
E. S. J.
Thônes [to.n], By i det østlige Frankrig,
Dept Haute-Savoie, ved Fier og den
nordøstlige Fod af det 2357 m høje, udsigtsrige
Tournette, Ø. f. Annecy, 2800 Indbyggere; T. har
en Kirke fra 16.—17. Aarhundrede, et tidligere
gejstligt Collège, et stort Hospital, en Del
Industri, navnlig Spinding og Vævning af
Bomuldstøj, Fabrikation af Urdele og Tilvirkning af
Ost.
(M. Kr.). E. St.
Thonissen [’to.nesə(n)], Jean Joseph, belg.
Retslærd og Politiker, f. 10. Jan. 1816 i Hasselt, d.
17. Aug. 1891 i Louvain, Dr. jur. 1838, 1839
Advokat i Hasselt, 1848 Prof. i Louvain, Medlem af
Deputeretkammeret, 1884—87 Indenrigs- og
Kultusminister i Beernaert’s Kabinet. Af T.’s
frugtbare Forfatterskab, som omspændte
Strafferet, Historie, Nationaløkonomi og Æstetik,
skal her kun fremhæves hans Hovedværker: La
Constitution belge (1846, 3. Udg., 1879), La
Belgique sous le règne de Leopold I I—III
(1855—58, 2. Udg., 1861), Études sur l’histoire du droit
criminel des peuples anciens (Inde
Brahmanique, Égypte, Judée) I—II (1869) og Le droit
pénal de la république Athénienne précédé
d’une étude sur le droit criminel de la Grèce
légendaire (1875), Mélanges de droit, d’histoire
et d’économie (1873), Arbejder om Socialismen
foruden utallige Afh. og Publikationer i
Akademiets Aarbøger, (Litt.: T. J. Lamy i
Annuaire de l’Académie royale de Belgique, LVIII
[1892], S. 377—477, med Bibliografi).
Fz. D.
Thonning, Peter, dansk Botaniker, f. i
Kbhvn 1775, d. smst. 1848 som Konferensraad.
Han blev Student i 1794, studerede
Naturhistorie og Medicin; i Aarene 1799—1803 foretog han,
særlig for at finde Farveplanter, en Rejse med
kgl. Understøttelse til de danske Besiddelser paa
Guinea-Kysten; i 1829 blev han Meddirektør for
det kgl. naturhistoriske Museum. Han har
været Medudgiver af forskellige botaniske
Værker af M. Vahl; hans guineiske Planter er
bearbejdede af Schumacher.
(V. A. P.). A. M.
Thonon [tå’nå] (T. les Bains), By i det
østlige Frankrig, Dept Haute-Savoie, er smukt
beliggende ved Genèvesøens sydlige Kyst og
var tidligere Hovedstad i Landskabet Chablais,
7200 Indb. Staden, der er Station paa
Lyon-Banen, bestaar af et Havnekvarter og en højere
liggende Bydel, der er forbundne ved en
Hejsebane. Der findes en Kirke fra 15. Aarh., et
Collège, et Marmor- og Gipsbrud, Tilvirkning af
Oste. T. har en Badeanstalt med Tilledning af
kulsyreholdigt Vand fra Mineralkilden La
Versoie 2 km S. f. Byen. 2 km N. f. T. ligger det
af Pave Felix V opførte Slot Ripaille.
Arrondissementet T. (6 Canton’er, 71 Kommuner)
har 60000 Indb.
(M. Kr.). E. St.
Thor, en af Nordboernes største og mest
paakaldte Guder, Menneskenes Værner imod
ondt, Hersker over Torden og Vejrlig; Guden
for Styrke, og mere.
I Myteverdenen er T.’s Skikkelse særtegnet
ved den uafladelige Kamp mod Jætterne. Yderst
sjælden findes han i Gudernes
Flok; han er næsten altid
paa Rejse, sædvanlig
gaaende, undertiden i den af
Bukke dragne Vogn, og
opsøger Jætterne for at fælde
dem. Snart værger han Aaen,
der danner Grænsen for
Guders og Menneskers Land
imod Jætterne; snart opsøger
han Bjergets Trolde for at
fri Menneskene for deres
Naboskab. Han er den
stærkeste af Guderne, »Asernes
ypperste«, »den almægtige
(eller alstærke) As«,
»Midgaards Værge«. Hans
Vaaben er Hammeren »Mjølner«; han farer frem
i Lue, »Bjerge bristed, Jorden brændte i
Lue, Odin’s Søn aged til Jotunheim«. Han
spænder sit Bælte, »Megingjord« (Styrkebælte),
og »Asastyrken vokser ham lige saa højt som
Himlen«. Mytedigtningen fortæller udførlig T.’s
Jættekampe. Mest besungen er den, hvor han
drager Midgaardsormen op til sig paa
Fiskesnøre og rammer dens Hoved med sine Hug.
Tvekampen med Hrungne paa Grænsen af
Guders og Jætters Lande nævnes ellers som hans
største Daad. Andre Digtningsmotiver er, at
han henter den stjaalne Hammer igen, iført
Kvindeklæder, eller bringer Jættens Kedel til
Guderne. Eller hans Vandrer-Eventyr: i Jætten
Geirrød’s Gaard, i Skryme’s store Handske og i
 |
| Thorshammer. |
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
