Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Thorakometri - Thorakopagus - Thorakotomi - Thorarensen, Bjarni Vigfússon - Thorarensen, Gisli Sigurðsson - Thorarensen, Stefán - Thorarinn - Thorax - Thorbecke, Johan Rudolf
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
afgørende ved Vurdering af Mandskabets
Brugbarhed ved Sessionen, bruges dog saaledes i fl.
Stater. For kraftige Mænd er Brystomfanget
ved dybeste Indaanding gennemsnitlig 89—90
cm, ved dybeste Udaanding c. 82 cm, og
Forskellen er derfor c. 7 à 8 cm. Under sygelige
Tilstande kan Brystomfanget forandres en Del,
dels i sin Helhed, dels for den ene ell. den
anden Sides Vedkommende. Nogen større Bet.
for Diagnosen af Brystsygdom har denne
Undersøgelse dog aldrig faaet. Dertil er den for
usikker. — Til Bestemmelse af Brystets
Diametre og Form er der foruden forsk.
Krumpassere ogsaa opfundet særlige Thorakometre,
f. Eks. det saakaldte Cyrtometer, der bestaar
af et Baand af bøjeligt Materiale, og som efter
Maalingen kan bevare Brystkassens Form.
(A. F.). H. I. B.
Thorakopagus [to-], se Misfoster.
Thorakotomi [’to-] (græsk), Operation, der
gaar ud paa ved et Snit mellem to Ribben at
aabne Lungesækken for at udtømme dens
Indhold, som Regel Materie. Efter T. plejer man
at indføre et Gummidrænrør til den fortsatte
Udtømmelse af Materien; d. s. s.
Pleurotomi.
(E. A. T.). V. Sch.
Thorarensen [’to.-], Bjarni Vigfússon,
isl. Amtmand og Digter f. 30. Decbr 1786, d. 24.
Aug. 1841. T. blev privat dimitteret og tog til
Kbhvn’s Univ. 1803, hvor han tog jur. Eksamen
1806—07. Foruden Jura gav han sig ogsaa af
med Æstetik og Poesi, og han blev levende
paavirket af den nye, ved Oehlenschläger
frembrydende Romantik, hvad hans Digte i høj
Grad vidner om. Han vendte hjem til sin
Fødeø og blev her først ekstraordinær Assessor
ved Landsoverretten 1811 og 1817 Assessor ved
samme Ret til 1833, dog med toaarig
Afbrydelse, idet han overtog et Sysselmandsembede
1820—22. 1833 blev han Amtmand over Nord- og
Østamtet, og den Stilling beklædte han til sin
Død. T. var en overordentlig begavet Mand, en
fyrig og kraftig Natur. Han var stærkt
interesseret for Almenvel og offentlige Anliggender.
Saaledes var han Hovedmanden i
»Fjeldvejeforeningen«, hvis Virksomhed bestod i at rydde
og tydeliggøre vanskelige Fjeldveje. 1839 og
1841 var han Medlem af en »Kommission af isl.
Embedsmænd« for at raadslaa om Landets
Anliggender, som han af alle Kræfter støttede. T.,
der var en djærv og ligefrem Natur, kom flere
Gange i Konflikt med andre Autoriteter. Sin
største Betydning har han dog som Digter, uagtet
hans Produktion som Helhed er af ringe
Omfang. Han digtede kun, naar Aanden kom over
ham. Han udmærker sig særlig ved Ideernes
Rigdom og Tankens Dybde, sublime Flugt og
Inderlighed i Følelsen. Han anvender dristige
og kraftige Billeder og er temmelig stærkt
paavirket af Eddadigtenes simple Højhed. Særlig
berømte er hans Fædrelandssange — sit
Fædreland elskede han over alt andet — og
Arvekvad (Kvad over afdøde), i hvilke han med
kraftige og træffende Ord skildrer den afdødes
mest karakteristiske Egenskaber og Væsen.
Ogsaa hans Elskovsdigte af den mest romantiske
Art og ikke uden imponerende Højhed er
berømte. Hans Form er undertiden noget stiv og
den sproglige Behandling ikke ganske uden
Fejl. Hans Digtsamling er udgiven af Det isl.
litterære Selskab (2. Udg. 1884). (Litt.:
Poestion, »Isl. Dichtung d. Neuzeit«).
F. J.
Thorarensen [’to.-], Gisli Sigurðsson,
isl. Præst og Digter, f. 21. Nov. 1818, d. 25. Dec.
1874, er dimitteret fra Bessestad Skole 1840 og
studerede nogle Aar Teologi ved Univ., men
uden at tage Eksamen; han blev ansat som
Lærer ved Latinskolen i Reykjavik 1847, men
Aaret efter blev han Præst til Solheimating og
1873 til Stokksöre. Han var en lyrisk Digter og
Salmedigter; hans Epigrammer er ogsaa
bekendte. En Samling Digte (Ljóðmæli) er
udgiven med Biografi Reykjavik 1885.
F. J.
Thorarensen [’to.-], Stefán, isl. Amtmand, f.
24. Aug. 1754, d. 12. Marts 1823. Han beklædte
Amtmandsembedet over Nord- og Østamtet i
40 Aar (1783—1823). Han var en meget dygtig
Embedsmand og arbejdede baade for
Næringsvejenes Opkomst og Oplysningens Fremme i
sine Amter. Han skrev flere mindre
Afhandlinger, navnlig angaaende Landbruget paa Island,
opmuntrede Folk til Havedyrkning og
arbejdede ogsaa for udvidet Handelsfrihed (1796).
(Litt.: »Minning Stefáns Þórarinssonar«
[Kmhöfn 1824]; »Ný Fjelagsrit«, V, Aargang
1845; »Safn til sögu Íslands«, II, Ísafold 1891,
Decbr).
B. Th. M.
Thorarinn [’to.-], þórarinn loftunga
(»hvis Tunge er stærkt rosende«) hed en isl.
Skjald, om hvis Liv der intet vides, uden at han
i en længere Tid opholdt sig hos Kong Knud den
Store, og han fulgte med denne paa
Norgestoget 1028; efter 1030 opholdt han sig hos Sven
Alfivassøn i Norge. Han forfattede et
Höfuðlausn (Hovedløsningsdigt) om Kong Knud (saa
godt som helt tabt), en saakaldt Tögdrápa,
hvoraf der haves et Stykke om Toget 1028;
endelig haves et Stykke af hans Glælognskviða
om og til Sven Alfivassøn; det bevarede Afsnit
er mærkeligt, fordi det beskriver Troen paa
Olav den Helliges hurtig opkomne Hellighed.
(Litt.: F. Jónsson, »Oldn.-oldisl.
Litt.-Hist«, I).
F. J.
Thorax [’to.raks] (græsk), i Anatomien
Brystet (s. d.); i Zoologien se Krebsdyrene
og Insekter.
Thorbecke [’tårbækə], Johan Rudolf,
nederlandsk Statsmand, f. 15. Jan. 1798, d. 4.
Juni 1872. Han uddannedes ved Leydens og
senere ved tyske Univ. indtil 1824 og blev 1825
Prof. i Statsvidenskab i Gent og efter Belgiens
Løsrivelse 1830 forflyttet til Leyden. Han øvede
stor Indflydelse paa Ungdommen og skrev et
Par kritiske Skrifter om Grundloven, saa at man
nærmest maa tilskrive ham Dannelsen af det
liberale Parti. 1840 valgtes han til 2. Kammer
og fremsatte 1844 Udkast til Grundlovens
Ændring, men uden Held. Derimod blev han
Marts 1848 Formand for den Kommission, som
skulde foretage et Gennemsyn af Forfatningen,
og blev saaledes Hovedophavsmanden til den
i Novbr kundgjorte Grundlov, som var et
væsentligt Fremskridt. Oktbr 1849 blev han
Første- og Indenrigsminister med den Opgave at
udarbejde og gennemføre de organiske Love,
hvorved Grundloven skulde føres ud i Livet.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
