Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Thor - Thora - Thoracentesis - Thoracostraca - Thorakometri
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Udgaardsloke’s Koglerier (Myterne om Skryme
og Udgaardsloke skal i det væsentlige være
Laan fra Keltisk i Vikingetiden). Ofte staar ved
hans Side en svagere, men snedigere Ledsager,
Loke, der undertiden sviger ham og til andre
Tider hjælper ham med sin List. — I
Vikingetidens kløgtige Herskerkredse har man
Tilbøjelighed til at gøre ham plump og at stille ham
i komisk Belysning, især over for den snedigere
Odin; men Folkets store Mængde har sikkert
hængt ved ham, alt imedens de kunde tage sig
en Latter over hans umaadelige Drik og hele
Stærkmands-Væsen.
T.’s Omgivelser er: Hustruen Sif med det
gyldne Haar, sikkert en eller anden gammel
Guddom. Mere abstrakte er Sønnerne, Mode og
Magne, og Datteren Thrud, der alle betyder
»Styrke«. Hans Bolig er Thrudvang
(Styrkevang) eller Bilskirne (den glimtvis opklarede).
Odin tænkes som hans Fader; som hans Moder
nævnes den kvindelige Guddom Jord, eller
Fjørgyn, eller Hlodyn. Som ledsagende Tjener
har han snart Loke, snart Thjalfe (med dennes
Søster Røskva).
Udspringet for T. er den personlige Torden,
og endnu i den rigt udviklede Edda-Mytologi
er der stærke Mindelser deraf; i Folketroen er
Forestillingen helt klar. Tordenen er opfattet
som en Kæmpe, der uafladelig færdes som
Forfølger af alskens Trolde. I religiøs Henseende
er T. først og fremmest Værneren, den, der
holder Ødelæggelse, Sot o. desl. borte fra det
menneskelige Samfund, eller fra de enkelte
Mennesker; i Vikingetiden spiller hans Hammer
en uhyre Rolle som Tegnet paa hans Værn;
baaret som Smykke, ristet paa Gravens Sten
o. s. v. Hagekorset opfattedes som T.’s
Hammer, og har i folkelig islandsk Magi og i
lappisk Gudedyrkelse været anvendt paa denne
Maade til op mod vor Tid. Som Tordenens
Gud hersker han over Vejret og raader
saaledes over Markens Frugtbarhed. Han giver
Styrke i Kampens eller Arbejdets Stund og
Hjælp i Faren.
Dyrkelsen af T. gaar tilbage til fjern Fortid.
Med Grund har man fundet den igen i Sten- og
Bronzealderens Helligøkser. Navnet er i hvert
Fald fælles for de gotisk-germanske Folk
(oldnordisk þórr, af ældre þunra, en
sammentrukken Form af Ordet Torden, jfr oldhøjtysk
Donar, nyhøjtysk Donner, Torden, samt
angelsaksisk þunor; i begge Sprog anvendt saavel
som Gudenavn som om Torden) og genfindes
hos den nær beslægtede keltiske Stamme
(Tanaros). I romerske Forfatteres Meddelelser
optræder han som »Hercules« eller »Juppiter«,
og allerede da nævnes han som en af de tre
Hovedguder, ligesom han er det i nordisk (i
Tyskland sammen med Wodan [Odin] og
Krigsguden, i Norden sammen med Odin [eller
Njord] og Fröj). I det store Upsala-Hov havde
han Hæderspladsen i Midten; og det samme
synes at have været ret almindeligt.
I Norden opstod ned mod Vikingetiden den
Skik at danne Personnavne ved
Sammensætning af de enkelte Guders Navne. Blandt disse
kom T.’s Navn til at spille en altoverskyggende
Rolle; Mennesker i Tusindvis blev stillede
under hans særlige Værn. — En anden forholdsvis
ung Form af T.-Dyrkelse var Torsdagens
Hellighed. Den kom med den sydlandske Ugedeling
fra Romerne til Germanerne og var egentlig et
Brudstykke af Troen paa Planeternes Magt over
Menneskene. Men i Norden, hvortil den naaede
sent, viser den sig ikke som stort andet end en
Tro paa Torsdagens Hellighed (f. Eks. som
Tingdag), til Dels ogsaa Torsdagsaftenen som
Hviledag, og dens Nat som rette Stund til
Trolddomsøvelse. (Litt.: Henry
Petersen, »Nordboernes Gudsdyrkelse« [Kbhvn
1876]; A. Olrik. »Tordenguden og hans Dreng«
[»Danske Studier«, 1906]; Samme,
»Gudefremstilling paa Guldhornene« [smst. 1918]. Om
Ordet T., se Hj. Lindroth i »Namn och
Bygd« [1916], S. 161; C. W. von Sydow,
»Tors färd till Utgård« i »Danske Studier«
[1910]).
(A. O.). G. K-n.
Thora, nordisk Kvindenavn. I Heltedigtning:
1) Den danske Dronning Yrsa’s Moder, efter
hvem Turø skal være opkaldt; 2) T.
Borgarhjort, Jarl Herrød’s Datter paa Gotland,
ægtede Regnar Lodbrok, da han havde dræbt
Ormen omkring hendes Jomfrubur.
(A. O.). H. El.
I Norges Historie: 1) T. Mosterstang,
en Slægtning af Hørda-Kaare, hørte hjemme
paa Moster. Ved Harald Haarfager blev hun
Moder til Norges senere Konge Haakon den
Gode. Tilnavnet havde hun faaet af sin høje
slanke Vækst.
2) T. paa Rimul, Haakon Jarl’s
Elskerinde; efter Legenden om Olav Tryggvessøn’s
Komme til Norge var det i hendes Svinesti,
Haakon Jarl blev dræbt af Trællen Kark, da
han af en Bonderejsning i Thrøndelagen var
dreven paa Flugt.
(O. A. Ø.). Edv. B.
Thoracentesis [’to-] (græsk) eller
Thoracocentesis, Operation, hvorved man ved
en Trokart, der stikkes ind i Brystet mellem to
Ribben, udtømmer en i Pleurahulen
(Lungesækken) værende Vædskeansamling
(Pleuritis, Hydrothorax, Empyem). Operationen, kendt
fra Lægekunstens ældste Dage, har i forrige
Aarhundrede været optaget paa ny. Foretages
nu med en Sugepumpe, forbundet med den i
Pleurahulen indstukne Trokart, hvorved
Udtømmelsen reguleres, Indsugning af Luft i
Lungesækken hindres, og selv i de Tilfælde, hvor
der er stadig Undertryk i Lungesækken, kan
man suge Vædsken ud. — Hvis det viser sig,
at Ansamlingen i Lungesækken er purulent
(Materie), vil man nu som Regel gaa over til
Thorakotomi.
(E. A. T.). V. Sch.
Thoracostraca [to-], se Krebsdyrene,
S. 629.
Thorakometri [’to-] (gr.), Maaling af
Brystkassen, udføres ved forskelligartede
Thorakometre, blandt hvilke et alm. Baandmaal
er det simpleste til Bestemmelse af Omfanget.
Dette Maal tages i Reglen tværs over
Brystvorterne, og man maaler baade ved dybeste
Indaanding og stærkeste Udaanding, og Forskellen
mellem disse to Maal er af nogen Betydning for
Bedømmelsen af Lungernes Funktion.
Brystmaalene retter sig noget efter Individets Højde og
øvrige Udvikling, bør derfor ikke være alene
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
