Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Thulden, Theodor van - Thule - Thule - Thule-Ekspeditioner - Thule-Kulturen - Thulin, Enoch Leonard - Thulit - Thulstrup, Magnus Andreas
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
(Wien). — Af hans Raderinger nævnes en
Række Blade efter Rubens, Maratti og Primaticcio
(Fremstillingerne af Odysseen i Fontainebleau,
58 Blade), 25 Blade med den hellige Johannes
af Matha’s Historie, samt hans Hovedværk: de
43 Blade med Fremstillinger af Triumfbuer
m. m., der efter Rubens’ Skitser blev udførte
til Ærkehertug Ferdinand’s festlige Indtog i
Antwerpen 1635.
(A. R.). L. S.
Thule [’tu.lə] ell. Thyle hedder i Oldtidens
Geografi et Øland i de nordiske Have,
rimeligvis Shetlands-Øerne; iflg. Fridtjof Nansen (»Nord
i Taakeheimen«) en Ø ved Norges Kyst.
Navnet menes at være keltisk. Efterretningen om
T. skyldes den gr. Opdagelsesrejsende Pytheas
(s. d.) fra Marseille, der har hørt den, da han
gæstede Britanniens Kyst. I Sydens Digtning
blev Ultima Thule (»det yderste T.«) et
Udtryk for det samlede Højnorden. Den gr.
Historiker Prokop meddeler Kulturskildringer
fra T. ɔ: Skandinavien, efter
Øjenvidneskildringer fra heruliske Sendemænd. Hos Sakse er T.
= Island. I Stjernelæren er T. Navnet paa den
279. Planetoid.
G. S-e.
Thule, arktisk Station paa NV-Grønland,
oprettet 1910 af Knud Rasmussen i North Star
Bay, N. f. Kap York; 76° 33′ n. Br. (se
Grønland, S. 306). Flere betydningsfulde
Ekspeditioner er udgaaet fra T., de saakaldte
Thule-Ekspeditioner (se Grønland, S. 314).
Den sidste af disse (den femte) blev udført af
Knud Rasmussen 1921—1924 og var en
Slæderejse, der strakte sig tværs over hele det
arktiske Nordamerika for at studere de hidtil saa
godt som ukendte Eskimostammers Liv og
Kultur. Det er en af de mest omfattende
Slædeekspeditioner, som nogensinde er udført, og den
er gennemført uden Uheld. Ekspeditionen fik
et stort Udbytte, især folkloristisk og
etnografisk, og er en stolt og beundringsværdig Bedrift.
G. F. H.
Thule-Ekspeditioner kaldes de arktiske
Ekspeditioner, som, paa en enkelt Undtagelse
nær, er udgaaet med Handelsstationen Thule i
Nord-Grønland som Basis og i finansiel
Henseende væsentligt er baaret af denne. Alle
undtagen 3. T.-E. har været ledede af Knud
Rasmussen. I øvrigt er Ekspeditionerne følgende:
1. T.-E. 1912 over Grønlands Indlandsis til
Peary-Land; 2. T.-E. 1916—18 til de ukortlagte
Fjorde paa Grønlands Nordkyst og tilbage over
Indlandsisen; 3. T.-E. 1919—20 til Cap Columbia
paa Ellesmere-Øens N.-Kyst; 4. T.-E. 1919 til
Angmagsalik i Øst-Grønland; 5. T.-E. 1921—24,
den mest omfattende af dem alle, til Egnene
V. og N. for Hudson-Bugten og gennem
Nordvest-Passagen til Bering-Strædet. Om nærmere
Enkeltheder og Resultater af disse Rejser, se
Nordpolsekspeditioner, S. 16.
K. B.-S.
Thule-Kulturen kaldes en gammel Form for
Eskimoernes Kultur, idet det første store Fund
af Oldsager tilhørende denne blev gjort af 2.
Thule-Ekspedition nær Handelsstationen Thule
i Nordgrønland, mens dens Udbredelse paa de
arktiske Øer og Amerikas Nord-Kyst blev
konstateret af 5. Thule-Ekspedition. T.-K.’s
Eskimoer har været udprægede Sødyrfangere, for
hvilke Hval og Hvalros har spillet en
Hovedrolle i Ernæringen, og har om Vinteren boet i
hvælvede Hytter af Sten og Græstørv opført
over et Skelet af Hvalknogler. Ruiner af
saadanne Huse er, foruden i Nord-Grønland, i
betydeligt Tal udgravet i det nordlige
Baffin-Land, ved Repulse Bay, paa King William’s
Land og Southampton Island og har ydet en rig
Høst af Oldsager, der baade i Form og i
Materiale (hyppig Anvendelse af Hvalben og
Hvalbarde) adskiller sig fra de Redskaber, der nu
til Dags benyttes af Eskimoerne i disse Egne.
Derimod staar de i mange Henseender nær
Typer, som kendes dels fra Polar-Eskimoerne,
dels fra Eskimoerne i det nordlige Alaska.
Forklaringen er sikkert den, at Kulturen de sidst
nævnte Steder er en direkte Fortsættelse af
T.-K., hvorimod denne i de centraleskimoiske
Egne er bukket under for et senere Fremstød
af Eskimoer fra Indlandet, for hvilke
Hvalfangst, faste Vinterhuse o. l. var fremmed, men
som var Rensdyrjægere i stor Stil, boede i
Snehytter o. s. v. Det eneste Sted i det centrale
Omraade, hvor T.-K. var i Stand til at hævde
sig næsten til vore Dage, var det afsides
liggende Southampton Island, hvis oprindelige
Beboere imidlertid uddøde 1903. T.-K. stammer
aabenbart fra Alaska, hvor den synes fremgaaet
af asiatiske Indflydelser paa en ældre
Eskimo-Kultur. Om dens Alder kan kun siges, at siden
de ældste Huse fra denne Kultur byggedes ved
Hudson-Bay, har Landet her hævet sig c. 10 m.
K. B.-S.
Thulin, Enoch Leonard, svensk Flyver
og Industridrivende, f. 15. Septbr 1881, d. 14.
Maj 1919, er en af den skandinaviske Luftsports
betydeligste Foregangsmænd. Efter at have
uddannet sig teoretisk og praktisk i Frankrig,
foretog han 24. Septbr 1913 en Flyvning over
Østersøen og tilbage til Sverige
(Landskrona—Stralssund—Trälleborg); i Foraaret 1914 fløj
han med en Passager fra Paris til Landskrona,
og den 5. Maj s. A. satte han skandinavisk
Rekord ved at flyve fra Malmø til Sthlm uden
Mellemlanding, ialt 550 km, paa 4 Timer og 17
Min.; to Dage efter, d. 17. Maj, fløj han fra
Göteborg til Kbhvn paa 2 Timer og 8 Min.
Den 14. Maj 1919 styrtede T. ned under en
Øvelse i Kunstflyvning ved Landskrona og
dræbtes. 1914 grundlagde T. i Landskrona en
Aeroplanfabrik og en Flyveskole, hvor største
Delen af de svenske Flyvere i de kommende
Aar fik deres Uddannelse. 1918 var T. ligeledes
med til at danne det første Lufttrafikselskab i
Sverige.
Thulit [tu-], se Epidot, S. 365.
Thulstrup, Magnus Andreas, norsk
Generalkirurg og Prof. i Medicin, f. i Kbhvn
1769, d. i Oslo 1844. Efter at være bleven
Student (1786) studerede han ved kirurgisk
Akademi og tog 1791 en udmærket kir. Eksamen.
Allerede forinden havde han været ansat som
Kandidat ved Frederiks Hospital, og
umiddelbart efter Eksamen blev han Reservekirurg
saavel ved Akademiet som ved Hospitalet og
fungerede som Amanuensis hos Prof. Saxtorph. 1797
drog han til Norge som Regimentskirurg, og
efter et længere Ophold i Udlandet, hvor han
studerede Militærlægevæsenet, blev han 1801
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
