Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Thulstrup, Magnus Andreas - Thumann, Paul - Thumersten - Thun (By i Schweiz) - Thun (Adelsslægt fra Tyrol) - Thunberg, Carl Peter
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
udnævnt til Stabskirurg ved den norske Armé.
Han arbejdede i de flg. Aar med Iver paa
Organisationen af Militærlægevæsenet og deltog
som Stabskirurg i Krigene 1808—09 og 1814; en
Tid (1808) var han tillige Overlæge ved det
milit. Sygehus. Efter Krigen blev han 1814
udnævnt til Prof. i Kirurgi og Fødselsvidenskab
ved Univ. 1818 blev T. Overlæge ved
Fødselsstiftelsen og Bestyrer af Jordemoderskolen. Han
tog da sin Afsked som Regimentskirurg, men
vedblev (fra 1819 med Titlen Generalkirurg) at
staa i Spidsen for Hærens Lægevæsen. 1826
blev han tillige Overkirurg ved Rigshospitalet,
hvor han virkede til 1836. Under alt dette var
T. Medlem af en Række offentlige
Kommissioner (Farmakopékommissionen 1820,
Kolerakommissionen 1831, Kommissionen for
Medicinallovgivningen 1834) og Medlem af de fleste medicinske
Direktioner (Sundhedskollegiet, Rigshospitalets
Direktion og af Direktionen for Norges militære
Medicinalvæsen, indtil denne blev ophævet
1815). Han var tillige Livlæge hos Kong Karl
Johan og havde en udstrakt privat Praksis. T.
udfoldede i alle disse Gøremaal en
overvældende Arbejdslyst og Arbejdsevne; i Besiddelse af en
fremragende administrativ Dygtighed har hans
Virksomhed paa mange Steder sat sig blivende
Spor. Han var tillige en dygtig praktisk Kirurg
og Fødselshjælper og en fremragende Lærer.
»Han var en human Foresat og Kollega, stedse
redebon til at bistaa med sin egen rige
Erfaring; han var uegennyttig som Læge, gavmild
imod Trængende«, siger en samtidig Biograf.
Paa det Sted, hvor hans Sommerbolig laa paa
Bygdø ved Oslo, er rejst en Sten med hans
Navn, og paa hans Gravsted, der vedligeholdes
af det medicinske Selskab i Oslo, har Venner
og Elever rejst en Mindestøtte. (Litt.: »Norsk
Fcrf. Leks.« V; Kiær, »Norges Læger« II).
S. T.
Thumann [’tu.man], Paul, tysk Maler og
Illustrator, f. 5. Oktbr 1834 i Tzschacksdorf
(Brandenburg), d. 19. Febr 1908 i Berlin. Han
studerede bl. a. under Hübner i Dresden,
Pauwels i Weimar og virkede som
Akademiprofessor i Weimar, Dresden og fra 1875 i Berlin.
Hans talrige Illustrationer til Voss’ »Louise«,
Tennyson’s »Enoch Arden«,
»Skærsommernatsdrøm«, »Fadervor« (1861), »Amor og Psyche«,
Heine’s »Buch d. Lieder« m. v., har i deres let
forstaaelige Følsomhed tiltalt det større tyske
Publikum. Ogsaa hans Malerier, især fra Folke-
og Familielivet, vandt med deres konventionelt
kønne Former og lidt sødlige Følelse i
Gengivelser vid Udbredelse. Kendte Arbejder: »De
tre Parcer«, »Luther’s Bryllup« (Galleriet i
Bamberg), Scener fra Luther’s Levned (1872,
Wartburg) og »Den uopmærksomme Elev« (Museet
i Stettin).
A. Hk.
Thumersten, d. s. s. Axinit.
Thun [tu.n]. By i Schweiz, Kanton Bern,
Hovedby i Berner Oberland, ligger ved
Aareflodens Udløb af Thuner-Søens nordvestlige
Hjørne, 25 km SØ. f. Bern. (1920) 14160 Indb.,
overvejende tysktalende og Protestanter. T. er
en malerisk gammel By med krogede, smalle
Gader, hvis Huse ofte er forsynede med
Arkader og Terrasser. Gammelt Slot fra 15.
Aarhundrede med historisk Samling. T. er Sædet
for Schweiz’ Militærskole og har derfor store
Kaserner, Eksercerpladser, Vaaben- og
Ammunitionsfabrik.
C. A.
Thun [tu.n], en gl Adelsslægt fra Tyrol, der
siden 17. Aarh. har haft store Godser i Böhmen.
1) Frants Anton T., Greve, (1847—1916),
var østerr. Officer indtil 1877 og valgtes 1879 til
Rigsraadets Underhus, men arvede 1881 Sæde i
Herrehuset. Han valgtes ligeledes 1883 til den
bøhmiske Landdag som Repræsentant for
Stamhusadelen og klagede her 1888 bittert over
Tyskernes Ufordragelighed, samt ønskede
Kejserens Kroning i Böhmen som det bedste Baand
mellem Hersker og Folk. Oktbr 1889 blev han
Statholder i Böhmen indtil Febr 1896, kom
tidlig i Strid med Ungtschekkerne, fordi han talte
Tysk i Landdagen, og viste gennemgaaende stor
Selvstændighed over for Partierne, skønt han
personlig fremmede Tschekkernes nationale
Ønsker. 1897 var han Formand for den østerr.
Delegation og blev Marts 1898 Første- og
Indenrigsminister indtil Oktbr 1899; han vilde
ikke opgive de tidligere udstedte
Sprogforordninger, før en Lov var bleven vedtagen ved
gensidig Imødekommen, og søgte at skyde de
økonomiske Spørgsmaal i Forgrunden for at
faa Sindene ledede bort fra Sprogsagen, men
kunde ikke holde sig over for Tyskernes
fortsatte Modstand.
2) Leo, egl. Leopold, T. (1811-88), den
foreg.’s Farbroder, indtraadte tidlig i
Statstjenesten og sendtes 1847 til Galizien som Hjælper
for -Statholderen, Grev Stadion. Allerede 1842
havde han i et Flyveskrift hævdet den
tschekkiske Litteraturs Bet. og 1843 taget Ordet for de
nationalt undertrykte Slovakker i Ungarn. Apr.
1848 blev han Præsident for Statholderiraadet
i Böhmen, viste stor Imødekommenhed over
for Tschekkerne, men blev dog under
Opstanden her en kort Tid gjort til Fange og tog
Afsked i Juli. Et Aars Tid efter blev han
Undervisningsminister, gennemførte en
Omdannelse af hele Skolevæsenet, nærmest efter preuss.
Mønster, indkaldte mange Professorer fra
Tyskland og forbedrede baade Lærernes Uddannelse
og Lønningsvilkaar; han indførte tysk Sprog i
Monarkiets Skoler som uundværligt
Fællessprog, men drog ved Siden heraf Omsorg for
Modersmaalenes Pleje. 1855 var han med at
slutte Konkordatet og gav derved det kat.
Præsteskab Tilsyn med Undervisningen. Han afgik
Oktbr 1860 og blev Apr. 1861 livsvarigt Medlem
af Herrehuset; var baade her og i den
bøhmiske Landdag 1861—70 en af Feudalpartiets
Ledere. Han kæmpede 1867 imod Udsoningen med
Ungarn og 1868 samt 1874—76 mod de ny
Kirkelove; men støttede kraftig Bestræbelserne for
de slaviske Sprogs Ligestilling og for en
føderalistisk Statsordning for Riget.
E. E.
Thunberg [’tu.nbærj], Carl Peter, svensk
Botaniker, f. 1743 i Jönköping, d. 1822 ved
Upsala. 1772—75 var han Læge ved det
hollandskindiske Kompagni paa Kap, 1775—78 opholdt
han sig i Batavia og Japan; efter sin
Hjemkomst skænkede han sine Samlinger til
Universitetet i Upsala og blev Linné’s Efterfølger som
Professor i Botanik. Hans vigtigste Værker er:
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
