Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Thyreoglobulin - Thyreoidin - Thyreotomi - Thüringen
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Egenskaber og dens helbredende Virkning over
for Struma- (Krop) og Myxødemsygdommene,
fandt Baumann (1895) i denne Kirtel en
jodholdig organisk Substans, som havde nogle af
de samme Virkninger paa Organismen som
selve Kirtelsubstansen. Han kaldte denne
Substans Thyrojodin eller Jodothyrin.
Den indeholdt efter Baumann’s Analyser ikke
mindre end 9—10 % Jod. Imidlertid var
allerede Baumann paa det rene med, at det af
ham fremstillede Præparat ikke var nogen
kemisk ren Substans, og at det næppe oprindelig
forekom i Kirtelen i denne Form, men muligvis
bundet til Æggehvide. Senere fremstillede
Oswald et saadant jodholdigt Æggehvidestof
(Globulin) af Kirtelsubstansen og gav det
Navnet T. Ogsaa det besidder den friske Kirtels
Egenskaber. Det indeholder (fremstillet af
Svinets Skjoldbruskkirtel) 1,66 % Jod og har for
øvrigt en lignende Elementarsammensætning
som de genuine Æggehvidestoffer. Det synes,
som om dette jodholdige Æggehvidestof findes
i Kirtelens saakaldte kolloide Substans. T. har
stadig nogen Interesse, og flere Forskere
mener, at Skjoldbruskkirtlens virksomme Substans
afgives af Kirtlen til Lymfen (og Blodet) som
T. — Baumann’s Thyrojodin (Jodothyrin) har
derimod ikke længere nogen Interesse, efter at
det er lykkedes at fremstille Stoffet
Thyroxin (s. d.), som er et rent kemisk Stof af kendt
Sammensætning, medens Thyrojodinet, som
nævnt ovenfor, ikke er noget rent Stof, men
vistnok en Blanding af Thyroxin med
uvirksomme Stoffer.
(S. T.). L. F.
Thyreoidin [’ty-] fremstilles af den affedtede
og tørrede Skjoldbruskkirtel af Faar. Anvendes
som Lægemiddel mod den Basedow’ske
Sygdom.
E. K.
Thyreotomi [’ty-] er et uheldigt Ord, der
helst ikke bør benyttes, da det forstaas paa to
Maader, dels (fejlagtig) som
Thyreodektomi, dels (rigtigere) som Spaltning af
Skjoldbrusken, altsaa omtrent som
Laryngofissur (se Laryngotomi).
(E. A. T.). V. Sch.
Thüringen [’ty.reŋən], Republik hørende til
det tyske Rige, ligger i det mellemtyske
Bjergland, begrænset mod S. af Bayern,
mod V. af preussisk Provins Hessen-Nassau,
mod N. af preussisk Provins Sachsen og mod
Ø. af Sachsen. T. udgør ikke noget samlet
Hele, idet Kredsen Sondershausen (807,5 km2
med [1925] 73037 Indbyggere) og mindre Dele
af Meiningen, Weimar o. a. danner Enklaver
dels i preussisk Provins Sachsen, dels i
Fristaten Sachsen og i Bayern, medens paa den
anden Side Hovedlandet omslutter flere til de
preussiske Provinser Hessen-Nassau og
Sachsen hørende Enklaver. T.’s Areal er ialt 11763
km2] Indbyggertallet (1925) 1624675,
Befolkningstætheden 138 pr km2. 1910 udgjorde
Protestanterne 96,4 % af Befolkningen. Efter sit
Areal er T. Nr 7, efter sit Folketal Nr 6 blandt
de tyske Stater.
T. falder terrainmæssigt i to Dele: det
langstrakte Bjergdrag Thüringerwald (s. d.) og
det NØ. derfor liggende lavere Bakke- og
Plateauland, SV. f. Thüringerwald tilhører en smal
Strimmel Land, gennemstrømmet af Werra, T.;
det er et omtrent 500 m højt Bakkeland, som
hovedsagelig opbygges af Muslingekalk,
hvorover der hæver sig isolerede Basalttoppe, f.
Eks. Blessberg (645 m), Geba (751 m) og
Kleiner og Grosser Gleichberg (641 og 678 m). I det
nordøstlige T. dannes Undergrunden
overvejende af Lag fra Triastidens tre Afsnit: Broget
Sandsten, Muslingekalk og Keuper. Af de
herhenhørende Bjergarter er Muslingekalken den,
der bedst modstaar Erosionen og derfor som
Regel den, der danner de højeste Partier.
Lagene ligger ikke fuldstændig vandret, men er
ganske svagt foldede og gennemsat af
Brudlinier, der dog kun undtagelsesvis træder frem i
Landskabet. Omkring den preussiske By
Sömmerda ligger det saakaldte thüringske Bækken,
et bølget Lavland af Mergel og Sandsten fra
Keuper, delvis dækket af kvartære Ler- og
Løsslag, som udgør en overordentlig frugtbar
Jordbund. Mod N. begrænses Bækkenet af
Højdedragene Dün (Hockelrain 517 m), Hainleite
(Katzenstein 471 m), Kyffhäuser (477 m) og
Finne (Kinselsberg 380 m). De to første bestaar
af Muslingekalk, medens Kyffhäusers
Hovedmasse tilhører Permformationen (bl. a.
ejendommelige Gipsklipper), hvortil mod N. slutter
sig et smalt Bælte af Granit og Gnejs; Finne,
som mod NV. er spaltet i to Højdedrag,
Schmücke og Schrecke, opbygges hovedsagelig af
»broget Sandsten«. Mod V. og S. indrammes
det thüringske Bækken af Hainich (475 m),
Fahnersche Höhe (410 m) og Ettersberg (481 m),
alle tre dannede af Muslingekalk. SØ. derfor
er T. nærmest at karakterisere som et lavt
Plateau, der er sønderskaaret af Floddalene.
Broget Sandsten og Muslingekalk danner
Undergrunden. Den vestligste Del, mellem Gera
og Saale, betegnes som Ilmplatte. Ø. f. den
ligger Saalplatte mellem Saale og Elster og
endelig mellem denne Flod og Pleisse Elsterplatte.
Mod S. begrænses Triasomraadet af et smalt
Bælte af permisk Kalksten (»Zechstein«), der
fra lidt S. f, Saalfeld strækker sig over
Pössneck til Egnen N. f. Weida, terrainmæssigt
dannende en Lavning, der følges af Jernbanen
Saalfeld—Gera og paa en Strækning
gennemstrømmes af Saales Biflod Orla. Hinsides denne
Lavning følger det c. 500 m høje Plateau, som
kaldes Vogtland, og af hvilket den nordlige Del
tilhører T. Her dannes Undergrunden af stærkt
foldede ældre palæozoiske og ældre karboniske
Skifere og Sandsten, hist og her gennembrudt
af Diabas og Granit. Den saakaldte variskiske
eller hercyniske Bjergkædedannelse i
Slutningen af Kultiden lagde de ældre Dannelser i T.
i Folder med Strygningsretning SV.—NØ. Siden
blev Bjergene atter nedbrudt af Erosionen, og
gennem lange Tider var Landet sænket under
Havet, paa hvis Bund der aflejredes de
betydelige mesozoiske Sedimentlag. Ved Begyndelsen
af Tertiærtiden var T. et af flade Dalstrøg
gennemsat Bakkeland. Saa dannede der sig lange,
fra SØ. til NV. gaaende Spalter i Jordskorpen,
langs hvilke større og mindre Flager forskødes
i vertikal Retning. Thüringerwald og Harzen
hævedes som Horste, medens det
mellemliggende Omraade blev tilbage. Gennemsnitlig er de
to Horste hævet c. 1200 m i Forhold til det
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
