Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Thüringen
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
mellemliggende Land. I Forbindelse med disse
Jordskorpebevægelser fandt der, navnlig i den
sydlige Del, Udbrud af basaltisk Lava Sted.
Under Istiden naaede Isen, da den havde sin
største Udbredelse, til Foden af Thüringerwald;
den har efterladt Bundmoræneaflejringer over
en stor Del af T. I en Interglacialtid med
Steppeklima dannedes mægtige Støvaflejringer
(Løss). — Største Delen af T. hører til Elbens
Flodomraade, idet 8 km2 afvandes gennem
Mulde og 7980 km2 af Saale og dens Tilløb,
først og fremmest Unstrut (2370 km2), dernæst
Elster (1680 km2) og Ilm (950 km2). Til Rhinen
gennem Main løber Vandet fra 835 km2, medens
Weser gennem Werra modtager Vand fra 2940
km2 af T. — Klima. Middeltemperaturen for
Januar er i Erfurt i det thüringske Bækken
÷ 0,9°, paa Inselsberg i Thüringerwald ÷ 4,3°;
for Juli er Middeltemperaturerne henholdsvis
17,7° og 12,2. Nedbøren er i største Delen af
det lavere Land ringe, under 60 cm, hvilket
vel maa tilskrives den lægivende Bjergkæde.
Nedbørsdagenes Antal er i Gennemsnit 180. Paa
Inselsberg falder aarlig 125 cm Nedbør fordelt
paa 183 Dage, hvoraf 67 Snedage.
Ifølge Erhvervstællingen af 1907 ernærede
Land- og Skovbrug 24,5 % af Befolkningen,
Bjergværksdrift, Industri og Haandværk 51,9 %
og Handel og Samfærdsel 11,1 %. Ager- og
Haveland udgør (1913) 49,3 % af Arealet, Enge
og Græsgange 10,6 % og Skov 33,4 %. Der
dyrkes især Havre (1925: 82281 ha), Rug (73655 ha),
Hvede (60004 ha), Byg (51722) og Kartofler
(64958 ha). Bælgfrugter dyrkedes 1925 paa
17630 ha og Sukkerroer paa 9335 ha.
Kornavlen ophører ved en Højde af c. 600 m. Den
ret betydelige Kvægavl baseres overvejende paa
Staldfodring. Ved Tællingen 1924 fandtes
403076 Stkr Hornkvæg, 172429 Faar, 79356
Heste og 484719 Svin. Skovene omfattede 1913
85053 ha (21,7 %) Løvskov og 307750 ha (78,3 %)
Naaleskov. Malmlejerne, der tidligere var en
Kilde til Velstand for T., er nu næsten
udtømt; et halvt Dusin Jerngruber og en ganske
lille Antimongrube er alt, hvad der er tilbage.
Der produceredes 1921 116272 t Jernmalm,
hovedsagelig omkring Schmiedefeld. Nu er det
Brunkul og Kali, der gør Minedrift til en af T.’s
vigtigste Næringsveje. Brunkullene forekommer
især i Kredsen Altenburg, og der produceredes
1921 6413190 t (samt 2643 t Stenkul).
Kalisaltene findes navnlig i Werradalen og dens
Sidedale samt i Nærheden af Nordgrænsen;
Produktionen — 1925: 2850485 t (deraf
Werra-Omraadet 2153344 t) — har i de senere Aar
udgjort mellem 1/6 og 1/5 af den samlede tyske
Kaliproduktion. Mange Steder brydes Porfyr,
Sandsten, Kalksten o. a. Bjergarter til
Bygningsbrug, Skifer til Tavler, Grifler (aarlig
Produktion 250—300 Mill. Stkr) og Tagskifer,
Kaolin til Porcelænsfremstilling m. m. 1907
sysselsattes i Malmgruberne 510, i Sten- og
Brunkulsgruberne 3763 og i Stenbruddene 3977
Arbejdere. Indenfor Industrien maa som særlig
karakteristisk for T. nævnes Glasindustrien i
mange forskellige Former. I Glashytter
sysselsættes (1921) c. 5400 Arbejdere, den optiske
Industri, d. v. s. Firmaet Carl Zeiss i Jena,
giver henved 5000 Arbejdere Brødet,
Termometre og Glasinstrumenter fremstilles navnlig i
Ilmenau og Omegn af c. 3500 Mennesker, og
endelig blomstrer omkring Lauscha i det
sydøstlige Thüringerwald en ejendommelig
Hjemmeindustri, hvis mangeartede Produkter
spænder fra Juletræspynt og Legetøj til Glasøjne,
og som drives af 4000—5000 Mennesker. En
betydelig Eksportartikel danner ogsaa Legetøj,
specielt udstoppede Dyr, der fabrikeres
omkring Sonneberg og Waltershausen; særlig
bekendte er de saakaldte »Ohrdrufer Spielwaren«,
hvis Grundelement, Hest og Vogn, varieres i
rig Mangfoldighed. Til de vigtigste thüringske
Industrigrene hører endvidere Træindustrien
med c. 18000 Arbejdere og Tekstilindustrien,
Klædevæveri (henved 13000 Arbejdere), Farveri
(4500 Arbejdere) og Juteindustri er især
koncentreret omkring Gera og Greiz, medens
Strømpevæveri og dermed beslægtede
Produktionsgrene sysselsætter c. 13000 Arbejdere i og
ved Apolda. Endelig kan nævnes
Fabrikationen af Knapper, hvorved 3700 Arbejdere finder
Sysselsættelse. — T.’s Jernbaner har (1921) en
samlet Længde af 17770,10 km, hvoraf 1627,13 km
Rigsbaner. Banerne befordrede i 1920 26987427
Personer.
Med Hensyn til Undervisning findes der (1922)
1561 Folkeskoler og 61 højere Skoler, hvoraf 13
for Piger, samt 1231 Fortsættelsesskoler. I Jena
findes et Universitet med (1924) 2033 Studenter.
Der udgives i T. (1924) 131 Aviser og 118
Tidsskrifter. — Ifølge Forfatningen af 11. Marts
1921 styres T. af en Landsregering, som bestaar
af 5 Statsministre og 3 Statsraader. Landdagen,
der fremgaar af lige og almindelig Valgret i
Henhold til den tyske Rigsforfatning, bestaar
for Tiden af 54 Medlemmer. Hvert Parti faar
valgt et Medlem pr 12000 Stemmer og
yderligere et Medlem, hvis de overskydende
Stemmer udgør mere end 9000. Regeringen eller 1/10
af Vælgerne kan kræve ethvert af Landdagen
vedtaget Forslag underkastet Folkeafstemning.
Landet er administrativt delt i 9 Bykredse, 15
Landkredse og en Kredsafdeling. I Jena findes
en Overlandsret og en Overforvaltningsret. Af
Landretter er der 7. Hovedstaden er Weimar.
De nationale Farver er blaat og rødt, Vaabenet
er et rødt Felt med 7 Sølvstjerner.
Historie. I 5. Aarhundrede optræder i
det nuværende T. et germansk Folk ved Navn
Thüringer. De stammer hovedsagelig fra
Hermundurerne og nævnes blandt de Folkeslag, som
ledsagede Hunnerkongen Attila paa hans Tog
mod Gallien. I Begyndelsen af 6. Aarhundrede
havde der dannet sig et stort thüringsk Rige,
hvis Grænser naaede fra Nedreelben i N. til
Donau i S. Dets sidste Konge Hermanfried blev
slaaet af Chlodovech’s Søn Theodorich af
Austracien i Forening med Sachserne ved
Burgscheidungen og dræbt ved Forræderi i Zülpich
531. Den nordlige Del af T. tilfaldt Sachsen,
den sydlige, Egnen om Main, Frankerne.
Navnet T. forblev kun knyttet til den af Werra,
Saale, Harzen og Thüringer-Wald begrænsede
Landstrækning. Kong Dagobert I tildelte 630
Ratolf Hertugværdigheden over T. Ratolf
kæmpede heldigt mod Slaverne og grundlagde 640
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
